Publiceret: 5/23/2012
Visninger: 232
Bedøm casen:

Itplaneten A/S Microsoft-partner satser på Office 365 og styrker indtjeningen

– Da vi første gang hørte om Microsofts skyplaner og navnlig om det, der i dag hedder Office 365, tænkte vi ’nå, dér ryger vist lige en ordentlig bid af vores forretning!’ husker Jacob V. Schmidt. Han er direktør for Itplaneten A/S, en Microsoft-partner med 18 ansatte og hovedkontor i Varde, som bl.a. sælger hostingydelser til mellemstore virksomheder og offentlige institutioner.

– Men vi besluttede at se på mulighederne i stedet. Og i dag må jeg konstatere, at Office 365 er noget af det bedste, der er sket for os. Det gør livet meget nemmere for både os og vores kunder – og vi sælger betydeligt flere konsulenttimer end før, siger Jacob V. Schmidt.

*
* I dag kan vi sælge SharePoint ud af boksen. Uden at skulle tænke på backup, SQL, patching, hardwaregenstart og så videre. Det har åbnet mange døre for os i det sidste halve år. *

Jacob V. Schmidt,
Direktør,
Itplaneten A/S

*

Satsede benhårdt på Office 365-kompetencer

– Kunderne får en virkelig god forretningsværdi og et forudsigeligt udgiftsniveau – hvilket jo er konkrete salgsargumenter – og vi er i stand til at betjene langt flere kunder uden at skulle bøvle med patching, backup og hardwarenedbrud. Office 365  fungerer også utroligt godt som murbrækker for mere ambitiøse projekter, tilføjer han. Baggrunden for, at Itplaneten i dag har flyttet 40 kunder til Office 365 og har mindst 15 virksomheder – bl.a. flere med adskillige hundrede brugere – på vej, er dog en benhård dedikation til projektet.

– Vi indså tidligt, at vi var nødt til at kende Office 365 til bunds. Derfor har vores specialister læst alt materiale, fulgt samtlige webcasts og deltaget på alle de Office 365-relaterede konferencer og camps, de kunne komme i nærheden af. Det har kostet mandetimer, men til gengæld har vi nu et second-to-none overblik over muligheder og begrænsninger og kan give vores kunder en virkelig kvalificeret rådgivning, siger Jacob V. Schmidt.

’Vi tjener penge i samtlige forretningsled’

Han forklarer, at satsningen på Office 365 bl.a. har gjort det muligt at flytte ressourcer i virksomheden fra drift og teknik til salg og konsulentdelen – og ’faktisk satser vi på at ekspandere ganske betydeligt i de to sidste kategorier.’

– Vores konsulenter og presale-folk forstår, hvordan Office 365 er skruet sammen. Det gør dem i stand til at yde reel rådgivning og sammensætte præcis den hybridkonfiguration, hvor Office 365 fungerer bedst under de givne omstændigheder. Undervejs tjener vi penge i samtlige forretningsled, for der kommer altid ekstra ydelser og tilpasninger til, konstaterer Jacob V. Schmidt.

Han anslår, at Itplaneten typisk sælger 100-150 konsulenttimer ind pr. mellemstor Office 365 installation og efterfølgende henter 10-15.000 kroner månedligt pr. kunde på tilpasning, hosting og drift m.v. i forbindelse med den resterende infrastruktur.

SharePoint har åbnet mange døre

– Pointen er imidlertid, at vi bedre kan skalere vores forretning end før, fordi den virkelig tunge serverdrift, hardwarevedligeholdet og beredskabet ligger hos Microsoft. Det skal vi slet ikke afsætte mandskab til. Vi kan nøjes med at koncentrere os om kerneforretningen. Herunder om at udvikle vores ekspertise og konsulenter, samt om at styrke partnernetværk og salgsmodel, siger Jacob V. Schmidt. Han bemærker også, at Itplaneten med Office 365 for første gang har fået SharePoint i porteføljen – hvilket man tidligere afholdt sig fra, fordi det var for krævende.

– I dag kan vi sælge SharePoint ud af boksen. Uden at skulle tænke på backup, SQL, patching, hardwaregenstart og så videre. Det har åbnet mange døre for os i det sidste halve år.

Tilsvarende opfatter han Lync som et stærkt argument i salget af Office 365.

– Vi markedsfører Lync som ’Skype for voksne’; som velfungerende og effektiv kommunikation i et sikkert miljø og direkte integreret med Outlook. Igen et produkt, vi kan sælge ud af boksen, men uden alt besværet, siger Jacob V. Schmidt.

– Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi er en ren solstrålehistorie. For successen er ikke kommet af sig selv. Det har krævet arbejde, og satsningen på Office 365 gjorde det nødvendigt for os at tænke vores forretningsmodel igennem. Men vi er nået langt, og nu ser det endog ganske lyst ud.

*
* Undervejs tjener vi penge i samtlige forretningsled, for der kommer altid ekstra ydelser og tilpasninger til.
*

Jacob V. Schmidt,
direktør,
Itplaneten A/S

*
 

Løsningen - kort fortalt



Organisations størrelse
17 medarbejdere

Organisationsprofil
Itplaneten er en dynamisk IT-virksomhed med ti års erfaring. Forretningsområderne spænder på tværs af hele it-værdikæden, og virksomheden tages ofte med på råd, når hardwaren flytter ud af virksomheden og services flytter ud i skyen. Itplaneten tilbyder en fleksibel platform, der kombinerer det bedste fra egen hosting og online services, sætter brugere i fokus og sikrer, at en outsourcing bliver til succes hos såvel bruger som beslutningstager.

Fordele
  • Optimeret indtjening
  • Mulighed for ekstra ydelser ved hvert Office 365 salg
  • Slipper for en lang række hardwarerelaterede udfordringer
  • Satsning på Office 365 gør det muligt at fokusere mere på at udvikle salg og konsulentydelser
  • Stærke salgsargumenter og forudsigeligt udgiftsniveau gør Office 365 til god murbrækker for andre projekter
  • Lettere at skalere forretningen, fordi virksomheden kan betjene flere kunder uden at skulle opgradere på driftsfronten

Software & Services
Microsoft Office 365

Industri(er)
  • IT Services
  • Professional Services

Land
Denmark

Languages
Danish