Ikrafttrædelsesdato: 25.04.2014

Dine personlige oplysninger i Nokia Store

Microsoft Mobiles regler for behandling af personlige oplysninger beskriver, hvordan vi behandler dine personlige data, når du bruger vores produkter og services. Herudover gælder følgende oplysninger til din brug af Nokia Store ("Tjenesten").

Tjenesten indeholder indhold fra både Microsoft Mobile og eksterne udbydere. Indholdet leveret af tredjeparts udgivere har ofte en egen politik til beskyttelse af private oplysninger. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i reglerne om behandling af dine personlige oplysninger for disse tredjepartsudgivere. Microsoft Mobile er ikke ansvarlig for personlige oplysninger eller anden praksis på vegne af disse tjenesteudbydere.

Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi indsamler oplysninger fra følgende kategorier:

Registrerings- og kontaktoplysninger

Du skal have en Nokia-konto for at downloade eller købe indhold fra tjenesten. Du kan fortsætte med at gennemse det tilgængelige indhold i tjenesten uden en konto.

Teknisk information

Når du bruger tjenesten online, kan Microsoft Mobile automatisk indsamle visse tekniske oplysninger såsom typen på din mobilenhed, unik enheds- eller netværkstjenesteudbyders identifikation, internetprotokoladresse, tidszone, tekniske detaljer om din klient og transaktioner og transaktioner med Microsoft Mobile.

Kredit- eller hævekortoplysninger

Hvis du vælger at købe med kredit- eller hævekort, skal du give Microsoft Mobile dine kortoplysninger. Kortoplysninger knyttes ikke til Nokia-konto, medmindre du vælger det selv, og så gemmes kortoplysningerne af en betalingsudbyder og knyttes til din Nokia-konto og kan anvendes til yderligere transaktioner med samme Nokia-konto uden at skulle genindtaste alle dine oplysninger.

Dine transaktioner

Vi kan også registrere dine transaktioner hos os som for eksempel din tilmelding til tjenesten og dine købs- og downloadaktiviteter gennemført indenfor tjenesten. For eksempel kan vi notere dato og tidspunkt for dit download, det produkt du har downloadet, det betalte beløb og betalingsmetoden (hvis relevant), og din kvitterings email-adresse (hvis du har opgivet den til Microsoft Mobile). Vi kan også registrere eventuelle kommentarer, vurderinger eller anmeldelser, du har givet for ethvert indhold. Hvis du har foretaget dit køb via operatørfakturering, kan vi også indsamle dit mobilnummer.

Hvordan bruger vi de oplysninger, vi har indsamlet?

Levering af tjenesten

Som forklaret nærmere i vores regler om behandling af dine personlige oplysninger indsamles informationen af tjenesten og anvendes for at levere tjenesten til dig, udvikle vores produkter og services til dig og til at kommunikere med dig.

Dette omfatter blandt andet aktiviteter såsom bestemmelse af kompatibilitet og anvendeligt indhold til din mobilenhed, administration af relevante licenser, så du kan hente og geninstallere det samme indhold til det samme håndsæt, hvis du er kommet til at slette eller fjerne indhold, som du tidligere har købt eller downloadet, og fremvisning af indhold specielt skræddersyet til din netværksoperatør, visning af din downloadhistorie og bekræftelse af din identitet samt behandling af betalinger.

Tjenesten giver dig mulighed for at ændre og slette din downloadhistorik.

Hvad er vores praksis for informationsdeling?

Tjenesten kan tillade dig at dele aktiviteter i Nokia Store med dine venner.

Som nærmere forklaret i vores regler for behandling af personlige oplysninger, kan vi dele dine personlige data:

  • med dit samtykke,

  • med Nokias selskaber og autoriseret tredjepart, som behandler personlige data på vores vegne;

  • hvis der findes et lovmæssigt krav om at gøre det.

Andre vigtige oplysninger

Du bedes informere os, hvis du støder på indhold, som du finder upassende eller stødende. Hvert indholdspunkt og brugeranmeldelse indeholder et link, der giver brugerne mulighed for at rapportere et problem.

Få mere information om vores praksis for personlige oplysninger i vores regler for behandling af personlige oplysninger. Se vores supportsider for yderligere oplysninger om tjenesten.

Du kan også kontakte os igennem vores kundeservice eller bruge følgende kontaktoplysninger:

Microsoft Mobile Oy
c/o Privacy
Keilalahdentie 4
02150 Espoo
Finland

Vi vil gerne høre din mening

Når du er færdig, så giv feedback om vores websted

Besvare en kort undersøgelse om din oplevelse online. Når du er færdig med at browse, kan du besvare undersøgelsen

Klik på knappen nedenfor, når du er færdig med at browse

Tak!

Undersøgelsen starter, når du forlader sitet.