Select License er tilpasset virksomheder med mere end 250 pc’er, som er i stand til at budgettere deres behov for software. Virksomheden opnår et rabatniveau for hver produktpulje (applikationer, systemer og servere) baseret på et skøn af det samlede softwareforbrug i de tre år, aftalen løber. Select aftalen giver derved mulighed for store mængdebesparelser. Der er intet krav om, at alle pc’er skal dækkes af aftalen.

Med Select License får du:

  • Nem adgang til software og licenser
  • Ingen krav om standardisering
  • Mulighed for store rabatter inden for de enkelte produktpuljer
  • Enkel administration af et stort antal licenser
  • Overblik over licensomkostningerne
  • Mulighed for at få hele eller dele af organisationen med i samme aftale
  • Mulighed for at købe produkter til flere lokaliteter fra én leverandør

Aftalens opbygning

Select License findes i fire forskellige prisniveauer. Prisen afgøres ved, at de enkelte licenser tildeles en pointværdi, som tilsidst lægges sammen. Der skal samles point inden for tre separate produktpuljer (applikationer, systemer og servere), hvilket vil sige, at point fra to forskellige produktpuljer ikke kan lægges sammen. Niveauet fastsættes ud fra, hvor mange licenser virksomheden forventer at købe i aftalens løbetid og dermed, hvor mange point de forventer at opnå inden for hver af de tre produktpuljer.

  • Niveau A: 1.500 – 11.999 point
  • Niveau B: 12.000 – 29.999 point
  • Niveau C: 30.000 – 74.999 point
  • Niveau D: 75.000 – xx point

Prisniveauet revideres en gang om året ved at sammenholde det forventede køb med det faktiske køb. Afhængig af det faktiske køb kan prisniveauet justeres henholdsvis op, ned eller forblive uændret.

Som Select kunde får du automatisk tilsendt gratis medier til alle produkter hver måned. Du har ret til at benytte den software version, du har licens til, eller enhver tidligere version af produktet.

Software Assurance til Select

Software Assurance

Software Assurance kan købes til alle produkter købt under en Select aftale. Ønskes Software Assurance, skal dette købes samtidig med selve licensen. Software Assurance gælder så længe, Select aftalen er aktiv, og kan fornys, selvom der ikke købes nogen ny licens.
Vælger du Software Assurance Membership (SAM) til din Select aftale, får du adgang til endnu flere fordele. SAM betyder, at du vælger at tegne Software Assurance på alle licenser købt under Select aftalen. SAM skal vælges, når Select aftalen tegnes.

Microsoft Volume Licensing Services (MVLS)

Licensbeviserne til licenser købt under en Select aftale distribueres elektronisk og lægges ud på MVLS, som er en sikker side på internettet. Når du tegner en Select aftale, får du automatisk tilsendt en e-mail fra Microsoft med beskrivelse af, hvordan du første gang logger på MVLS.

Med MVLS kan du:

  • Se en oversigt over dine licenser og licensaftaler
  • Administrere dine licenser
  • Opdatere kontaktoplysninger
  • Downloade software
  • Administrere Software Assurance fordele
  • Hente volumenlicens-nøgler til brug ved installation af software
  • Læse regler og rettigheder for brug af din software

Find en Select License forhandler

Select License kan kun tegnes hos en Microsoft storkundeforhandler (Large Account Reseller).

Vil du tegne en Select License eller vide mere om aftalen, kan du finde en forhandler her.

-

**

Mere information

Find ud af, hvilken licens der er rigtig for dig. Klik her og følg guiden

**
**
**
**

Kontakt os

Har du spørgsmål om licenser, er du velkommen til at sende en e-mail til kundeservice eller ringe på 44 89 01 00

**