Excels PowerPivot: Øget værdi af din BI-værktøjspakke

Microsofts artikler – til små og mellemstore virksomheder

Artikler
Din kilde til de seneste nyheder og oplysninger til små og mellemstore virksomheder. Læs og se de nyeste artikler og videoer, der er nøje udvalgt med henblik på at gøre din virksomhed mere produktiv og succesrig.
-

Excels PowerPivot: Øget værdi af din BI-værktøjspakke

Excels PowerPivot: Øget værdi af din BI-værktøjspakke

Muligheden for datamanipulation i Microsoft Excel 2013, som kan udnyttes på praktisk talt enhver pc, gør det til et stærkt BI-værktøj (Business Intelligence). Dette regnearksprogram er let at lære at bruge – og normalt er det uden ekstra omkostninger. Som en vigtig funktion i det nye Office, gør de lave omkostninger og store muligheder i Excel det særligt velegnet til små og mellemstore virksomheder. Det kan bruges som en let måde at importere og kombinere data fra forskellige kilder og kan danne grundlaget for enhver BI-strategi.

BI til selvbetjening får større og større popularitet. Du kan begynde med PowerPivot (kun på engelsk), et gratis tilføjelsesprogram, som øger funktionaliteten af Excel markant. PowerPivot gør det muligt at oprette dashboards, som er et nyttigt datavisningsværktøj. Brugere kan hurtigt transformere store mængder data fra næsten en hvilken som helst kilde og omdanne dem til meningsfulde oplysninger ved hjælp af velkendte Excel-funktioner. PowerPivot opretter desuden en datarapporteringsmodel og tilføjer værdifulde beregninger vha. DAX (Data Analysis eXpressions). Det er denne hukommelsesbaserede mulighed for hurtige rapporteringer om meget store datasæt, som gør det muligt for brugerne at oprette interaktive pivottabeller, tabeller og dashboards.

Opret et BI-dashboard
Business Intelligence-dashboards bruges til at vise data, f.eks. salgsdata, inden for et bestemt område i en given periode vha. grafer og tabeller. Det kan f.eks. dreje sig om et produkts salgsomsætning i en treårig periode i et læsevenligt format. Dashboardet er en visning på én side af KPI'er (Key Performance Indicators), hvor tal og målinger er konsolideret og arrangeret i ét skærmbillede. Grænsefladen kan tilpasses, og du kan udtrække data i realtid fra flere kilder.

PowerPivot bringer lokale data fra din virksomheds database til Excel, hvor du får styring med din egen BI og mulighed for også at tilpasse den. PowerPivot-vinduet er placeret i Excel, hvor du kan importere fra databasen og skrive en 'forespørgsel' for at udtrække bestemte data. Herefter søger PowerPivot i databasen og henter dataene, placerer dem i hukommelsen, hvor de komprimeres, og derefter kan hentes og bruges i din Excel-projektmappe under en fane, der oprettes for hvert element.

Farve og betinget formatering
Med 'betinget formatering' i Excel kan du oprette brugerdefinerede farveskemaer eller datasøjler. DAX er en af de mest nyttige funktioner, som kan oprette en beregnet kolonne vha. funktionelle ligninger eller oprette et mål i pivottabellen, f.eks. år til dato-salg. Du kan også oprette et pivotdiagram på Excel-dashboardet for at visualisere dataene i tabelformat (se billedet).

PowerPivot er tilgængelig i Office Professional Plus 2013 og Office 365.

Relaterede artikler:

Relevante dokumenter: