Velkommen til MSDN Flash
Velkommen til MSDN Flash
20. august 2009
Velkommen til MSDN Flash - nyhedsbrevet til udviklere, it-arkitekter og webdesignere.
Velkommen tilbage fra sommerferien
MSDN  
Teamet bag MSDN Flash har holdt en lang og velfortjent ferie. Vi håber, at I er friske igen, og at I glæder jer til endnu et år med MSDN Flash og en masse spændende tiltag og events.

I juli måned kom både Silverlight og Expression Blend i version 3. Et tilbageblik viser, at det er blevet til tre versioner på små to år. Jeg tør godt satse på endnu flere og ligeså spændende lanceringer af både Silverlight runtime samt omkringliggende værktøjer. En af de mere eksotiske features i Expression 3 er muligheden for at lave et applikations-flow samt prototyping. Dette gøres med SketchFlow som kan ses i fuld effekt i denne online demo. Hvis du ikke har haft tid til at lære Silverlight at kende, men gerne vil i gang, så vil jeg forslå, at du kigger denne side igennem.

Midt i juli afholdte Microsoft sin årlige Worldwide Partner Conference (WPC) i New Orleans. På konferencen kom det blandt andet frem, hvad Windows Azure kommer til at koste. Noget som vi alle sammen har ventet meget længe på. Nu er priserne klar, og Henriks blogpost handler om netop dette. Du kan i øvrigt se online sessioner fra WPC her. Er du ikke Microsoft Partner, så bliv det nu og få glæde af mange forskellige funktioner og licenser.

Vi nærmer os med hastige skridt efteråret, som udover at være regnfyldt og gråt, ofte også er årstiden, hvor de fleste udvikler-orienterede konferencer finder sted. Under Arrangementer kan du finde nogle af dem, du ikke bør gå glip af. Husk at du altid kan holde dig opdateret på www.msdn.dk og ved at læse DPE teamets blogs.

Med venlig hilsen

Daniel Mellgaard Frost og resten af DPE i Danmark

Nyheder
Windows 7 RTM tilgængelig for MSDN abonnenter
Den 6. august blev Windows / RTM tilgængelig for MSDN abonnenter - Log ind via dit MSDN abonnement. Den generelle lancering er den 22. oktober 2009 for retail og OEM kunder.

Har du MSDN Premium? Så kan du downloade hele Expression Studio 3
Tidligere var det kun abonnenter med Visual Studio Team System Team Suite med MSDN Premium, der kunne downloade Expression Studio, mens andre MSDN Premium abonnenter (fx Visual Studio Professional med MSDN Premium, Visual Studio Team System Development Edition med MSDN Premium etc.) kun havde adgang til Expression Web og Expression Blend. Download Expression Studio 3.

Visual Studio 2008 Professional med MSDN Embedded abonnement tilgængeligt direkte fra din forhandler
Windows Embedded produkter er nu tilgængelige via download for alle retail & Volume Licensing (VL) MSDN Premium abonnenter. Vær opmærksom på, at Visual Studio 2008 Professional med MSDN Embedded abonnement ikke vil være tilgængelig for køb gennem VL før lanceringen af Visual Studio 2010. Indtil da skal VL kunder, der ønsker at erhverve sig Windows Embedded produkter til udvikling og test, købe MSDN Premium abonnement. Windows Embedded on Microsoft.com MSDN Subscriptions Home.

Microsoft har frigivet Silverlight 3.0 og Expression
Highlights i version 3 af Silverlight er offline/out-of-browser, 3D grafik og HD smooth streaming. Expression suiten byder blandt andet på en ny feature i Blend, Sketchflow, der giver mulighed for at bygge dynamiske prototyper. Se vejen til fremtidens web løsninger her.

Beskyt din Visual Studio udvikling i dag
ANBEFALING: Udviklere, der bygger komponenter og kontroller med Microsoft Active Template Library (ATL), skal downloade opdateringerne og rekombilere deres komponenter og kontroller efter de anvisninger, der er angivet på web-siden med følgende link: MSDN article. Du kan læse mere her.

Kommende arrangementer
Tech Talk i Vedbæk: Få en introduktion til Python på .NET fra Harry Pierson (devhawk.net)
Harry Pierson er Senior Program Manager for Visual Studio language, som primært fokuserer på IronPython. Han har skrevet på sin blog DevHawk i seks år og skriver ligeledes artikler for MSDN og CoDe Magazine. Du kan tilmelde dig her.

Tilmeld dig til TechEd 2009 i Berlin
Tech•Ed Europe 2009 handler ikke kun om de seneste tekniske tiltag på drifts- og udviklingsfronten. Det handler også om at mødes med andre fra community’et og om at have det sjovt. Læs meget mere om konferencen og tilmeld dig her.

PDC- The Professional Developers Conference 
Tilmeld dig nu til dette års PDC. Deltagerne kommer fra hele verden for at høre om fremtidens Microsoft platform, for at udveksle ideer med andre Microsoft teknologi-eksperter, og ikke mindst for at netværke. Datoen er: 17. - 20. november 2009 i Los Angeles, CA, USA.

Tag til JAOO 5.-9. oktober i Århus
JAOO er en udviklerkonference, der er kendt for at være rigtig bred hvad angår teknologi. Det er en anerkendt konference både i Danmark og i udlandet. I år kan du bl.a. høre manden bag F#, Don Syme, C# guru Mads Torgersen, Google veteran Urs Hölzle og mange flere rigtige spændende mennesker. Du kan læse meget mere om konferencen og programmet her.

Community nyheder og arrangementer
ANUG i august http://anug.dk 

Erfaringer med SCRUM ved Thomas Jespersen
Dato: Den 26. august klokken 18:00. Sted: Creuna, Vester Allé 4, 8000 Århus C.

Code Camp: ASP.NET MVC ved Christian Holm Nielsen
Dato: Den 29. august klokken 11:00 - 17:00. Sted: Vertica, Ny Banegårdsgade 55, 8000 Århus C.

GEEK DINNER
Dato: Den 29. august klokken 18:00. Følg med på www.anug.dk for informationer om, hvor Geek Dinneren kommer til at foregå.

De nyeste danske DPE blogindlæg



For at opsige dit abonnement på dette nyhedsbrev, besvar denne mail med ordet UNSUBSCRIBE i emnelinjen. Du kan også afmelde dit abonnement her. Du kan administrere alle dine Microsoft nyhedsbrevsabonnementer på denne side.

Om Microsoft Danmark: www.microsoft.com/danmark/om
Microsoft Danmark ApS
CVR nr. 13612870
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup, Danmark
Tlf. 44 89 01 00
E-mail: Danmark@microsoft.com
MSDN's danske webside | MSDN-arrangementer | Tilmeld dig andre nyhedsbreve | Afmeld nyhedsbrevet
Microsoft