Publiceret: 6/6/2013
Visninger: 94
Bedøm casen:

Femern A/S Historisk anlægsprojekt koordineres med Lync

- Lync er skalerbart, fleksibelt og gør det nemt for os at tilpasse kommunikationen efter omstændighederne. Uanset om det i den givne situation er mest bekvemt med chat, tale eller en regulær videokonference. Alt er integreret med Outlook og SharePoint, hvilket letter betjening, overblik og planlægning. Samtidig sparer vi penge på telefonkontoen, fordi interne kald er gratis, forklarer Tim Olsson. Som it-chef hos Femern A/S står han i spidsen for den fem mand store afdeling, der har ansvaret for at opbygge og vedligeholde væsentlige dele af bygherreorganisationens infrastruktur.

IT afdelingen har bl.a. ansvaret for de it-systemer, der gør det muligt at koordinere alle aspekter af de omfattende tekniske og trafikmæssige undersøgelser samt planlægning af de udbuds- og anlægsopgaver, der er forbundet med den 17,6 kilometer lange faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

*
* Brugerne – selv dem, der ellers ikke var videre tech-mindede – gik ganske enkelt på med krum hals og begyndte bare at anvende systemet. Det var ret imponerende. Og medarbejderne er virkelig glade for løsningen. Ikke mindst fordi den er logisk, velfungerende og sparer tid og besvær. *

Tim Olsson,
it-chef,
Femern A/S

*
Informationer skal flyde lettest muligt

Han forklarer endvidere, at ’Femern A/S er en lidt usædvanlig organisation i den forstand, at vores karakter, omfang og opgaver skifter en del i takt med, at projektet skrider frem. Men én fællesnævner er, at informationer og kommunikation skal flyde lettest muligt mellem de mange interne og eksterne parter. Bl.a. derfor besluttede vi også at lade Lync erstatte den TDC Scale IP-teleløsning, vi har kørt med de seneste fem år.’.

Fleksibilitet, skalérbarhed, tæt integration med øvrige Microsoft-produkter samt en fordelagtig økonomi var blandt de primære argumenter for at vælge Lync som kommunikationsplatform. Dertil kom ønsket om let at kunne etablere videokonferencer for at erstatte nogle af de mange fysiske møder mellem personer på et stigende antal lokationer i og uden for bygherreorganisationen. Endelig savnede man en effektiv omstillingsfunktion, der gjorde sekretærer og receptionister i stand til at se kalendere og aktuel tilgængelighed fra samme grænseflade som den, de modtag og sendte opkald videre fra. Efter at have vurederet forskellige omstillingsfunktioner, heriblandt Lyncs egen, valgte Femern A/S Competella, der er integreret med Lync og med Outlook.

Brugerne gik på med krum hals

– Kort sagt var formålet med Lync at løse op for en række af de kommunikationsmæssige knuder, vi tidligere har været belastet af i hverdagen. Og det er lykkedes, konstaterer it-chefen.

IT-afdelingen var en smule betænkelig ved, om kollegerne tog Lync til sig. Bl.a. fordi man både skulle være en smule selvhjulpen i det løbende skift mellem mobiltelefon og kombination af pc og headset.

– Men her manede vores partner, MindZet, til ro og sagde, at så længe teknikken er sat ordentligt op, så vænner folk sig hurtigt til Lync. Og det havde de ret i; allerede efter ganske få dage sad de fleste med headset og skiftede gnidningsløst samtaler mellem telefon og Lync-app. Brugerne – selv dem, der ellers ikke var videre tech-mindede – gik ganske enkelt på med krum hals og begyndte bare at anvende systemet. Det var ret imponerende. Og medarbejderne er virkelig glade for løsningen. Ikke mindst fordi den er logisk, velfungerende og sparer tid og besvær, siger Tim Olsson.

Løsningen - kort fortalt




Organisationsprofil
Femern A/S har til opgave at forestå forberedelser, undersøgelser og projektering i relation til etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 pct. af det danske Transportministerium. Selskabet har hovedkvarter i København. Derudover har selskabet kontorer i Burg (på Fehmarn) og Rødbyhavn. Selskabet havde primo 2013 90 ansatte, men vil formentlig vokse til ca. 150 ansatte i takt med, at projektet skrider frem.

Situationen
Femern A/S havde behov for en skalérbar, brugervenlig og standardbaseret kommunikationsplatform, der integrerer direkte med bl.a. Outlook.

Løsningen
En kommunikationsplatform baseret på Microsoft Lync.

Fordele
  • Brugervenlig løsning
  • Let at veksle mellem kommunikationsformer som chat, tale og video
  • Erstatter en del fysiske møder, planlægning og rejseaktivitet
  • Langt mere effektivt kommunikationsflow, bl.a. med direkte integration til Outlook og mobil
  • Let at udveksle dokumenter online under Lync-møder
  • Standardbaseret, skalérbart og let at integrere med øvrige Microsoft-værktøjer
  • Enkelt at arrangere og gennemføre videomøder, uanset om øvrige deltagere har Lync eller ej

Software & Services
Microsoft Lync Server

Industri(er)
Public Works & Transportation

Land
Denmark

Languages
Danish

Partner(e)
MindZet A/S