Find spørgsmål og svar om 2007 Microsoft Office system. 
Se alle svar

Skjul alle svar

De nye Office XML-formater introducerer en række fordele, som ikke alene er til gavn for programudviklere og de løsninger, de bygger, men også for private slutbrugere samt små og store virksomheder og organisationer.
Integration af forretningsinformation og dokumenter
Office XML-formater giver mulighed for hurtigt at oprette dokumenter fra vidt forskellige datakilder, hvilket reducerer tidsforbruget på dokumentsamling, dataudvinding og genbrug af indhold. Det bliver lettere at udveksle data mellem Microsoft Office-applikationer og forretningssystemer, for eksempel kræver det ikke adgang til en Microsoft Office-applikation at ændre i et Microsoft Office-dokument eller oprette et dokument fra bunden ved hjælp af standardværktøjer og -teknologier. Medarbejdere kan øge deres produktivitet, da de hurtigere og mere præcist kan udgive, søge og genbruge information i det miljø, de foretrækker.
Åben og afgiftsfri
Office XML-formater er baseret på industristandard-XML- og ZIP-teknologier, understøtter fuld integration med enhver teknologiudbyder og er tilgængelige med afgiftsfri licens. Formatspecifikationerne bliver udgivet og gjort tilgængelige under samme afgiftsfri licens, som gælder for Microsoft Office 2003 Referenceskemaer, der er frit tilgængelige til brug i virksomheder.
Kompakt og robust filformat
Takket være reducerede filstørrelser og forbedret genskabelse af ødelagte filer kan brugere af Microsoft Office arbejde mere sikkert og effektivt i vished om, at risikoen for datatab er reduceret. Office XML-formaterne anvender ZIP-kompressionsteknologi til dokumentlagring. Det giver mulighed for omkostningsbesparelser, da det nedsætter behovet for diskplads og reducerer størrelsen af den båndbredde, der kræves for at transportere filer via e-mail, netværk og internettet.
|
De nye standardværdier er anderledes, fordi de er baseret på XML. Det gør det muligt at åbne og redigere Microsoft Office Word-, Microsoft Office Excel- og Microsoft Office PowerPoint-filer med ethvert XML-behandlingsprogram uden bagefter at være nødt til at gemme som XML. De nye formater følger Microsofts strategi om at understøtte XML og sikrer en forbedret fil- og datahåndtering, reducerede filstørrelser og bedre genskabelse af ødelagte filer. Derudover bliver det lettere end nogensinde at få adgang til information fra Word-, Excel- og PowerPoint-filer og integrere informationen med backend-systemer og -processer.
|
Office XML-formaterne giver nogle centrale forbedringer i forhold til de eksisterende binære filformater, der i dag anvendes i Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint. Da de nye filformater er komprimerede, bliver størrelsen på dokumenterne væsentlig mindre, i nogle tilfælde op til 75 % mindre. Filformaternes arkitektur forbedrer også genskabelsen af ødelagte filer. Udviklere får desuden bedre kontrol over filerne og mulighed for at indeksere, fjerne følsom information og samle dokumenter dynamisk.
|
Microsoft har udviklet Office XML-formaterne for at imødekomme kundernes krav om hurtigere dokumentopretning fra forskellige datakilder og yderligere understøtte industristandard-XML-formatet. Ved at skabe en ny robust og dog kompakt struktur baseret på industristandarder som XML og ZIP gør de nye standardfilformater det hurtigere at oprette dokumenter. Samtidig reducerer de størrelsen på Word-, Excel- og PowerPoint-filer og forbedrer genskabelsen af ødelagte filer.
|
Nej. Office XML-formater anvender nogle af de konventioner, der er beskrevet i Windows Metro Specification med den forskel, at formaterne er forskellige på flere vigtige områder. Metro er et pagineret, fast dokumentformat, som blev introduceret i forbindelse med Microsoft Windows Longhorn. Office XML-formaterne er fuldt redigerbare filformater til Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint. Mens de ligner hinanden med hensyn til brugen af XML- ZIP-kompression, er de forskellige med hensyn til filformatdesign og anvendelse.
|
Nej. Selvom begge formater anvender XML og ZIP, er de udviklet til forskellige formål. Metro er et layout-orienteret dokumentformat, der blev introduceret i Windows Longhorn for at gøre det lettere for brugerne at oprette, dele, udskrive og gemme dokumenter. Office XML-formaterne er nye standardfilformater, som vil blive anvendt specifikt i Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint for hurtigere at kunne oprette dokumenter fra forskellige datakilder, lette dokumentsamling og dataudvinding.
|
De nye filformater adskiller sig fra de eksisterende Office 2003 XML Referenceskemaer på to måder:
- XML-filer er ZIP-komprimerede for at reducere dokumentstørrelsen
- Data i et dokument, for eksempel kommentarer, grafer, billeder og metadata, segmenteres og gemmes i forskellige komponenter sammen med filen. Dette modulære, kompakte design er småt, men let at få adgang til for udviklere og andre programmer.
