En Enterprise-aftale har mange fordele – også for medarbejderne
Det er ikke kun den økonomiske gevinst ved Enterprise-aftalerne, der er interessant. Foruden besparelserne i forhold
til listepriserne får din organisation og dens medarbejdere en stærk platform at samarbejde på. Når samtlige
arbejdspladser bruger det samme software, bliver det lettere at dele og udveksle dokumenter og data. Vi kalder det
effektiv viden- og dokumentdeling. Erfaringen viser også, at de seneste versioner af Microsoft Windows Professional
og Microsoft Office er forbedret så meget, i forhold til tidligere versioner, at medarbejderne ikke har det samme
behov for daglig support. Hvilket igen betyder, at it-afdelingen sparer tid og ressourcer.
Læs mere om alle fordelene ved Microsoft Windows Professional og Microsoft Office på
www.microsoft.dk – bare klik på det, du vil vide mere om i menuen
til venstre på siden. Her finder du også et link til Licenser, hvor du kan få mere at vide om de forskellige
muligheder du har i forbindelse med licensaftaler.
Mindre organisationer kan også få glæde af Microsofts software.
Hvis din organisation ikke opfylder kravene til at handle gennem Microsofts rammeaftale, kan I stadig få glæde af
Microsofts produkter via følgende ordninger:
-
Open License – Giver mulighed for at købe helt ned til fem licenser
-
Multi Year Open – Giver virksomheder med mindst fem pc’er mulighed for at fordele betalingen over flere år
-
Open Subscription License – Giver virksomheder med mindst fem pc’er mulighed for at abonnere på det seneste
software.
På www.microsoft.dk finder du et link, hvor du kan finde mere
information om de ovennævnte licensaftaler.
Rammeaftalen giver dig mange muligheder Enterprise-aftale
-
Enterprise-aftalen er en 3-årig standardiseringsaftale, der sikrer adgang til de nyeste versioner af produkterne.
-
Alle kunder tilbydes en Enterprise-aftale på højest mulige rabatniveau.
-
Der skal indgås aftale om mindst 250 arbejdspladser for hver aftale.
-
Enterprise-aftaler kan indgås eller gentegnes inden for seks måneder efter rammeaftalen træder i kraft. Du får ekstra rabat, hvis du indgår en Enterprise-aftale inden ultimo juni 2004.
-
Betalingen består af tre ens rater, der betales ved starten af hvert af de tre år.
-
Prisen reduceres for produkter, der er anskaffet tidligere, med opgraderingsret frem til 1. april 2004.
Her kan du se de 11 forskellige kombinationsmuligheder en Enterprise-aftale kan omfatte:

Select-aftale
-
Select-aftalen er en 3-årig aftale, der bestemmer prisen på produkterne. Du vælger selv, hvornår i aftalens forløb,
du ønsker at købe produkterne.
-
Alle kunder tilbydes en Select-aftale på samme høje rabatniveau.
-
For hver indgået aftale skal der købes produkter for, hvad der svarer til 250 points i hver pulje, der er
omfattet af aftalen.
-
Select-aftaler kan indgås i hele rammeaftalens løbetid, men udløber altid samtidig med rammeaftalen.
Select Academic-aftale -
Select Academic-aftalen er en 3-årig aftale, der bestemmer prisen på produkterne, og som udelukkende gælder for
uddannelsesinstitutioner. Du vælger selv, hvornår du vil købe produkterne.
-
For hver indgået aftale skal der købes produkter for, hvad der svarer til 750 points.
-
Select Academic-aftaler kan indgås i hele rammeaftalens løbetid, men vil altid udløbe samtidigt med
rammeaftalen.
Med Software Assurance får du altid de nyeste versioner, værktøjer og kurser
Software Assurance er et tilbud til volumen-licenskunder – også under SKI-rammeaftalen. Software Assurance giver dig
hjælp og værktøjer, som gør det muligt at udnytte din investering optimalt.
Tidligere indeholdt Software Assurance kun retten til den seneste software-version.
Nu indeholder Software Assurance også support, værktøjer og uddannelse, hvilket giver din investering mere værdi og
medfører øget produktivitet hos medarbejderne såvel som i it-afdelingen. Software Assurance er designet til at
imødekomme dine behov gennem en række fordele. Blandt andre:
-
Lettere budgettering
-
Effektiv udrulning og lettere administration
-
Øget produktivitet gennem træning og support
Dækningen begynder ved anskaffelsen og ophører, når din volumenlicensaftale udløber. Herefter har du mulighed for at forny din Software Assurance på en ny volumenlicensaftale. Herunder kan du se, hvilke dele af Software Assurance-programmet de enkelte licensformer giver adgang til.

| |