Velkommen til MSDN Flash
Velkommen til MSDN Flash
19. februar 2008
Velkommen til MSDN Flash - nyhedsbrevet til udviklere

Lanceringsbølgen er over os!
Rie Arvesen Lindgren  
Den 28. februar lancerer vi SQL Server 2008, Visual Studio 2008 og Windows Server 2008. Vi har linet en række eksperter i Visual Studio 2008 og Visual Studio Team System (VSTS) 2008 op til den store launch. Eksperterne kommer fra vores team og derudover er der gæster fra bl.a. Imasoft, Alterate, Knappe & Kragh, BlogEngine.net, student partners m.m. De har optaget præsentationer og demo'er af deres løsninger eller anvendelse af og funktionaliteter i Visual Studio og VSTS 2008. Som forsmag har vi lavet et par nye mini-webcasts til dig – tjek dem ud her.
Men hvad er det egentlig, der er så fedt og fornyende ved den nye udgave af Visual Studio? Læs hvad to kollegaer fra Microsofts DPE-team svarer på det spørgsmål længere nede i nyhedsbrevet.

Nu vi er ved online-emnet, synes jeg, at du bør se nærmere på Microworlds kampagnetilbud på e-learning kurser, som kan forberede dig til en Microsoft certificering - f.eks. på .NET 3.5 teknologier.

Hvis du er udviklingschef, chief technical officer, it-projektleder eller lignende, inviterer vi dig til netværkingsbrunch den 28. februar i København. Her kan du få en ansigt-til-ansigt snak med vores teknik- og licensieringsspecialister eller application lifecycle management- og læringspartnere med fokus på Visual Studio 2008 og VSTS 2008.

Længere nede i nyhedsbrevet kan du læse, hvordan det gik ved vores event om Open Source på .NET og tjek også det seneste skud på stammen, hvor du kan se, dele og uploade kode.

Glæd dig til launchen – det gør vi!

Med venlig hilsen
http://www.microsoft.com/danmark/msdn/dpe/default.mspx
Rie Arvesen Lindgren, Microsoft Danmark


Onlineressourcer
Michell Cronberg  
Månedens blogger: Michell Cronberg
Der er sikkert mange af jer i .NET udviklingsmiljøet, der allerede kender månedens blogger Michell Cronberg. I har måske set ham på scenen til et Microsoft arrangement, haft ham som instruktør på et kursus eller har læst hans bøger og artikler om programmering.
Michell er selvstændig konsulent inden for udvikling på .NET-platformen. Når han ikke løser udviklingsopgaver for danske eller udenlandske virksomheder, skriver Michell artikler og bøger eller underviser og holder foredrag. Men han finder også tid til at vedligeholde sin populære blog, som indeholder et stort udvalg af emner relateret til alle former for .NET udvikling. Her kan du finde nyheder, indlæg om certificering og af og til skriver Michell også direkte fra konferencer - som f.eks. da han deltog på TechEd i november.
Oplev selv månedens blogger.
Husk at sende os dit bud på hvem du mener skal være næste måneds blogger – skriv dit forslag i en mail til Rie.

Codegallery
Microsoft har for nylig lanceret Codegallery ,hvor udviklere kan finde forskellige stykker kode, applikationer m.m. uploadet af Microsoft og fra andre udviklere rundt omkring i verden. Hvis du derimod ønsker at håndtere et live code project og samarbejde med andre omkring det, så skal du benytte CodePlex.

Fleksibel videreuddannelse med e-learning
E-learning er et godt supplement til traditionelle kurser og giver en fleksibilitet, der gør det lettere at få plads til videreuddannelse i en travl hverdag. Microworld tilbyder officiel Microsoft e-learning til dig, som er interesseret i uddannelse og certificering. Investeringen er væsentlig mindre end i traditionelle kurser og integrationen med Microworlds Etrainer, som indeholder studieplan, testværktøjer, tips & tricks, gør, at du også kan bruge e-learning kurserne til at forberede dig til en Microsoft certificering.
Se mere her.

