Publiceret: 2/7/2014
Visninger: 40
Bedøm casen:

Hostingkompagniet A/S Office 365 gør det lettere for Hostingkompagniet at udvikle forretningen

*
* I den rette sammenhæng er Office 365 en virkelig interessant business driver, der giver os nogle ret interessante muligheder for at komme ind på livet af nye virksomheder – og det er sædvanligvis en virkelig god forretning for både os og for kunderne. Bl.a. fordi vi bliver i stand til at tilbyde langt mere prisbillige og velkørende løsninger, end kunderne har i dag. Samtidig trækker Office 365 trækker typisk en lang række andre services og ydelser med sig. *

Peter Grunnet
Adm. Dir.
Hostingkompagniet A/S

*
– Der er slet ingen tvivl om, at cloudtjenesterne gør det tvingende nødvendigt for både os og for vores branchekolleger at gentænke forretningen på nogle punkter, siger Peter Grunnet, adm. dir., Hostingkompaniet A/S.

– Men det er ikke så skidt endda. For i den rette sammenhæng er Office 365 en virkelig interessant business driver, der giver os nogle ret interessante muligheder for at komme ind på livet af nye virksomheder – og det er sædvanligvis en virkelig god forretning for både os og for kunderne. Bl.a. fordi vi bliver i stand til at tilbyde langt mere prisbillige og velkørende løsninger, end kunderne har i dag. Samtidig trækker Office 365 trækker typisk en lang række andre services og ydelser med sig, bemærker han.

Hostingkompaniet har eksisteret siden 2005, har syv ansatte og betjener alt fra enmandsvirksomheder til store kæder som f.eks. Fitness World med over 500 brugere – samt en lang række virksomheder midt i mellem.

Microsofts cloudløsning vigtigt element i næste kampagne

– Vores næste kampagne målrettes virksomheder med 40-200 ansatte og går ud på, at vi tilbyder dem en analyse af, om vi kan tilbyde en markant billigere og mere stabil infrastruktur med flere elementer, end de har i dag. Her er Office 365 et vigtigt element, fordi den gør det muligt at køre Exchange, SharePoint og Lync direkte via skyen, sædvanligvis med ret markante besparelser på drift og hardware, siger Peter Grunnet.

Sammenlignet med en traditionel Exchange-kunde vil Hostingkompaniet ganske vist gå glip af 10-20 månedlige omsætningskroner pr. bruger ved at sende kunderne over på Office 365. Men ”det betyder ikke noget videre i det store billede, hvis vi til gengæld vinder opgaver og services, der har langt større værdi og som skaffer os et langsigtet forhold til kunden,” forklarer han.

Typisk giver en løsning, der omfatter Office 365, en række muligheder for at tilpasse og udvide SharePoint-delen, styre håndtering og konvertering af data, tilpasse rettigheder og brugermanagement, udvikle skabeloner og folderstruktur ”for blot at nævne enkelte elementer. Faktisk ser vi så store muligheder i det, at vi har ansat en ny SharePoint-ekspert, der skal være med til at udvikle forretningen,” beretter Peter Grunnet.

Office 365 kan drive virkelig store besparelser

– Set i totalperspektiv er Office 365 med andre ord et ret interessant produkt for os, der endda kun typisk udgør 10-15 procent af løsningens samlede pris. Alligevel er det nok et af de elementer, der – samlet set – er med til at drive de største prisbesparelser for kunderne, tilføjer han.

Peter Grunnet nævner som eksempel, at en af Hostingkompaniets nye, mellemstore kunder med 60 ansatte nedbragte sit it-budget fra 2,5 millioner til 1 million ved at vælge en løsning med Office 365 som et af de centrale elementer.

– Alene i dét eksempel slap kunden af med en rasende kostbar backup, der kostede dem 400.000 årligt – og de sparede mere end 100.000 i strøm alene. Så der er virkelig markante økonomiske fordele ved at lade krævende commodity-systemer køre via Office 365, fordi det ganske enkelt bliver langt billigere end kunden selv – eller for den sags skyld vi – kan gøre det, vurderer han.

Løsningen - kort fortalt




Organisationsprofil
Hostingkompaniet A/S har eksisteret siden 2005 og beskæftiger syv it-specialister med mellem 10 og 25 års erfaring. Virksomheden har ca. 200 kunder fra en lang række brancher; bl.a. produktion, rådgivning, detailhandel, den kreative branche og forskellige interesseorganisationer.

Fordele
Kan tilbyde kunder alsidige løsninger til en særdeles konkurrencedygtig pris

  • Office 365 er en god business driver, der trækker en lang række relaterede ydelser og løsninger med sig og gør det muligt at opnå en langvarig kunderelation
  • Ekstremt høj driftstabilitet og nem administration
  • Gør det muligt at indsælge løsninger med meget begrænset indledende investering for kunden
  • Slipper for en lang række hardwarerelaterede udfordringer

Software & Services
Microsoft Office 365

Industri(er)
IT Services

Land
Denmark

Languages
Danish