Familiesikkerhed

Du kan trygt overlade din computer, telefon og Xbox til børnene, når du bruger de indbyggede muligheder for forældrekontrol. På den måde kan du nemt beskytte børnene og resten af familien – se hvordan du gør her.


Microsoft konto


En Microsoft-konto er en mailadresse og en adgangskode, du bruger til at logge på Windows. Den er gratis og nem at oprette, og du kan gøre det med en hvilken som helst mailadresse efter eget valg eller oprette en ny mailadresse. (Du kan f.eks. bruge en Outlook.com-, Gmail- eller Yahoo!- adresse til din Microsoft-konto).


Når du logger på din pc, din Windows telefon, din Xbox, din Surface eller din enhed med en Microsoft-konto, kan du få apps fra Windows Store, sikkerhedskopiere alle dine vigtige data og filer vha. gratis lagring i skyen og beholde alle dine yndlingsting – enheder, billeder, venner, spil, indstillinger, musik osv. – alt sammen opdateret og synkroniseret.


Hvis du har brugt Microsoft-tjenester før, f.eks. Xbox, Hotmail, Outlook.com, SkyDrive, Messenger, Skype eller Windows Phone, har du allerede en Microsoft-konto (det er den mailadresse, du bruger til at logge på med). Hvis du ikke kan huske den mailadresse, du har brugt sammen med disse tjenester, går det alligevel. Du kan oprette en ny, gratis mailadresse. Det er vigtigt, at du tjekker mailadressen hyppigt, da al information om eventuelle køb, anvendelse af apps og besøgte hjemmesider vil blive sendt til din Microsoft Account.


Læs mere her


Familiesikkerhed i Windows


Hvis du nogensinde har tænkt over, hvad dine børn laver på pc'en og online, kan Familiesikkerhed hjælpe. Med Familiesikkerhed ved du, hvilke websites dine børn har besøgt, og hvilke apps og spil de har brugt. Du kan også blokere eller tillade specifikke websites og endda begrænse det tidsrum, de må bruge pc'en.


Med Windows kan du lære dine børn at bruge pc'en på en ansvarlig måde. Se hvordan i denne guide.


Hvis der er mere end én person, der bruger din pc, bør hver enkelt person have sin egen konto. De kan logge på og tilpasse pc'en med deres egne baggrundsfarver, yndlingsapps, kontobillede, en separat indbakke til mails og meget mere. Hvis du har børn, kan du også oprette en barnekonto med ekstra sikkerhedsovervågningsforanstaltninger – med eller uden mail – så dine børn kun får vist det indhold, som du gerne vil have, at de skal kunne se på pc'en. Det er også her du kan styre, om og hvordan børnene skal kunne købe apps, spiltilføjelser osv.



Louis

Børnehjørnet i Windows Phone


Børn elsker smartphones – men hvad nu hvis dit barn kommer til at slette noget på telefonen eller sende mails til alle i din adressebog? Det behøver du ikke at bekymre dig om, når du har Børnehjørnet. Det er et område på telefonen, hvor dit barn kan lege med de spil, de apps, den musik og de videoer, som du har lagt derind, men barnet kan ikke få adgang til resten af dine ting.


For opsætning af børnehjørnet se dette link. Hvis dit barn har sin egen Windows Phone, kan du også styre denne ved hjælp af ’Min familie’-funktionen.


Forældrekontrol i Xbox


På Xbox 360-konsollen kan du tilpasse og styre familiens adgang til spil-, film- og tv-indhold. Forældrekontrolfunktionerne på Xbox 360-konsollen kan bruges til at styre selve konsollen og adgangen til Xbox Live.


Se hvordan du opsætter forældrekontrol i Xbox i denne guide.