4-page Case Study
Posted: 11/2/2010
53
Rate This Evidence:

aCROnordic Forefront sikrer aCROnordics globale videndeling

Danske aCROnordic udfører kliniske forsøg for medicinalvirksomheder. Det kræver effektiv videndeling over landegrænser og stiller de allerhøjeste krav til datasikkerhed. Med Microsoft Forefront Protection Suite har aCROnordic fået en effektiv sikkerhedsløsning, der let kan udbygges, når partnere over hele verden skal kobles på systemerne til udveksling af følsomme data.

Virksomheden

aCROnordic er en dansk Contract Research Organisation (CRO) – en privat virksomhed, der udfører kontraktbaseret forskning som underleverandør til medicinalfirmaer. Firmaet samarbejder med hospitaler og forskere over hele verden og sigter på at blive den første nordiske CRO, der udvikler sig fra at være en clinical CRO til en development CRO – det vil sige en virksomhed, der ud over at tilbyde klinisk afprøvning af lægemidler også tager ansvar for selve produktudviklingen. aCROnordic A/S blev grundlagt af Søren Strøh i 2003 og har i dag 60 ansatte i Hørsholm. aCROnordic har desuden kontorer i Sverige, Finland og Singapore.

Udfordringen
aCROnordic er en videnbaseret virksomhed med stort behov for effektiv videndeling af følsomme data. Virksomheden udfører kliniske forsøg i samarbejde med hospitaler i Norden og i stadigt flere andre lande. Det stiller store krav til it-systemerne, der skal kunne bruges over landegrænser, supporteres lokalt og samtidig holde et højt niveau af datasikkerhed.

Kliniske data og patientoplysninger må ikke kunne ændres, forsvinde eller lækkes. Derfor har mange lægemiddeludviklere været konservative i forhold til at tage elektroniske systemer til databehandling i brug, og indtil for få år siden blev alle data derfor behandlet på papir. Lægerne udfyldte spørgeskemaer, og databehandlingen kunne først begynde, når forskerne havde indsamlet og manuelt indtastet resultaterne i en database. Men gennem de seneste år har aCROnordic og deres partnere kunnet udnytte stadigt mere af det store potentiale, som it giver for effektive sagsgange, videndeling og databehandling.

”Med det rette niveau af sikkerhed kan vi skabe internationale netværk, hvor kliniske data kan indsamles langt mere effektivt. Men datasikkerheden er helt afgørende. Når kolleger og partnere kobler sig op på vores system, skal sikkerhedsniveauet være højt,” fortæller Søren Strøh, grundlægger og administrerende direktør i aCROnordic.

aCROnordic har brug for et sikkerhedssystem, som partnere og kunder har tillid til, og som fungerer på tværs af landegrænser.

*
* Med Forefront har vi en løsning, som vores kunder og partnere stoler på, og som vi let kan bruge over landegrænser. Forefront er samtidig let at administrere for vores it-afdeling, fordi det automatisk bliver opdateret og er optimalt integreret med resten af vores Microsoft-platform *

Søren Strøh
Administrerende direktør
aCROnordic

*
Løsningen

Forefront-løsningen er en del af aCROnordics Microsoft-strategi, som er med til at sikre kompatibilitet med partnere over hele verden. aCROnordic bruger lukkede specialsystemer til selve den kliniske afprøvning på hospitalerne og statistisk databehandling, men i øvrigt arbejder virksomheden på en 100 procent Microsoft-baseret it-platform. En platform, som også bruges til videndeling af forskningsresultater gennem blandt andet SharePoint, som aCROnordic bruger integreret med projektledelsesværktøjet Project Server.

Til sikre af den administrative arbejdsplads har aCROnordic har valgt Microsoft Forefront Protection Suite og Forefront Threat Management Gateway (TMG). Forefront sikrer effektivt aCROnordics system mod vira, spam og andre internettrusler på både pc’er, servere og netværk.

”Vi har haft Microsoft-systemer de seneste 10 år, og vi har erstattet flere og flere produkter fra andre leverandører med Microsoft-produkter. I dag er vi helt afhængige af SharePoint, Exchange, en effektiv firewall osv., og det er kun blevet endnu vigtigere for os med en integreret løsning, der automatisk bliver opdateret løbende,” siger Søren Strøh.

aCROnordics egen it-afdeling etablerede Forefront-løsningen i samarbejde med konsulenter fra Microsoft, som blandt andet hjalp med at sætte Windows Server Update Services (WSUS) op. Med WSUS bliver Forefront automatisk opdateret, så Forefront altid genkender de nyeste trusler.

