SMV Revisorerne

Microsofts artikler – til små og mellemstore virksomheder

Artikler
Din kilde til de seneste nyheder og oplysninger til små og mellemstore virksomheder. Læs og se de nyeste artikler og videoer, der er nøje udvalgt med henblik på at gøre din virksomhed mere produktiv og succesrig.
-

SMV Revisorerne

Revisornetværk organiserer samarbejdet med Office 365

Revisornetværk organiserer samarbejdet med Office 365

– Vi er organiseret som et virtuelt netværk uden fælles kontor, med et meget lavt omkostningsniveau og med fokus på at levere højt kvalificeret rådgivning til kunderne til en konkurrencedygtig pris. Med Office 365 får vi en professionel, cloudbaseret samarbejdsplatform, kan sætte kvalitetskontrollen i system og samtidig give vores kunder indsigt i arbejdsgange og egne data. Alt sammen uden at skulle have særlig indsigt i hardware, infrastruktur, sikkerhed og backup.

Det forklarer Bjarne Hansen, administrerende partner i SMV Revisorerne, der på mange måder adskiller sig fra andre statsautoriserede revisionsanpartsselskaber. Eksempelvis er tanken bag virksomheden at organisere et netværk af højt kvalificerede selvstændige revisorer, som – på baggrund af bl.a. fælles it-platform, vision og metodik – rådgiver og vejleder små og mellemstore virksomheder og deres ejere om bogføring, økonomi, regnskaber, indberetninger, moms og skat.

"Med Office 365 får vi en professionel, cloudbaseret samarbejdsplatform, kan sætte kvalitetskontrollen i system og samtidig give vores kunder indsigt i arbejdsgange og egne data. Alt sammen uden at skulle have særlig indsigt i hardware, infrastruktur, sikkerhed og backup."

  • Bjarne Hansen, administrerende partner, SMV Revisorerne

Fokus på solid rådgivning og lavt omkostningsniveau

– Vi kan naturligvis både bogføre og revidere regnskaber og gør det også, når kunden har brug for det. Men dels er mange mindre virksomheder slet ikke forpligtet til at lade deres regnskaber revidere – og i så fald er det blot en overflødig udgift – dels giver det bedre indsigt i egne forretninger at føre bøgerne selv. Det giver bedre mening end at betale os eller andre for at gøre det, konstaterer Bjarne Hansen.

Han er – i lighed med de øvrige partnere – med egne ord ’lidt oppe i årene’ og var egentlig gået på pension med en lang erhvervskarriere bag sig. Så da ideen opstod om at bygge en netværksbaseret revisionsvirksomhed, var det oplagt at basere det på en infrastruktur, der kombinerer moderne funktionalitet med lavt omkostningsniveau og minimalt vedligehold. For ’både jeg og de øvrige partnere ved jo godt, at andre og yngre kræfter på et tidspunkt skal føre arbejdet videre, og så skal tingene køre på skinner,’ siger han.

Behov for anerkendt og sikker løsning

– Vi havde arbejdet en smule med både Google Apps og med Dropbox, og begge dele virkede da med lidt lodder og trisser. Men på et tidspunkt stod det klart, at vi var langt bedre tjent med en anerkendt, sikker og standardbaseret løsning, der også fungerer optimalt sammen med Microsoft Office. Det er jo ikke helt uvæsentligt, for vi bruger jo alle sammen Excel, der et aldeles fremragende værktøj for en revisor, siger Bjarne Hansen.

– Derfor anbefalede Microsoftpartneren iGlobe, at vi kiggede nærmere på Office 365, siger Bjarne Hansen. Det var baggrunden for, at SMV Revisorerne i foråret 2013 implementerede den cloudbaserede produktivitetssuite og – i skrivende stund – er ved at etablere den SharePoint-struktur, der skal danne basis for internt og eksternt samarbejde herunder give kunderne adgang til deres dokumenter hos SMV Revisorerne.

Let at dele informationer, aftaler og dokumenter

– Med Office 365 kan vi dele informationer, forretningsdokumenter, referater og data etc. med hinanden og med de enkelte kunder i det omfang, det er relevant. Samtidig får vi – på abonnementsbasis – let og automatisk adgang til den nyeste Officepakke og alle opdateringer. Det mindsker det praktiske og licensmæssige arbejde, der ellers kan være forbundet med køb og vedligeholdelse af software, siger Bjarne Hansen.

– Samtidig kan vi let synkronisere kalendere og aftaler mellem pc og smartphone og mellem hinanden. Og det bedste er, at det hele er geografisk fuldstændig uafhængigt og kan tilgås via en hvilken som helst enhed med netværksforbindelse. På sigt satser vi også på at bruge Lync til at holde distancemøder; det kan jeg godt se perspektiverne i, fordi man kan dele filer og skriveborde undervejs og diskutere detaljer med fælles udgangspunkt, næsten som hvis man sad ved samme bord, bemærker han.SMV Revisorerne

Relaterede artikler:

Relevante dokumenter: