Gælder for

Surface RT, Surface 2, Surface Pro, Surface Pro 2, Surface Pro 3, Windows 8.1, Windows RT 8.1.


Tilpasning af Surface og app-indstillinger

Indstillinger styrer stort set alt det, der bestemmer, hvordan Surface ser ud og fungerer. Du kan også tilføje brugere, tilføje enheder eller konfigurere familiesikkerhed. Ved at justere indstillinger kan du tilpasse din Surface til at arbejde, som du ønsker det.


Skift Surface-indstillinger

Du kan finde og ændre dine indstillinger på forskellige måder:

  • Pc-indstillinger
  • Søg
  • Kontrolpanel
Tip!
De mest almindelige indstillinger findes under pc-indstillinger, så prøv at kigge der først. Hvis du ikke kan se den indstilling, du skal bruge, kan du søge efter Kontrolpanel, hvor du kan finde flere indstillinger.

Gå til pc-indstillinger

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Indstillinger.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Indstillinger.)
Trin 2:  Tryk eller klik på Skift pc-indstillinger.
Trin 3:  Tryk eller klik på en indstillingsgruppe til venstre for at gennemse dine indstillinger.
Skærmbillede af pc-indstillinger

Find enkelte indstillinger ved hjælp af Søg

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Søg.)
Trin 2:  Tryk eller klik på pilen over søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Indstillinger.

Skærmbillede af rullelisten Søg
Trin 3:  Angiv et ord eller udtryk i søgefeltet. Hvis du f.eks. vil finde lydrelaterede indstillinger, kan du skrive lyd i søgefeltet.
Trin 4:  Vælg på listen over resultater.
Tip!
  • Gå til Søg fra startskærmen: Tryk eller klik på knappen Søg ved siden af dit kontobillede
  • Gå til Indstillinger fra dit tastatur: Tryk på Windows-logotasten Ikon for Windows-logotasten+ W.

Skifte indstillinger fra Kontrolpanel

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Søg.)
Trin 2:  Skriv kontrolpanel i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Kontrolpanel.
Trin 3:  Gennemse indstillingerne, og vælg den, du vil ændre.

Skift appindstillinger

Du kan bruge indstillinger i en app til at ændre præferencer, søge efter hjælp og tilføje konti.

Trin 1:  Åbn appen.
Trin 2:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk på Indstillinger.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Indstillinger.)
Trin 3:  Se listen over appspecifikke indstillinger, og foretag de ønskede ændringer.

Kontakt os

Har du brug for personlig hjælp? Surface-supportmedarbejdere står til rådighed.
Introduktion