Publiceret: 11/5/2013
Visninger: 38
Bedøm casen:

Steria Danmark Førende IT-serviceleverandør forenkler virtualiseringen og sparer penge på licenser

– Med Hyper-V i Windows Server 2012 får vi mulighed for at etablere en komplet og velkørende virtualiseringsløsning med samtlige funktioner ud af boksen og uden yderligere omkostninger. Det gør os i stand til at tilbyde vores kunder nogle rigtig gode løsninger til en langt mere fordelagtig pris end før, hvor vi betalte rigtig mange licensomkostninger for sekundær virtualiseringssoftware, siger Ronnie Bachmann.

Han er Microsoft Infrastructure Architect i den danske del af Steria, en af Europas allerstørste it- og serviceleverandører, der i Danmark bl.a. har en række af landets allerstørste private virksomheder og offentlige institutioner på kundelisten.

Gennem de seneste år har kunderne i stigende grad efterspurgt virtualisering af infrastruktur og kernesystemer, da det blandt meget andet giver bedre ressourceudnyttelse, øget fleksibilitet og sikkerhed. Derfor hoster Steria i dag et stort antal virtualiserede løsninger, indtil videre overvejende baseret på software fra VMware.

*
* Med Hyper-V i Windows Server 2012 får vi mulighed for at etablere en komplet og velkørende virtualiseringsløsning med samtlige funktioner ud af boksen og uden yderligere omkostninger. *

Ronnie Bachmann
Microsoft Infrastructure Architect
Steria Danmark

*
”Hyper-V 2012 er lidt af et kvantespring”

– Men med lanceringen af Windows Server 2012 har Microsoft reelt taget lidt af et kvantespring. Hyper-V 2012 er fuldt ud på højde med VMware, både hvad angår muligheder, betjening og stabilitet. Og så er der jo ingen grund til at betale ekstra, tilføjer Ronnie Bachmann. Blandt nyhederne fremhæver han bl.a. understøttelse af langt større mængder storage og hukommelse, offsite duplikering samt online synkronisering af snapshots.

Derfor besluttede Steria Danmark at rykke fra VMware til Hyper-V. Dels for at spare på licensomkostninger, dels for at skabe langt bedre synergi og sammenhæng mellem infrastruktur og administration.

– Med Windows Server 2012 og Hyper-V bliver vi på én og samme platform. Det gør det langt nemmere at arbejde med de enkelte moduler samt at implementere og sætte løsninger i drift. Navnlig sammenlignet med, da vi også skulle forholde os til sekundære teknologier og administrationsmoduler, forklarer Ronnie Bachmann.

Kendt grænseflade og funktionalitet letter tilvænning

Sterias nye virtualiserings-setup baserer sig således på en kombination af Hyper-V 2012 og Virtual Machine Manager 2012 SP1. Den initiale løsning er implementeret på et 4-nodet Windows Server 2012 cluster og vil i sin endelige form overtage fra store dele af den nuværende VMware platform

– Teknologien fungerer virkelig godt og er billigere at drive og administrere end det eksisterende virtualiserings setup. Ikke mindst fordi vi kan udnytte den tætte integration mellem Hyper-V og System Center 2012 til at konsolidere og forenkle overblik og administration, siger Ronnie Bachmann.

Han vurderer, at Steria får behov for at efteruddanne medarbejderne for at få alle termer, metodikker og best-practices helt ind under huden. På den anden side er behovet næppe så stort, som man måske kunne tro. Blandt andet fordi betjeningen af Hyper-V og System Center i vidt omfang er baseret på Microsofts kendte brugergrænseflade.

Løsningen - kort fortalt



Organisations størrelse
20000 medarbejdere

Software & Services
  • Microsoft Hyper-V Server
  • Microsoft System Center

Industri(er)
Communications and Network Service Providers

Land
Denmark

Forretningsbehov
Business Productivity

Languages
Danish