Som del af den fuldt integrerede Microsoft-platform har aCROnordic også valgt at virtualisere alle servere med Windows 2008 R2 Hyper-V, og planlægger hurtigst muligt at opgradere til Office 2010 og SharePoint 2010.

Fordele
aCROnordic har med Forefront-suiten fået en komplet sikkerhedsløsning, som er let at udbygge, når partnere i udlandet skal kobles sikkert på virksomhedens netværk. aCROnordics Microsoft-baserede platform fungerer næsten som en global software-standard, og det giver fleksibilitet i det globale samarbejde.

”Når vi udvider vores aktiviteter med projekter i andre lande er det en stor fordel, at mellem 80 og 100 procent af løsningen allerede er til stede som standard hos vores partnere. Det betyder, at vi ikke skal ud og skabe og vedligeholde ny infrastruktur, fordi partnerne i stedet kan bruge den Microsoft-platform, de allerede har til rådighed og selv kan få lokal support til. Og vores kunder er trygge, fordi Microsoft garanterer sikkerheden,” siger Søren Strøh.

Også internt giver det store fordele for aCROnordics fem it-medarbejdere, at Forefront er optimalt integreret med resten af virksomhedens it-platform. For eksempel bliver Forefront ligesom resten af Microsoft-platformen opdateret løbende via WSUS, og genkender derfor altid de nyeste internet-trusler.

”Det er meget nemmere for vores it-afdeling at arbejde med rent Microsoft-miljø, og det er lettere kun at have én leverandør, som er med til at tage ansvaret for vores samlede løsninger. Derfor er vores samlede Microsoft-platform den rigtige løsning for os. Samtidig er prisen en vigtig faktor – vi har store økonomiske fordele af at samle vores licenser hos Microsoft frem for at have mange forskellige leverandører,” siger Søren Strøh.

Forefront sikrer effektivt aCROnordics it-systemer på alle niveauer, fra den enkelte pc til Exchange-server og SharePoint.

”Vi kan se, at vi får masser af virus og malware ind via Exchange – men Forefront fanger det. Forefront Threat Management Gateway stopper effektivt trusler fra nettet før det når ind i vores systemer, og det samme gør Client Security på de pc’er, som vores medarbejdere har med rundt i hele verden. De få virusangreb, som vi ved, vi har været udsat for, har vi kunnet håndtere med Forefront. Og det hele sker med ganske få ressourcer. Faktisk opdager man næsten ikke Forefront til daglig - det kører bare og opdaterer sig selv,” fortæller Søren Strøh.
Solution Overview



Organization Size: 60 employees

Organization Profile

Danske aCROnordic udfører klinisk afprøvning af lægemidler for medicinalfirmaer, og samarbejder med hospitaler og forskere over hele verden. aCROnordic A/S blev grundlagt af Søren Strøh i 2003 og har i dag 60 ansatte i Danmark, Sverige og Finland.


Business Situation

Medicinske forsøg stiller meget høje krav til sikkerhed i behandlingen af data. Samtidig bliver kliniske forsøg stadigt mere globale og dermed mere afhængige af effektiv, elektronisk dataindsamling. aCROnordic har derfor behov for en it-løsning, der let kan udbygges til at omfatte nye samarbejdspartnere, og som både partnere og sundhedsmyndigheder stoler på.


Solution

Microsoft Forefront Protection Suite og Forefront Threat Management Gateway (TMG), som beskytter hele aCROnordics Microsoft-platform på alle niveauer. Løsningen dækker it-systemerne i Sverige, Finland og Danmark, og vil fremover blive udvidet til flere lande.


Hardware
  • Effektiv beskyttelse mod virus og malware
  • Samlet løsning til alle niveauer i platformen: fra server over netværk til pc’er
  • Optimal integration med alle Windows-programmer
  • Ressourcebesparende for it-afdelingen
  • Automatisk opdatering via Windows Update (WSUS)
  • Partnere og myndigheder stoler på sikkerhedsniveauet

Software and Services
  • Microsoft Forefront
  • Microsoft Forefront Client Security
  • Microsoft Forefront Threat Management Gateway
  • Microsoft Forefront Security for Office Communications Server
  • Microsoft Forefront Protection 2010 For Exchange Server
  • Microsoft Exchange
  • Microsoft SQL Server
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Windows Server 2008 R2
  • Microsoft Office
  • Microsoft System Center Operations Manager
  • Microsoft System Center Data Protection Manager

Vertical Industries
Life Sciences, Chemicals; Oil & Gas, Mining

Country/Region
Denmark

Languages
Danish

Partner(s)
Msec a/s

RSS