De nye specifikationer bliver tilgængelige under en åben afgiftsfri licens.
|
På websitet Future of Microsoft Office findes de seneste nyheder, der leder op til 2007 Microsoft Office system, tidligere kendt under kodenavnet Office "12", inkl. en sammenligning af funktioner, udviklingsværktøjer og brugsressourcer.
Brian Jones, Program Manager og del af Microsoft Office-teamet gennem seks år, har en blog på MSDN (Microsoft Developer
Network), der drejer sig om XML-filformater i Office. Brians blog indeholder
diskussioner, link til udviklerressourcer og indblik i beslutningsprocessen i forbindelse med 2007 Microsoft Office.
|
Microsoft Office-programmer og Office XML-formater
Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint anvender de nye filformater i næste version af Microsoft Office-produkterne.
|
Ja. De eksisterende filformater er tilgængelige i næste version af Microsoft Office system-produkterne.
|
I øjeblikket er det kun Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint, der understøtter Office XML-formater. Det forhindrer dog ikke andre applikationer i at understøtte dem i fremtiden. Vi har valgt at introducere Office XML-formater med Word, Excel og PowerPoint, fordi over halvdelen af de udviklere, som deltager i vores Microsoft Office 2003 Referenceskemaer-program, anvender Word og Excels Referenceskemaer i deres løsninger, mens PowerPoint er tilføjet for at imødekomme kundernes krav.
InfoPath anvender et “født” XML-filformat, kaldet XSN. Vi arbejder med at udnytte dette nye filformat i andre Microsoft Office System-teknologier som Visio, Access, Project, OneNote, Publisher, FrontPage og Outlook med udgangspunkt i den tilbagemelding, vi får fra kunderne.
|
Nej. Selvom de nye Office XML-formater markerer introduktionen af XML som et standardfilformat i Microsoft Office Word, Microsoft Office Excel og Microsoft Office PowerPoint, er dette i realiteten blot en naturlig udvikling af vores eksisterende Office XML-strategi. Microsoft Office introducerede XML i Microsoft Office 2000 som en del af HTML-filformatet for at tilbyde nogle funktioner, der på det tidspunkt ikke fandtes i HTML-standardformatet, for eksempel metadata og vektorgrafik.
Vi introducerede SpreadsheetML som et valgfrit filformat i Microsoft Office Excel 2002 og WordprocessingML som et valgfrit format i Microsoft Office Word 2003. Microsoft Office 2003 repræsenterede også et stor skridt fremad ved at indeholde den nye XML-baserede applikation – Microsoft Office InfoPath 2003 – såvel som support af brugerdefinerede XML-skemaer i Word, Excel og InfoPath. Alle de XML-formater, der er tilgængelige i tidligere versioner af Microsoft Office, understøttes fuldt ud i 2007 Microsoft Office.
|
Ja. Microsoft vil tilbyde konvertere til Microsoft Office 2000, Microsoft Office XP og Microsoft Office 2003, så brugere af tidligere versioner af Microsoft Office kan åbne filer, der er oprettet med de nye filformater.
|
De konvertere, vi udvikler til tidligere versioner af Microsoft Office, kan læse, overholde og anvende IRM-beskyttelse i dokumenter. Et dokument, som er IRM-beskyttet, vil fortsat være beskyttet, uanset om modtageren anvender 2007 Microsoft Office system, Microsoft Office 2003 eller en tidligere version.
|
For at udnytte fordelen ved reducerede filstørrelser maksimalt og tilbyde letanvendelige funktioner til genskabelse af ødelagte filer er de nye filformater angivet som standard. Det vil sikre informationsmedarbejdere fordelen ved de nye filformater uden på nogen måde at hindre dem i deres daglige arbejde. Office XML-formater giver mulighed for hurtigt at oprette dokumenter fra vidt forskellige datakilder og sikrer lettere dataudvinding og genbrug af indhold i Microsoft Office.
|
Ja. Vi vil udgive opdateringer til Microsoft Office 2000, Microsoft Office XP og Microsoft Office 2003 for at gøre kunderne i stand til at bruge ældre versioner af Microsoft Office til at læse, redigere og gemme filer med de nye Office XML-formater.
|
 |