Hvad er det nye i Visual Studio 2008?
I forbindelse med vores store lancering af Visual Studio 2008 har vi spurgt to kollegaer fra Microsofts DPE-team hvilke nye funktionaliteter, de synes gør Visual Studio en tand mere lækker:
Martin Esmann  
Martin Esmann, Academic Udvikler Evangelist: 
• Multi-targeting understøttelse: Med Visual Studio 2008 kan du frit vælge, om du vil lave en v2.0, v3.0 eller v3.5 applikation, samtidig med at du får alle fordelene i det nye IDE som f.eks. JavaScript debugging, splitview osv. Se også min screencast om Multi-targeting.
• .NET Framework Library Source Code debugging: Med Visual Studio 2008 er det nu muligt at debugge sig hele vejen ned gennem .NET Framework kildekoden direkte fra VS 2008 - se hvordan.
• ASP.NET AJAX og Silverlight: I Visual Studio 2008 kan du nemt og hurtig lave en Silverlight applikation, og med silverlight.live.com streaming service kan du få den hosted - gratis!
Martin Pamdeth  
Martin Pamdeth, Developer Tools Technical Specialist:
• Udviklerne kan kommunikere mere effektivt. Ikke bare med hinanden i deres teams, men også med andre interessenter, uanset om man er bruger af Visual Studio Team System, Microsoft Excel, Microsoft Project, Team System Web Access eller understøttende tredjeparts værktøjer.
• Udviklerne kan sikre softwarekvaliteten gennem anvendelse af kvalitetsforbedrende værktøjer, som f.eks. kode analyse, kode metrik og kode profiling værktøjer.
• Udviklingsteams kan med TFS 2008 udnytte den forbedrede understøttelse for automatiserede builds, herunder de nye Continous Intergration og Build Management faciliteter.

Download en trial for at prøve Visual Studio 2008 og find mere info her.

Arrangementer
Lancering af Windows server 2008, SQL Server 2008 og Visual Studio 2008
Den 28. februar 2008 på en skærm nær dig
Nu er det snart tid til lanceringen af Windows Server 2008, SQL Server 2008 og Visual Studio 2008. Den 28. februar kl. 9.30 går launchen i luften som en webcast, du kan se på din computerskærm. Vi sender live fra Microsofts kontor i Hellerup og du kan opleve spændende indlæg om de tre produkter, en konkurrence, keynote speaker og så kan du chatte med kolleger og stille spørgsmål til deltagerne under seancen.
Efter live eventen kan du opstille din egen agenda i forhold til de mere end 25 videosessioner, så du er sikker på at få set dem, der er specielt interessante for dig.
På gensyn den 28. februar til online launchen.

Stor interesse for Microsoft Dynamics CRM 4.0 launchseminar
Den 27. februar 2008 i København
På grund af den store interesse for at høre Brad Wilson, General Director for Microsoft Dynamics CRM, præsentere den nyeste version af Microsoft Dynamics CRM 4.0, har vi besluttet at udvide antallet af deltagere på seminaret. Du kan derfor stadig nå at tilmelde dig.

En-dags seminar om Visual Studio 2008
Den 13. marts 2008 på Raadvad Kro
Web Academy tilbyder at gøre dig klog på mere end 250 nye features som den helt nye Visual Studio 2008 og .NET frameworkets version 3.5 indeholder. Dette eksklusive kursus udbydes til de profiler på den danske .NET-scene, som sætter en dyd i at være helt fremme i skoene, og pga. den store efterspørgsel er der et begrænset antal pladser til dette 1-dags seminar med vores internationalt anerkendte MVP Martin Kulov. Hvis du vil være en af de heldige, som bliver blandt Danmarks første Visual Studio ‘08-eksperter, så tilmeld dig med det samme.
Prisen er 3.900 kr. og der er en 20 % early bird rabat indtil den 27. februar 2008.

MIX 08
4.-7. marts 2008 i Las Vegas
Der er endnu pladser at få for dem, som brænder for webdesign og udvikling samt ønsker at høre fra eksperterne og diskutere med ligesindede omkring fremtidens webstrategier. Der vil være masser at lære og høre om, samt netværke og opleve – find flere informationer og tilmelding her.

