• Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Office

Opdatering til Outlook 98: E-mail-sikkerhed

Vælg sprog:
Opdatering til Outlook 98: E-mail-sikkerhed beskytter mod de fleste virus, f.eks. ILOVEYOU og Melissa samt de fleste andre virus, der spredes via e-mail, eller ormeprogrammer, der kopieres via Outlook.
  • Version:

    1

    File Name:

    o98secu.exe

    Udgivelsesdato:

    26-03-2004

    File Size:

    7.0 MB

    KB-artikler: KB262618

      Beslægtede hyperlinksE-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook: Ofte stillede spørgsmål
      Opdatering til Outlook 2000 SR-1: E-mail-sikkerhed
      Internationale udgaver af opdatering til Outlook 98: E-mail-sikkerhed

      Bemærk! Denne overførsel er på engelsk.



      Som hjælp til beskyttelse mod de fleste virus, der spredes via e-mail, har Microsoft introduceret en betydelig sikkerhedsudvidelse til Outlook® 98 og 2000, nemlig Opdatering til Outlook 2000 SR-1: E-mail-sikkerhed og Opdatering til Outlook 98: E-mail-sikkerhed. Disse sikkerhedsopdateringer beskytter mod de fleste virus, f.eks. ILOVEYOU og Melissa samt de fleste andre virus, der spredes via e-mail, eller ormeprogrammer, der kopieres via Outlook. Opdateringen begrænser visse funktioner i Outlook for at give bedre sikkerhed. Den er ikke udviklet til at løse et sikkerhedsproblem i Outlook. Opdateringen yder hidtil uset beskyttelse til Outlook, og Microsoft anbefaler, at alle brugere af Outlook 2000 og Outlook 98 installerer den opdatering, der er aktuel for deres version af Outlook.

      E-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook indebærer følgende sikkerhedsforanstaltninger.

      • Sikkerhed i forbindelse med vedhæftede filer forhindrer brugere i at få adgang til en række filtyper, når de sendes som vedhæftede filer. De filtyper, der påvirkes, omfatter eksekverbare filer, batchfiler og andre filtyper, der indeholder eksekverbar kode, som hackere ofte anvender til at udsprede virus.
      • Objektmodelgrænse viser en dialogboks, når et eksternt program forsøger at få adgang til Outlook-adressekartoteket eller at sende e-mail på deres vegne. Det er på denne måde, virus som ILOVEYOU spredes.
      • Højere standardindstillinger for sikkerhed i Outlook forøger standardsikkerhedszonen Internet i Outlook fra "Internet" til "Klassificerede websteder". Desuden deaktiveres aktiv scripting på klassificerede websteder som standard. Disse sikkerhedsfunktioner er med til at beskytte brugerne mod mange virus, der spredes ved hjælp af scripting.
      Når opdateringen er installeret, påvirker den bestemte funktioner i Outlook og kan også påvirke interaktionen mellem programmer fra andre leverandører og Office. Yderligere oplysninger, før du installerer opdateringen, finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q262618) OL98: Known Issues with the Outlook E-Mail Security Update.
      Hvis du er systemadministrator, bør du læse følgende artikel i Knowledge Base article (Q263296) OL98: Administrator Information About the Outlook E-mail Security Update, der indeholder oplysninger om brugertilpasning af e-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook.

      Visse vedhæftede filer er ikke tilgængelige

      Når denne opdatering er installeret, kan du ikke åbne vedhæftede filer, der kan køre eksekverbar kode eller ændre indstillingerne på din computer, da det er sådan, virus spredes. Disse filtyper kaldes filer med niveau 1-sikkerhed.


      Filer med niveau 1-sikkerhed Filer med niveau 1-sikkerhed (begrænset adgang i Outlook) er filer, der kan indeholde eksekverbar kode, eller som kan oprette forbindelse til andre filer, der indeholder eksekverbar kode, som kan udføre en virus på computeren. Level 1 file types include program files (.EXEs, .COMs), script modules and files (.BASs, .VBSs, .JSs), Internet links (URLs, .ISNs), and shortcuts to files (.LNKs, .PIFs). For a list of these file types, see the E-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook: Ofte stillede spørgsmål.


      Filer med niveau 2-sikkerhed  Filer med niveau 2-sikkerhed skal gemmes på harddisken, før de kan åbnes. De kan ikke åbnes direkte i Outlook. Der er ikke som standard nogen filtyper på listen med niveau 2-sikkerhed, men systemadministratoren kan tilføje filtyper på listen. Yderligere oplysninger finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q263296) OL98: Administrator Information About the Outlook E-mail Security Update.

      Modtage en vedhæftet fil, der er på listen over forbudte filtyper

      Hvis du modtager en meddelelse med en ikke-tilgængelig vedhæftet fil, vises der en papirclips i kolonnen for vedhæftede filer, så du kan se, at der er en vedhæftet fil. Når du åbner meddelelsen, er filen ikke tilgængelig, og der vises en advarsel om, at en fil ikke længere er tilgængelig, vises øverst i meddelelsen.


      Kommandoerne Gem vedhæftede filer i menuen Filer og Visvedhæftede filer i genvejsmenuen er ikke tilgængelige. Hvis du modtager en meddelelse med flere vedhæftede filer, er det kun de filer, der udgør en sikkerhedsrisiko, som ikke er tilgængelige. Når du åbner meddelelsen, får du vist samme meddelelse som ovenfor, men den sikre vedhæftede fil findes i meddelelsen. Gem vedhæftede filer og Vis vedhæftede filer kan bruges til den sikre vedhæftede fil. Vedhæftede filer skal gemmes på harddisken   Hvis du modtager en meddelelse, der indeholder en vedhæftet niveau 2-fil, vises en sikkerhedsadvarsel i forbindelse med vedhæftede filer, hvis du prøver at åbne den vedhæftede fil.

