Publiceret: 1/10/2012
Visninger: 164
Bedøm casen:

Hold Danmark rent Hold Danmark Rent styrer uden om nettets affaldsbunker med Windows Intune

Situation

Det er spild af ressourcer, skidt for naturen og en ærgerlig kilde til vrede og utryghed, når coladåser, chipsposer og alt godt fra askebægeret flyder i skovbunden eller på gader og stræder.

– Derfor arbejder vi på at få danskerne til at smide affald ud eller kassere på den rigtige måde i stedet for at smide det hist og pist. Det forklarer direktør Anne Holm Hansen fra netværksorganisationen Hold Danmark Rent, der eksisterer i kraft af partnerskab mellem en række private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Ud over at organisere kampagner og pressearbejde, har de pt. syv medarbejdere til opgave at være synlige på en bred vifte af møder og arrangementer for både børn og voksne landet over.

– Eftersom vi udelukkende arbejder i partnerskaber, har vi en del fortrolige informationer, budgetter og planer fra virksomheder og organisationer på vores computere. Derfor skal sikkerheden være i top. Men det er lettere sagt end gjort, når man er så meget på farten, som vi er. Vi kan jo ikke sidde på laptoppen hele tiden, når vi f.eks. holder foredrag eller deltager på et sportsstævne, tilføjer Anne Holm Hansen.

Løsning

Den mobile arbejdsform øger risikoen for datatab ved tyveri eller ganske almindelig glemsomhed. Samtidig var det indtil for nylig svært for Hold Danmarks Rents it-partner, On IT, at holde computerne opdateret med seneste patches og anti-virus opdateringer.

– Uden specialværktøj skulle vi reelt have fysisk adgang til medarbejdernes maskiner for at holde dem opdateret eller fjerne uønsket kode. Det er jo ikke helt optimalt, når de altid er på farten, forklarer IT-ingeniør Anatol Kjær Knudsen, partner i On IT.

– Derfor anbefalede vi, at organisationen i stedet satsede på Windows Intune, der ikke blot udmærker sig ved at indeholde en række centrale sikkerhedselementer, men også ved at være skybaseret – samt give adgang til Windows 7 Enterprise Edition, siger han.

Men selv om Intune er en relativt ny tjeneste, turde Hold Danmark Rent godt binde an med den.

– Vi havde en forventning om, at en sikkerhedsservice af denne kaliber fra Microsoft var værd at stole på – og vi er heller ikke blevet skuffet. Sikkerhedsniveauet er hævet, samtidig med, at vi ganske enkelt ikke lægger mærke til, at Intune kører. Computerne bliver opdateret og scannet, uden at Intune gør andet væsen af sig, end at vi skal genstarte fra tid til anden, siger Anne Holm Hansen.

– Vi er heller ikke længere afhængige af, at vores it-supporter skal være ved computerne for at holde dem opdateret og sikret mod virus og skadelig kode. Det er virkelig rart, tilføjer hun.

Fordele

Allerede efter kort tid med Windows Intune har flere medarbejdere hos Hold Danmark Rent benyttet lejligheden til at opgradere deres maskiner til Windows 7 Enterprise Edition.

– Muligheden for at kombinere effektiv it-sikkerhed med Windows 7 var blandt de afgørende faktorer, da vi traf beslutningen om at satse på Windows Intune. Styresystemet er markant hurtigere og lettere at arbejde med end tidligere versioner. Samtidig giver det mulighed for at kryptere data på en måde, så uvedkommende ikke kan komme til dem, hvis computeren skulle blive stjålet. Det giver os den fysiske datasikkerhed, vi har savnet, siger Anne Holm Hansen.

It-partneren er også godt tilfreds med den måde, Intune fungerer på til daglig.

– Det er nemt at konfigurere den måde, Intune scanner og overvåger maskinerne på. Jeg får også automatisk advarsler, hvis jeg kan se, at der er noget på computerne, jeg skal være opmærksom på. For eksempel skadelig kode eller potentielle sikkerhedsproblemer. Det gør os i stand til at yde en bedre service, fordi vi kan reagere proaktivt – per distance – før en maskine for alvor begynder at gøre knuder, siger Anatol Kjær Hansen.

– Man kan sige, at Intune gør op med mange af de traditionelle lidelser, andre sikkerhedsløsninger lider under; nemlig at de sløver computerne og er afhængige af, at brugerne skal tage stilling til alle mulige spørgsmål og advarsler. Det slipper man for her, tilføjer han.

Løsningen - kort fortalt




Organisationsprofil

Hold Danmark Rent er en privat-offentligt finansieret netværksorganisation, der har til formål at ændre danskernes adfærd og holdning, så man mindsker mængden af henkastet affald. Organisationen virker primært gennem specifikke oplysnings- og samarbejdsprojekter i tæt partnerskab med private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.


Situationen

Hold Danmark Rent havde behov for en sikkerhedsløsning, der var let at administrere, ikke sløvede medarbejdernes computere – samt gjorde det muligt at kryptere data.


Løsningen

Windows Intune


Fordele
  • Højner it-sikkerhedsniveauet uden at sløve medarbejdernes pc Optimerer bærbar sikkerhed via mulighed for kryptering (via Windows 7 Enterprise Edition)
  • Administrator kan opdatere operativssystem og virusbeskyttelse pr. distance
  • Proaktiov overvågning pr. distance fanger typiske problemer samt skadelig kode
  • Inkluderer mulighed for opgradering til Windows 7
  • Diskret og effektiv sikkerhedsløsning, der ikke generer brugeren


Hardware


Third Party Software
  • Windows Intune
  • Windows 7 Enterprise Edition


Software & Services
Windows Intune

Industri(er)
Government

Land
Denmark

Languages
Danish