Publiceret: 2/5/2014
Visninger: 21
Bedøm casen:

DO Trading ApS Førende forhandler af industrielle produkter ekspanderer i Norden med Windows 8

– Med Windows 8 har vi fået en opdateret, fleksibel og hurtig platform. Det nye operativsystem er samtidig hurtigere og langt mere intuitivt at anvende end Windows XP, som en stor del af vores maskiner kørte førhen. For XP var ret beset nået til endestationen og kan snart ikke engang sikkerhedsopdateres længere, siger Frank Nordgren.

Han er administrerende direktør og medejer af DO Trading ApS, en af Danmarks største forhandlere af industrielle produkter fra 3M, der er globalt markedsledende indenfor bl.a. solfilm, tape, lim og klæbestoffer, slibe og finishprodukter, sikkerhedsprodukter og reflekstape m.m.

*
* Jeg er imponeret over, hvor meget nemmere det er at anvende Windows 8 end Windows XP; der er sket utroligt meget på brugergrænsefladen og den var nem at vænne til. Den er betydeligt lettere at tilpasse, så du kan prioritere de programmer og funktioner, du primært har behov for og lægge de elementer lidt længere væk, du ikke rigtig anvender *

Frank Nordgren
Adm. Direktør.
DO Trading ApS

*
– Det seneste års tid har budt på store ændringer af virksomheden. Vi har for nylig været gennem en fusion – vi er i dag 12 ansatte – og har desuden etableret en aflægger i Sverige, der skal fungere som brobygger til resten af Norden. Vi er kort sagt inde i en virkelig god gænge, men ville også gerne opdateres på it-fronten, så det var lettere at udvide forretningen og arbejde effektivt, siger Frank Nordgren. Med en blanding af aldrende pc’er og tynde klienter var support og vedligehold tillige en ikke ubetydelig post på budgettet.

”Alt passer 100% sammen og det kan man mærke”
Samtidig levede platformen i realiteten på lånt tid, idet flertallet af maskiner kørte det 12 år gamle Windows XP, der ikke sikkerhedsopdateres fra foråret 2014. Derfor besluttede DO Trading i samråd med IT Business Center at foretage en gennemgribende modernisering af it-platformen. Tynde klienter, gamle computere røg ud og en aldrende server blev erstattet af Office 365, Windows Server 2012 og spritnye pc’er med Windows 8 flyttede ind i stedet.

– Så nu har vi en fuldstændig opdateret og ensartet it-base at arbejde med. Alt passer 100% procent sammen, og det kan man mærke; den samlede brugeroplevelse er, at systemerne fungerer mere gnidningsfrit end det, vi kom fra, konstaterer han.

Den nye infrastruktur gjorde desuden vedligehold og opdatering så meget nemmere, at IT Business Center skar 20 procent af drift- og supportabonnementet, og ”det bliver alligevel til ca. 25.000 kroner om året,” siger Frank Nordgren, der ”helt afgjort” mærker en stor forskel ved at have skiftet til Windows 8 som sit primære, daglige arbejdsværktøj.

Hastighed og brugervenlighed imponerer
– Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er specielt it-kyndig. Men jeg er imponeret over, hvor meget nemmere det er at anvende Windows 8 end Windows XP; der er sket utroligt meget på brugergrænsefladen og den var nem at vænne til. Den er betydeligt lettere at tilpasse, så du kan prioritere de programmer og funktioner, du primært har behov for og lægge de elementer lidt længere væk, du ikke rigtig anvender. Det er meget fleksibelt og intuitivt, og det er utroligt tiltalende. Samtidig virker det på mig som om, at systemet er mærkbart hurtigere, uanset om du sidder med et programmer eller en webtjeneste; jeg sidder ikke længere og venter på, at computeren tænker færdig, men kan hurtigt komme videre. Det er faktisk rart, siger han.

Frank Nordgren bemærker, at selv om IT Business Center og DO Trading gjorde et stort arbejde for at tilrettelægge udskiftning af både pc’er og infrastruktur på den mest hensigtsmæssige måde, så var der ”naturligvis lidt bump hen ad vejen.”

– Men alt i alt var udfordringerne dog i småtingsafdelingen; printerfiler eller mailbokse, der skulle rettes til. Eller at det lige skulle defineres, hvilke programmer der skulle åbne hvilke filtyper. Men det klarede IT Business Center uden videre. De stillede med en mand hos os i dagene omkring flytningen som tog sig af alt, flyttede alle brugere efter tur og foretog de tilpasninger hos hver enkelt, det skulle til. Alt i alt var selve overgangen virkelig godt planlagt og forløb fint, selv om den omfattede udskiftning af en komplet infrastruktur. De havde gjort hjemmearbejdet grundigt, så den kritiske del af skiftet tog måske et kvarter. Så vi er meget tilfredse – og jeg tror ellers, at vi er en lidt krævende kunde, siger Frank Nordgren.

– Samlet er jeg virkelig godt tilfreds med beslutningen om at foretage et clean cut og skifte alt på en gang. For elementerne spiller utroligt godt samme. Det er heller ikke uvæsentligt, at vi nu har en samlet it-base med et højt sikkerhedsniveau, som er nem at rulle ud over en forhåbentlig ekspanderende organisation på tværs af Norden og Europa – og som vi reelt ikke behøver at tænke på at opgradere de næste 4-5 år, konkluderer Frank Nordgren.
Løsningen - kort fortalt




Organisationsprofil
DO Trading blev etableret i 1988 og specialiserer sig i levering og rådgivning af 3M-produkter til industrielt brug. I 2013 fusionerede DO Trading med Inpro Koncept ApS. DO Trading ejes af Frank Nordgren, Thomas Busk og Allan Basbous, som alle har en baggrund hos 3M. Virksomheden har 12 ansatte og kontor i Rødovre. I 2013 etablerede man salgsvirksomhed i Sverige med fokus på salg af bl.a. solfilm og sikkerhedsmåtter.

Situationen
En uensartet og aldrende it-base komplicerede it-administration og vedligehold. Desuden kørte en del maskiner Windows XP, hvilket kunne give sikkerhedsproblemer, når det forældede operativsystem ikke længere sikkerhedsopdateres fra april 2014.

Løsningen
En fuldstændig, ensartet og sammenhængende løsning bestående af bl.a. Office 365, Windows Server 2012 og Windows 8.

Fordele
  • Erstattede platform – Windows XP – der snart ikke længere sikkerhedsopdateres
  • Lavere supportomkostninger
  • Opdateret, ensartet, sammenhængende og langt mere fremtidssikret it-base
  • Mindre sårbart og med højere sikkerhedsniveau
  • Betydeligt mere brugervenligt og fleksibelt at arbejde med
  • Højere hastighed i anvendelse og afvikling af programmer og webtjenester
  • Nemmere at rulle ud over en ekspanderende organisation

Software & Services
  • Windows 8
  • Microsoft Office 365
  • Windows Server 2012

Industri(er)
Specialty Retail

Land
Denmark

Languages
Danish

Partner(e)
IT Business Center