      Sende vedhæftede filer

      Når du vedhæfter en fil i en meddelelse, kontrollerer opdateringen filtypen, når du sender meddelelsen. Hvis filen er forbudt, advares du om, at andre Outlook-brugere muligvis ikke kan åbne den. Hvis du klikker på Ja, sendes den vedhæftede fil sammen med meddelelsen. Hvis andre brugere har installeret denne opdatering, kan de ikke åbne den vedhæftede fil. Hvis du vælger Nej, bliver meddelelsen returneret til dig, så du kan redigere den, herunder fjerne den vedhæftede fil.

      Programmerne kan ikke sende e-mail uden din tilladelse

      E-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook 98 ændrer nogle af de automatiske funktioner i Outlook. Visse virus spredes ved automatisk at sende e-mail til personer, der står i dit adressekartotek. Denne opdatering forhindrer, at der automatisk sendes e-mail til personer i dit adressekartotek eller på din liste over kontaktpersoner, samt at der sendes e-mail på dine vegne. I begge tilfælde sikrer ændringerne, at Outlook ikke kan bruges til at sende e-mail uden din tilladelse.


      Hvis et program forsøger at få adgang til dit adressekartotek i Outlook, vises en advarsel. Du kan enten tillade adgang i det konkrete tilfælde, eller du kan markere afkrydsningsfeltet Tillad adgang til og angive et interval på op til 10 minutter. Hvis du ikke ønsker at give programmet adgang til adressekartoteket, skal du klikke på Nej.

      Outlook-sikkerhedsindstillinger er som standard sat til Klassificerede websteder

      Standardindstillingerne for sikkerhedszone sættes som standard til Klassificerede websteder (og ikke Internet), og aktiv scripting på klassificerede websteder deaktiveres som standard, når denne opdatering installeres. Sikkerhedszonen Klassificerede websteder deaktiverer stort set al automatisk scripting og forhindrer, at ActiveX®-objekter åbnes uden brugerens tilladelse. Disse sikkerhedsfunktioner er med til at beskytte brugerne mod mange virus, der spredes ved hjælp af scripting. Yderligere oplysninger om forskellen mellem zonerne Klassificerede websteder og Internet finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q174360) How to Use Security Zones in Internet Explorer. Hvis du vil ændre sikkerhedsindstillingerne i Outlook manuelt, skal du vælge Indstillinger i menuen Funktioner og derefter klikke på fanen Sikkerhed.

      Yderligere oplysninger

      Yderligere oplysninger om virusen ILOVEYOU finder du under Information on the VBS/Loveletter Virus (på engelsk).


      Yderligere oplysninger om sikkerhedsopdateringen finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q262617) OL98: Information About the Outlook E-mail Security Update.


      Hvis du er systemadministrator, bør du læse følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q263296) OL98: Administrator Information About the Outlook E-mail Security Update, der indeholder oplysninger om brugertilpasning af e-mail-sikkerhedsopdateringen. Systemadministratorer kan hente Outlook 98 Security Update Administrative Tools på websiden Customizing the Outlook 98/2000 E-mail Security Update (på engelsk).


      Yderligere oplysninger om ændring af de automatiske funktioner i Outlook finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base (Q262700) OL98: Developer Information About the E-mail Security Patch.


      Når du har installeret opdateringen, kan du få mere at vide om e-mail-sikkerhed ved at skrive virusbeskyttelse eller e-mail-sikkerhed eller usikre vedhæftede filer i Office-assistenten eller under fanen Smart søgning i vinduet med Hjælp til Outlook 98/2000 og derefter klikke på Søg.


      Når du har installeret opdateringen, kan du læse oplysningerne om fejlfinding i forbindelse med e-mail-sikkerhedsopdateringen til Outlook ved at skrive fejlfinding e-mail-sikkerhed eller fejlfindingvirusbeskyttelse i Office-assistenten eller under fanen Smart søgning i vinduet med Hjælp til Outlook 98/2000 og derefter klikke på Søg.
  • Understøttet operativsystem

    Windows 2000; Windows 95; Windows 98; Windows NT

      • Dette program anvendes i følgende Office-program:
        • Outlook 98


    • Installation:

      1. Du kan udskrive denne side og bruge den som reference, når du arbejder offline.
      2. Hent opdateringen til Outlook 98: E-mail-sikkerhed fra denne side ved at klikke på Hent ovenfor og følge vejledningen i dialogboksene.
      3. Dobbeltklik på programfilen O98secu.exe på harddisken for at starte installationsprogrammet.
      4. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen.


      Brug:

      Når du har installeret opdateringen, kan du bruge Outlook, som du plejer, men du kan ikke længere åbne mange typer vedhæftede filer direkte i Outlook, og nogle vedhæftede filer skal gemmes på harddisken, før du kan åbne dem.

      Sådan fjernes denne overførsel:

      1. Peg på Indstillinger i menuen Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
      2. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer.
      3. Marker Sikkerhed i Outlook 98 på listen Installer/Fjern program, og klik derefter på Tilføj/fjern (eller Rediger/fjern i Windows 2000).
      4. Klik på Ja.
      5. Klik på OK for at fuldføre og afslutte installationsprogrammet.

Populære downloads

Indlæser dine resultater, vent venligst...

Gratis pc-opdateringer

  • Sikkerhedsrettelser
  • Softwareopdateringer
  • Servicepakker
  • Hardwaredrivere

Microsoft foreslår

Alle fordelene ved Office. Overalt. Læs mere.
Alle fordelene ved Office. Overalt.
Start din gratis måned med Office 365 nu.
Læs mere