Publiceret: 3/18/2013
Visninger: 312
Bedøm casen:

Erhvervsskolernes IT-Samarbejde / Syddansk Fem erhvervsskoler optimerer samarbejde og undervisning med Office 365

– Tidligere kørte Erhvervsakademiet Lillebælt Google Apps, men det var sat op på en måde, der ikke fungerede videre godt med mobile enheder. Desuden gav det god mening at ensrette mail-infrastrukturen på Office 365, så det skiftede vi til i stedet – og det er der bestemt ikke nogen, der har opponeret imod, siger Sebastian Kim Morsony.

Han er it-arkitekt og systemkonsulent hos Erhvervsskolernes IT-Samarbejde, der varetager it-driften for seks forskellige erhvervsskoler. Heraf kører to, nemlig Erhvervsakademiet Lillebælt og Dalum Landbrugsskole, allerede Microsofts cloudbaserede produktivitetsplatformOffice 365. Desuden flyttes tre af de øvrige erhvervsskoler snart over på Office 365; det gælder bl.a. Selandia CEU, hvor der migreres 10.000 mailbokse fra Microsofts Live@edu-platform.

*
* Mailen er første prioritet, så den skal vi lige have i luften over hele linjen. Men herefter byder navnlig Lync Online på nogle virkelig spændende muligheder for skolerne. Vi anvender det faktisk allerede selv i IT-funktionen til at holde afdelingsmøder med op til 20 deltagere, og det fungerer rigtig fint. Det kunne sagtens erstatte fysiske møder og undertiden endda undervisning med fremmøde. *

Sebastian Kim Morsony,
it-arkitekt og systemkonsulent,
Erhvervsskolernes IT-Samarbejde

*
I alt vil fem skoler med op mod 50.000 elever og kursister snart køre Office 365, og indtil videre er migreringsforløbet – der varetages med hjælp fra inlogic – meget enkelt og uden udfordringer af betydning.

’Det logiske trin at skifte fra Live@edu’

– Hvis du som Erhvervsakademiet Lillebælt skifter fra Google Apps eller måske slet ingenting har i forvejen, giver Office 365 selvsagt en række ret markante fordele. Rent administrationsmæssigt er det også meget nemt at gå til, siger Sebastian Kim Morsony.

– Selv hvis du rykker elever fra Live@edu til Office 365, giver det også brugere og skoler flere muligheder. Det er jo faktisk det logiske trin, da det er en nyere og langt mere udbygget platform, der løbende opgraderes, siger han.

Han fremhæver dels en mailklient med hele 25 gigabyte plads pr. konto og ’virkelig nem og velfungerende mobil adgang’. Dertil kommer muligheden for at udbygge undervisning, vejledning og gruppemøder pr. distance med Lync Online.

Spændende muligheder for fjernmøder og -undervisning

– Mailen er første prioritet, så den skal vi lige have i luften over hele linjen. Men herefter byder navnlig Lync Online på nogle virkelig spændende muligheder for skolerne. Vi anvender det faktisk allerede selv i IT-funktionen til at holde afdelingsmøder med op til 20 deltagere, og det fungerer rigtig fint. Det kunne sagtens erstatte fysiske møder og undertiden endda undervisning med fremmøde, siger Sebastian Kim Morsony.

På sigt satser han også på, at navnlig eleverne får glæde af SharePoint – i første omgang som cloud-baseret storage integreret med klienten SkyDrive Pro Plus, der gør det muligt at udnytte den megen datakapacitet til at arbejde med selv meget store filer i skyen direkte fra en mappe på skrivebord eller mobil enhed.

– SharePoint giver også nogle muligheder for at oprette gruppe- eller klasserum, hvor man kan dele filer og samarbejde om projekter. Imidlertid arbejder alle skolerne allerede med et andet undervisningssystem, så tiden må vise, om det bliver aktuelt at skifte. Men muligheden er i hvert fald til stede, hvis vi beslutter at tage den i brug. Vel at mærke uden at skolerne i så fald skal ud og betale for ekstra funktioner eller licenser af den grund, konstaterer Sebastian Kim Morsony.

Han bemærker i øvrigt, at hvor mailklienten i Office 365 for education er så nem at anvende, at der reelt ikke er behov for undervisning i den, så vil skolerne muligvis tage mod Microsofts tilbud om Study Smarter sessioner i de øvrige Office 365-værktøjer i takt med, at man tager dem i brug.

Løsningen - kort fortalt




Organisationsprofil
Erhvervsskolernes IT-Samarbejde er et driftsfællesskab, der har til opgave af varetage IT-driften for seks erhvervsskoler – nemlig Syddansk Erhvervsskole, Erhvervsakademiet Lillebælt, Hotel- og Restaurantskolen, EUC Nordvestsjælland, Selandia CEU samt Dalum Landbrugsskole.

Situationen
Man havde behov for en fælles, skybaseret platform, der i første omgang kunne sikre mail til elever og kursister på fem erhvervsskoler.

Løsningen
Office 365 – de fleste skoler migrerer fra Live@edu, mens enkelte opretter en installation fra bunden eller skifter fra Google Apps.

Fordele
  • Velfungerende skybaseret mail
  • Mobil adgang til tværs af alle platforme
  • Nem udrulning og integration til et stort antal brugere
  • Mulighed for fjernundervisning- og møder via Lync Online
  • Cloudbaseret storage på SharePoint Online via SkyDrive Pro Plus-klienten

Software & Services
  • Microsoft Office 365
  • SkyDrive Pro

Industri(er)
Higher Education

Land
Denmark

Languages
Danish

Partner(e)
inLogic