Publiceret: 2/7/2014
Visninger: 54
Bedøm casen:

Santaris Pharma A/S Succesfuld dansk medico-virksomhed får besparelser og stabil drift med Office 365

*
* Med knap 60 ansatte kan det ganske enkelt ikke svare sig at have en fuldtidsansat it-administrator på lønningslisten. Derfor har vi outsourcet samtlige it-systemer til en kombination af private cloud hos Hostingkompagniet og Microsofts cloudplatform, Office 365, hvor vores mail og kalender ligger. I alt har strategien halveret vores årlige it-udgifter til omtrent en million kroner. Desuden har vi sparet et temmelig stort beløb på løbende udskiftning af serverparken. *

Morten Lindow
Associate Director Informatics
Santaris Pharma A/S

*
– Med knap 60 ansatte kan det ganske enkelt ikke svare sig at have en fuldtidsansat it-administrator på lønningslisten. Derfor har vi outsourcet samtlige it-systemer til en kombination af private cloud hos Hostingkompagniet og Microsofts cloudplatform, Office 365, hvor vores mail og kalender ligger. I alt har strategien halveret vores årlige it-udgifter til omtrent en million kroner. Desuden har vi sparet et temmelig stort beløb på løbende udskiftning af serverparken, siger Morten Lindow, der er Associate Director Informatics hos Santaris Pharma A/S.

– Kombinationen mellem Office 365 og private cloud hos Hostingkompagniet spiller fint sammen, så vi er rigtig godt tilfredse, tilføjer han.

Virksomheden har kontorer i Hørsholm og San Diego, USA, og blev i 2010 tildelt en ’Red Herring Award’ som en af de 100 europæiske opstartsvirksomheder med størst potentiale. Santaris’ forretningsmodel bygger på en helt ny model til at finde og udvikle lægemidler til brug ved behandling af en række lidelser.

Bruger hellere ressourcer på forskning end på IT

Faktisk er virksomhedens såkaldte LNA Drug Platform and Drug Discovery Engine så meget mere effektiv end traditionelle metoder til udvikling af lægemidler, at Santaris hurtigt er blevet anerkendt samarbejdspartner for langt større medicinalvirksomheder. Samtidig forfølger man egne udviklingsprojekter, der – måske – med tiden resulterer i færdige medikamenter.

– Vi er en slank organisation med fokus på forskning og udvikling. Samtidig har vi et godt blik for alt, der kan nedbringe unødvendige udgifterne til drift og administration. En overgang overvejede vi endda at skifte til Google Apps, men måtte hurtigt konstatere, at det ganske enkelt ikke var modent nok, siger Morten Lindow.

– Så da vi og Hostingkompagniet i forbindelse med en større omlægning af IT-infrastrukturen konstaterede, at den billigste og nemmeste måde at få Exchange og nyeste Microsoft Office på, var ved at vælge Office 365, så var det den naturlige beslutning at træffe, konstaterer han.

Høj stabilitet og nem adgang til seneste Microsoft Office

Efter et års tids drift kan Morten Lindow bl.a. konstatere, at ”Office 365 kører stabilt. Der har ikke været et eneste nedbrud, vi har altid adgang til mail og kalender og kan også hurtigt komme på systemet via browser eller mobil enhed. Det fungerer virkelig godt taget i betragtning, at ”vores” servere står hos Microsoft i Irland i stedet for nede i kælderen.”

– Alt i alt er Office 365 en meget forståelig og fremadrettet løsning i forhold til selv at skulle holde en Exchange-server i luften med al den administration, vedligehold, backup og hardwareudskiftning dét nu medfører. Samtidig spiller det godt sammen med vores øvrige infrastruktur, der i dag ligger som private cloud hos Hostingkompagniet – og vi kan fint klare os med den medarbejder, som de stiller til rådighed fire timer om ugen i stedet for at skulle aflønne en dedikeret IT-ansat. Det gør den samlede businesscase virkelig god, forklarer han.

Santaris har desuden valgt et Office 365-abonnement, der giver medarbejderne adgang til seneste Microsoft Office. Ikke bare på arbejdsmaskinen, men også på en eventuelt hjemme-pc, hvilket ”alt andet lige er en rigtig fin detalje, der både sparer nogle penge på licenskontoen og giver medarbejderne nem adgang til produktivitetsværktøjerne, uanset om de er hjemme eller på kontoret,” siger Morten Lindow.

Løsningen - kort fortalt




Software & Services
Microsoft Office 365

Industri(er)
Health & Personal Care

Land
Denmark

Forretningsbehov
Business Productivity

Languages
Danish

Partner(e)
Hostingkompagniet A/S