Velkommen til MSDN Flash
Velkommen til MSDN Flash
21. oktober 2008
Velkommen til MSDN Flash - nyhedsbrevet til udviklere, it-arkitekter og webdesignere.
Husk at besøge din lokale brugergruppe
Daniel Mellgaard Frost  
Der er godt gang i det danske udvikler community. Senest er flere nye brugergrupper dukket op på landkortet, og måske ligger der en tæt på dig. I Ålborg har AANUG haft deres første opstartsmøde. I spidsen står Michael Holm Andersen og Martin Bakkegaard Olesen, som begge er udviklere. Du kan følge med på AANUG.dk og tilmelde dig brugergruppen helt gratis.
I København har Jakob Andersen og Mads Kristensen haft travlt med at opstarte CNUG, og det er indtil nu blevet til tre møder. Brugergruppens seneste gæstetaler var Brian Rasmussen, der er MVP i C#, og her blev der snakket om mocking via TypeMock med .NET.

I sidste uge blev der holdt møde i ONUG, som er den odenseanske .NET brugergruppe, og her blev der snakket F#. Det var Christian Holm Nielsen, der talte om det nye CLR sprog. Et sprog Microsoft har valgt at trække ud af vores research labs og har flyttet over til developer divisionen. F# er et funktionelt programmeringssprog og kan bruges til det samme som f.eks C# eller VB.NET, dog vil jeg ikke selv anbefale det. Synes du studiegrupper er hipt, så prøv evt. at kigge på Århus brugergruppens hjemmeside ANUG.dk. I ANUG har medlemmerne oprettet en studiegruppe, hvor der tages udgangspunkt i bogen Code Complete. På første møde omkring bogen vil der blive talt om, hvordan studiegruppen i fremtiden vil operere.

Sidder du med et teknisk problem, som du har svært ved at løse, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede. Jeg vil forsøge at skrive en artikel eller lave en video, der adresserer dit problem, og derigennem hjælpe dig videre med dit arbejde. Jeg kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret, men jeg vil gøre mit bedste. Skriv til mig på danielmf@microsoft.com.

På gensyn online eller til et brugergruppemøde rundt i landet!

Mange hilsener

Daniel Mellgaard Frost, Developer Evangelist
http://blogs.msdn.com/danielmf
Danielmf@microsoft.com

Nyheder
Månedens blogger: Joachim Lykke Andersen
Bloggen http://devtalk.dk ejes af Joachim Lykke Andersen, som er udvikler og team lead for virksomheden Hedal Kruse Brohus A/S i Odense.
Udover at blogge om relevante .NET relaterede emner er Joachim også medstifter af Odense brugergruppen ONUG og er en del af dens core-team.

Dansker-aften TechEd
Så er stedet for årets dansker-aften i forbindelse med TechEd Barcelona lagt fast. Datoen er onsdag den 12. november kl. 19.15, og stedet bliver Buda Bar, Pau Claris, 92, Barcelona. I slutningen af oktober bliver der udsendt en invitation til deltagerne på TechED, hvoraf der vil fremgå flere detaljer. Du kan også følge med på denne Facebook-gruppe.

Dansker-aften PDC
Så er detaljerne omkring dansker-aftenen ifbm. PDC faldet på plads. Datoen er onsdag den 29. oktober, tidspunktet er kl. 20.00, og stedet bliver Ciudad, 445 S. Figueroa Street, Los Angeles, CA 90071, Tlf. (213) 486-5171. Restauranten ligger kun fem blocks fra konferencecenteret, så det er nemt at komme dertil. Følg med på denne Facebook-gruppe.

Webcast: TechTalk med Steve Ballmer og Anders Hejlsberg
Det er ikke så tit, man har muligheden for at opleve Anders Hejlsberg og Steve Ballmer sammen på samme tid i Danmark. Men den 28. september var de begge i Vedbæk til en TechTalk, og nu har du muligeheden for at se, hvad de talte om – se webcast her.

Nyheder om Microsofts udviklingsværktøjer og teknologier
Silverlight 2 frigivet
Den 14. oktober 2008 blev Silverlight 2 RTW tilgængelig. Du kan finde den her: www.microsoft.com/silverlight, Silverlight.net, Expression.microsoft.com, msdn.com. Hvis du besøger sites, der kører Silverlight 2 RTW, skal du opgradere med det nye RTW plug-in. Samtidig er det også muligt at downloade det nye Silverlight 2 RTW SDK.

To gode tilbud til studerende
DreamSpark, der giver studerende mulighed for at få adgang til Microsofts udviklingsværktøjer næsten gratis, er netop blevet frigivet i Danmark, læs mere her.
Samtidig har studerende også mulighed for at få Office Ultimate 2007 for kun 400 kr. Læs mere på http://ultimatestudent.dk

Test din viden og vind!
Test din viden omkring Microsofts udviklingsværktøjer og vind Xbox Elite konsoller og biografbilletter! www.msdn.dk/testdinviden

To produkter slået sammen til ét!
I den fremtidige version af Visual Studio Team System 2010 bliver Microsoft Visual Studio Team System (VSTS) Development Edition og Database Edition slået sammen til ét produkt. Men det betyder ikke, at du skal vente til den næste VSTS lancering - for hvis du har VSTS Development eller Database edition med MSDN Premium abonnement, kan du nu tilgå begge editions på MSDN download centeret.
Ønsker du at købe et nyt abonnement eller forny og opgradere, så kontakt din forhandler for yderligere information.
Læs mere om det her og på Martin Pamdeths, ALM specialist, blog her.