TechTalk: Små og store overraskelser i C#
19. marts 2008
Brian Rasmussen vil afholde en TechTalk rettet mod udviklere om små og store overraskelser i C#. Vi kender det alle sammen: Tidsplanen skrider, fordi koden ikke vil, som vi vil. Vi søger på nettet og debugger i timevis, indtil det pludselig går op for os, at fejlen skyldes en eller anden irriterende detalje i C# eller .NET, som vi tilfældigvis havde overset. I denne TechTalk ser vi på en række af de overraskelser, vi kan komme ud for i C# og .NET, samt hvad vi kan gøre for at undgå dem.
Tilmeld dig her.

TechTalk-rerun: Internet websites med Sharepoint 2007
2. april 2008
Denne TechTalk er en rerun af den populære TechTalk, som Nikolaj Winnes afholdt den 9. januar 2007.
Vi gennemgår de muligheder man får, når man benytter Sharepoint 2007 til at bygge websites med. Vi begynder med at forklare Sharepoints opbygning, og vil gennem demoer forsøge at bygge vores eget website med opbygning af site struktur og tilrettelæggelse af indhold. Efterfølgende vil vi arbejde med tilretning af udseende, og udvikling af ekstra funktionalitet i form af sider, webparts og workflows. Vi afslutter med en snak om erfaringer, og tredieparts muligheder med sharepoint, herunder en gennemgang af nogen af de mange spændende Sharepoint projekter på Codeplex.
Tilmeld dig her.

Tak for sidst
Open Source på .NET
Microsoft var i slutningen af januar vært for et event med temaet Open Source på .NET.
Strategichef Jasper Boysen indledte og blev efterfulgt af nogle meget inspirerende indlæg fra Niels Hartvig, Umbraco.org og Mads Kristensen fra BlogEngine.Net. Niels og Mads har stor succes med at basere deres kommercielle .NET løsning på Open Source og fik sparket en fantastisk dialog i gang blandt de ca. 20 deltagere fra alle dele af den danske it-verden.
Der blev diskuteret fordele og ulemper ved Open Source som udviklingsmodel og .NET som platform, men indlæg og dialog gjorde det klart, at synergien mellem netop udviklingsmodellen og platformen gør det attraktivt at kombinere de to. En række fordomme fik kam til sit hår, og Niels Hartvig rammede dagen meget godt ind, da han på spørgsmålet: ”Hvordan kommer man som firma igennem de første seks måneder, når man baserer sit produkt og sin udvikling på Open Source?” svarede ”Hvordan kommer man igennem de første seks måneder, hvis man har baseret sig på Closed Source? Der er ingen forskel . Det der gør forskellen er ikke åben eller lukket kildekode, det er licensformen og jeg valgte GPL fra meget tidligt!”.
Efter masser af god og åben dialog var det tid til at evaluere dagen. Samtlige deltagere mente, at det ville være interessant at gøre det til en tilbagevendende begivenhed og gav input til nye, spændende emner.

Vi planlægger derfor næste forum til april 2008, og emnerne bliver med stor sandsynlighed OSS Brand & Licensbetingelser som GPL, MIT etc. og/eller Praktisk tilgang til OSS på .NET.

Kontakt Henrik Westergaard Hansen hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Tilbud til læserne

For at opsige dit abonnement på dette nyhedsbrev, besvar denne mail med ordet UNSUBSCRIBE i emnelinjen. Du kan også afmelde dit abonnement her. Du kan administrere alle dine Microsoft nyhedsbrevsabonnementer på denne side.

Dette nyhedsbrev er sendt fra Microsoft Danmark
Tuborg Boulevard 12
DK-2900 Hellerup

MSDN's danske webside | MSDN-arrangementer | Tilmeld dig andre nyhedsbreve | Afmeld nyhedsbrevet
© 2007 Microsoft Corporation  Juridisk meddelelse | Copyright & rettigheder | Integritet og sikkerhed
Microsoft