Microsoft og Phase One danner strategisk alliance for at forbedre løsninger inden for digital fotografi

Samarbejdet skaber flere muligheder for innovation for professionelle fotografer og fotoentusiaster

26. oktober 2007 - Microsoft og Phase One offentliggør i dag en strategisk alliance med det mål at forbedre digitale billedbehandlingsløsninger til professionelle fotografer og fotoentusiaster. De to virksomheder vil samarbejde om at udvikle løsninger til Microsofts Windows-platform, der vil øge graden af innovation på området for digitalt fotografi. Alliancen kombinerer Phase Ones brancheekspertise med Microsofts teknologiplatform, og samarbejdet omfatter udveksling af teknologi, intellektuelle rettigheder og fælles marketing.

”Microsoft og Phase One går nu sammen for at udvikle løsninger til Windows-platformen, der imødekommer de sofistikerede behov, som professionelle fotografer og fotoentusiaster har,” siger Kostas Mallios, General Manager i Microsofts Rich Media Group. “Dagens offentliggørelse er endnu et eksempel på Microsofts engagement i vores kunder og den digitale fotobranche.”

Microsoft er anerkendt for sine investeringer i digital billedbehandlingsteknologi til Windows Vista. HD Photo, Photosynth, Digital Image Suite og andre produkter, der giver enestående løsninger til professionelle fotografer og fotoentusiaster. Alliancen bygger på Microsofts fokus på markedet for digital billedbehandling ved at sikre, at professionelle kvalitetsværktøjer til Windows-platformen er tilgængelige for entusiaster. Phase One har et grundigt kendskab til branchen og har i 14 år udviklet software, der strømliner processen for fotooptagelse og efterredigering.

”Professionelle fotografer er altid på jagt efter måder, hvorpå de kan reducere den tid, de bruger foran en computer,” siger Henrik Håkonsson, der er administrerende direktør i Phase One. “Fotoentusiaster vil have professionelle kvalitetsværktøjer, men de vil ikke belemres med features og funktioner, som de ikke benytter. Vi tror på, at vores kombinerede ekspertise i digital billedbehandlingsteknologi vil adressere en række uopfyldte behov til gavn for de kunder, der benytter vores digitale bagstykker og de kunder, der benytter vores digitale SLR-software.”

Om Phase One
Phase One er en førende leverandør af teknologi til digital fotooptagelse og processtyring. Phase One P+ serien er digitale kamerabagstykker, der giver nye muligheder og igen sætter fokus på selve øjeblikket, hvor billedet tages. Phase One Capture One-software hjælper med at strømline processen for fotooptagelse og efterredigering og understøtter DSLR samt mellem- og storformat fotografisk udstyr. Phase Ones produkter er anerkendte for deres overlegne kvalitet, fleksibilitet og hastighed – som gør det muligt for professionelle fotografer at realisere deres mest raffinerede og komplekse visioner uden at gå på kompromis. Phase One er en medarbejderejet virksomhed med hovedkontor i København og afdelinger i New York, London, Tokyo, Köln og Shanghai.

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq "MSFT"), der blev grundlagt i 1975, er verdens førende virksomhed inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugere og virksomheder at udnytte deres fulde potentiale.

Microsoft PR-kontaktperson
Kate Whitman, Edelman for Microsoft
Telefon: +1 (206) 268-2222
E-mail: kate.whitman@edelman.com

Phase One PR-kontaktperson
Kathy Madison, Arcand & Madison Public Relations for Phase One
Telefon: +1 (781) 259-1764
E-mail: kathy@am-pr.com