Få indblik i den næste version: Visual Studio Team System 2010 og .NET Framework 4.0!
Få indblik i hvorledes den næste generation af udviklingsværktøjer vil styrke samarbejdet i udviklingsteams - se webcasts med interviews med nogle af folkene bag produkterne og meget mere her.

Seneste blogposts fra det danske Developer og Platforms team

Seminarer, arrangementer og kurser
ALM seminarer
Så er vi klar med de første to seminarer i en ny række af ALM seminarer, der fokuserer på forskellige vinkler ifbm. Application Lifecycle Management.

Projektstyring af softwareudviklingsprojekter
13. november 2008 kl. 9:00 – 12:30 i Hellerup
Kom og få inspiration til, hvorledes du som udviklingschef eller it-projektleder kan tage temperaturen på dine softwareudviklingsprojekter og styre dem sikkert i havn med Microsoft Visual Studio Team System (VSTS) 2008.
Commentor, der er VSTS Inner Circle partner, afholder seminaret, og vil også tage et kig på de muligheder, der byder sig på projektledelsesfronten med næste version af VSTS 2010, læs mere her.
Tilmeld dig her.

Agile metoder, SCRUM og Visual Studio Team System 2008
9. december 2008 kl. 8:30 – 12:30 i Hellerup
Alterate, der er VSTS Inner Circle partner, afholder seminaret og tager konkret udgangspunkt i Scrum for Team System og Visual Studio Team System 2008, men hovedvægten lægges på erfaringer med indførelsen af agile metoder. Følgende områder omtales: Scrum, automatiseret test, refaktorering, opgavestyring og continouous integration. Seminaret henvender sig til udviklere, it-arkitekter og it-projektledere, der allerede benytter VSTS eller som overvejer at benytte Team System.
Tilmeld dig her.

TechTalk: ASP.NET extensions
12. november 2008 i Hellerup
Jakob Tikjøb Andersen http://www.intellect.dk, it-arkitekt og team lead hos Miracle Projects A/S vil gennemgå ASP.NET og hvad du kan få ud af at bruge ASP.NET MVC. Denne TechTalk er rettet mod webudviklere på et level 300. For at få glæde af TechTalken er erfaring i C# og ASP.NET at anbefale.
Tilmeld dig her.

TechTalk: Identitetshåndtering på nettet med Zermatt
26. november 2008 i Hellerup
Rene Løhde, Microsoft it-arkitekt, giver en introduktion til problemstillinger omkring identitet på nettet og hvilke arkitekturtanker, der er fremherskende i forsøget på at lave løsninger, som kan forhindre phishing, identitetstyveri og andre sikkerhedsemner relateret til identitetshåndtering. TechTalken henvender sig til it-arkitekter og udviklere, på et level 100, som har en interesse i Id mangament teknologi på nettet og til dels i enterprise. TechTalken er en introduktion til emnet og Zermatt.
Tilmeld dig her.

TechTalk: NNIT eSolutions build og deployment strategi for MOSS projekter
10. december 2008 i Hellerup
I denne TechTalk vil Martin Kold, Senior Bacoffice engineer i NNIT, gennemgå NNIT eSolutions build og deployment strategi for MOSS projekter med eksempler fra Globeshare projektet, som er Novo Nordisks nye globale intranet som dækker 26.000 ansatte. Der vil blive lagt vægt på processen efter udviklerne har sluppet kildekoden, til den kommer færdigt pakket ud til de forskellige miljøer. TechTalken er rettet mod udviklere, it-arkitekter og lead udviklere indenfor MOSS på et level 100-200.
Tilmeld dig her.

Kursus: Lær om udvikling til Microsoft Office gennem Visual Studio Tools for Office
Visual Studio Tools for Office (VSTO) er en meget populær applikationstype indenfor .NET-udvikling og er interessant for både erfarne .NET-, VB- og VBA-udviklere. Nu har du muligheden for at lære, hvordan du bruger den nyeste version af VSTO gennem et kursusforløb med start i januar 2009 (København og Århus). Din instruktør er Michell Cronberg, som du sikkert kender fra forskellige Microsoft arrangementer – herunder en VSTO TechTalk for nylig. Gå ind på http://vstokursus.cronberg.dk hvor du kan læse meget mere om indhold, forudsætninger, pris samt tilmelde dig.

Sharepoint brugergruppemøde
20. november 2008 i København
Sharepoint Brugergruppen inviterer til møde den 20. november 2008 om emnet Webparts. Taleren er Anja Aastroem, fra HelloGroup A/S. Mødet afholdes hos HelloGroup, Fredericiagade 15, 1310 København K, kl 17:00 til 20:00. Efter mødet vil vi forsætte på en lille cafe som ligger 100m fra HelloGroup.
Læs mere om mødet her.

Bogtilbud
Microsoft Press Windows Server 2008 Server Core Administrator's Pocket Consultant
Normalpris: 169 kr, MSDN tilbud: 119 kr.
Læs mere her.

For at opsige dit abonnement på dette nyhedsbrev, besvar denne mail med ordet UNSUBSCRIBE i emnelinjen. Du kan også afmelde dit abonnement her. Du kan administrere alle dine Microsoft nyhedsbrevsabonnementer på denne side.

Om Microsoft Danmark: www.microsoft.com/danmark/om
Microsoft Danmark ApS
CVR nr. 13612870
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup, Danmark
Tlf. 44 89 01 00
E-mail: Danmark@microsoft.com

MSDN's danske webside | MSDN-arrangementer | Tilmeld dig andre nyhedsbreve | Afmeld nyhedsbrevet
Microsoft