Derfor investerer kunderne i Office 365 over Google Apps

Microsofts artikler – til små og mellemstore virksomheder

Artikler
Din kilde til de seneste nyheder og oplysninger til små og mellemstore virksomheder. Læs og se de nyeste artikler og videoer, der er nøje udvalgt med henblik på at gøre din virksomhed mere produktiv og succesrig.
-

Derfor investerer kunderne i Office 365 over Google Apps

Derfor investerer kunderne i Office 365 over Google Apps

I øjeblikket er der meget snak om de valg, som mennesker og virksomheder står over for i forbindelse med implementering af ny teknologi. I sidste ende handler det om produktivitet. Hvorfor? Fordi der rent faktisk er en omkostning forbundet med at gå på kompromis med produktiviteten. Det koster tid og penge at uddanne medarbejdere i brugen af nye programmer, som ikke gør det, medarbejderne vil have dem til, eller som kræver nødløsninger. Der er en omkostning forbundet med at købe supplerende teknologier for at få de kompetencer, som kræves for at få succes. Og der er en omkostning forbundet med manglende adgang til vigtige oplysninger af den simple grund, at du ikke har internetforbindelse.

Flere virksomheder vælger Microsoft Office 365 over Google Apps, fordi de ikke har råd til at gå på kompromis med produktiviteten. De får det velkendte Office + de nødvendige kompetencer + en skytjeneste, de kan stole på. Og resultatet? En skybaseret tjeneste, der giver virksomheder mulighed for at opfylde kundernes behov og opnå en konkurrencemæssig fordel.

Blandt de virksomheder, der er skiftet til Office 365 efter at have implementeret eller afprøvet Google Apps, er Arysta LifeScience og Sensia Hälsovård AB. Arysta LifeScience, en agrokemivirksomhed med salg og service i over 125 lande, supporterede indtil for nylig 34 forskellige mailløsninger over hele verden. Virksomheden ønskede at standardisere på en skybaseret mailtjeneste og valgte i første omgang Google Apps for Business. Medarbejderne var dog utilfredse med brugergrænsefladen, og it-teamet kæmpede med kompatibilitetsproblemer. Efter at have implementeret Google Apps hos 300 af i alt 3.400 brugere omstødte virksomheden sin beslutning og skiftede i stedet til Office 365. "Hvis vi havde flyttet alle over på Google, ville muligheden for at arbejde offline have været meget begrænset," siger Dustin Collins, virksomhedens Head of Global IT Infrastructure. I modsætning hertil "opfylder Microsoft behovene i en stor virksomhed med de rette niveauer for databeskyttelse og -sikkerhed bedre end Google, som er mere forbrugerorienteret…med Office 365 får man en komplet pakke med samarbejdstjenester, også chat…alle var meget glade for den beslutning."

Virksomheder, der skifter fra Google Apps til Office 365, siger, at de nu har en virksomhedsløsning, som giver dem maksimal værdi for pengene – et godt investeringsafkast.

Den svenske privatejede sundhedsvirksomhed Sensia Hälsovård AB implementerede Office 365, selvom 30 procent af virksomhedens medarbejdere allerede brugte Googles Gmail. Virksomheden havde syv forskellige it-systemer, hvilket gjorde kommunikationen til et stort problem – der var ikke nogen fælles distributionsliste. Virksomheden ønskede en samlet kommunikations- og samarbejdsplatform og valgte Office 365 frem for Google Apps. "Gmail var ikke intuitivt at bruge, og når medarbejderne sad fast, var det svært for dem at få support," siger Anders Franzen, IT Strategist hos Sensia Hälsovård AB. "Office 365 har allerede øget medarbejdernes produktivitet, hvilket vil sige, at de kan bruge mindre tid på at sidde foran computer og mere tid til at tage sig af patienterne."

Flere oplysninger om Office 365

Relaterede artikler:

Relevante dokumenter: