Er cloud computing den rette løsning for din lille virksomhed?

Microsofts artikler – til små og mellemstore virksomheder

Artikler
Din kilde til de seneste nyheder og oplysninger til små og mellemstore virksomheder. Læs og se de nyeste artikler og videoer, der er nøje udvalgt med henblik på at gøre din virksomhed mere produktiv og succesrig.
-

Er cloud computing den rette løsning for din lille virksomhed?

Er cloud computing den rette løsning for din lille virksomhed?

Cloud computing-tjenester lyder som en god ide for virksomheder i alle størrelser med et løfte om minimale startomkostninger, pay as you go-omkostningsstruktur, fleksibel adgang til software og data og forventningen om, at leverandøren af skytjenester tager sig af et utal af detaljer og den dyre håndtering af it.

Skytjenester kan gøre programmer, der engang var forbeholdt store organisationer – f.eks. CRM, salgsadministration, software til kontaktcentre og optagelse af opkald – tilgængelige for alle virksomheder, lige fra et firma med to ansatte til virksomhed i £20-millioner klassen. En af de største fordele ved Microsoft Office 365 er f.eks., at det giver adgang til Microsoft Office-værktøjer overalt og leverer professionelle it-tjenester, der er nemme at administrere – et komplet kontor i skyen.

Trods de tydelige fordele er visse virksomheder i vækst bekymret for, hvordan de skal vælge de rette skyprogrammer, hvordan de bedst udnytter dem, og om deres data virkelig også er sikre, når de er derude. Her er nogle af de væsentligste grundlæggende fakta, du skal vide, og spørgsmål, du kan stille en udbyder af skytjenester, før du overgår til skyen.

Hvad er cloud computing helt præcist?

Sagt på en enkel måde er cloud computing computerløsninger på internettet. I stedet for at installere programmer på en computer kan brugere f.eks. køre programmer direkte fra et websted. Det samme gælder datalager – i stedet for at gemme mapper, der er fulde af vigtigt arbejde, på din egen pc, kan de gemmes online på en fjernplacering "i skyen". Det betyder, at dataene gemmes på en fjernserver, som du har adgang til fra en hvilken som helst computer, uanset hvor du er.

Hvorfor skulle jeg bruge det?

Cloud computing og lagring i skyen er mere effektivt, og det giver dig også lidt beskyttelse, hvis det værste skulle ske, og du mister adgang til filerne på din computer. Cloud computing giver dig mulighed for at lagre så få eller så mange data, du har behov for, og betales som regel på pay as you go-basis. Det betyder, at du ikke behøver at opgradere din egen hardware, og giver dig mulighed for at blive ved med at gemme og arbejde uden at skulle tænke på begrænsninger. Det store antal servere, der er involveret i et skysystem, betyder også, at et øget behov for båndbredde kan imødekommes efter behov, så du ikke behøver at vente på at få mere plads.

Hvilke skyprogrammer er de rette for min virksomhed?

Alle virksomheder har forskellige behov og mulige anvendelsesområder for skyprogrammer – du skal have den tjeneste, der er den rette til din virksomhed. Spørg udbyderen af skytjenester, om deres løsning kan integreres med dine eksisterende løsninger, dvs. dit aktuelle telefonsystem, dine eksisterende mail- og virksomhedsprogrammer osv. Spørg, om de har specifikke eksempler på vellykket integration for andre kunder. Og hvis du er nystartet virksomhed med kun lidt it-udstyr på stedet, skal du finde ud af, om tjenesteudbyderen kan imødekomme dette.

Hvilken support leveres der til de tilbudte skytjenester?

Du kan skifte til skytjenester og få dem op at køre i løbet af få dage eller mindre, men det er vigtigt at sikre, at tjenesteudbyderen tilbyder helpdesksupport i implementeringsperioden og i de indledende brugsfaser. De fleste programmer er yderst intuitive, men du vil altid have spørgsmål til, hvordan du får det meste ud af dine apps, og der kommer naturligt problemer, når dine medarbejdere skal lære at bruge dem. Målet med cloud computing er at hjælpe med at fjerne så mange problemer med it-support og administration som muligt. Sørg for, at der som minimum er helpdeskressourcer de første 30 anvendelsesdage – det vil ikke alene være med til at overbevise medarbejderne om den nye tjeneste, men vil også skabe deres tillid og dermed hjælpe din virksomhed med at få det optimale ud af de skybaserede apps.

Hvad er de vigtigste vilkår og betingelser?

Spørg tjenesteudbyderen direkte om vilkårene og betingelserne for brug af skyprogrammer. Er de så fleksible, at der kan tilføjes nye brugere, eller antallet af tjenester kan reduceres, og kan programmoduler og funktioner justeres efter behov? Husk, at du måske både kan få brug for færre eller flere: Tjenesteudbyderen skal imødekomme dette. Spørg også om, hvilken kvalitetstjeneste og serviceaftale leverandøren tilbyder. Kan de fortælle, hvem der hoster dine virksomhedsdata? Tilbydes der en garanti for programmets tilgængelighed og oppetid? Skybaserede apps er mindre udsat for server- eller strømfejl, da softwaren og dataene hostes i professionelle og sikre datacentre, hvor de sikkerhedskopieres hele tiden. Men det er en god ide at få at vide, hvor dine data gemmes, og graden af ydeevne og adgang, som skyværten tilbyder dig.

Hvor sikker er skyen?

Hvor sikker er den skytjeneste, du implementerer? Virksomheder har ikke råd til at miste data eller blive ofre for malwareangreb. Som hovedregel kan skybaserede programmer tilbyde større sikkerhed end it-programmer på stedet, fordi infrastrukturen er mindre tilgængelig for uautoriserede medarbejdere eller trojanske infektioner. Så dine data er sandsynligvis mere sikre i skyen – men sørg for, at tjenesteudbyderen giver dig en oversigt over deres sikkerhedsforanstaltninger for sessioner og lagring.

Få mere at vide om Microsoft-skytjenester.

Prøv Microsoft-skyprodukter GRATIS.

Relaterede artikler:

Relevante dokumenter: