Rekrutteringsparadoks: ledige hænder og ressourcemangelTrods kritisk mangel på arbejdskraft kæmper mange grønne IT kandidater med at få foden indenfor døren i en branche, der prioriterer relevant praktisk erfaring langt højere end et flot eksamensbevis. Microsoft og en række af virksomhedens forretningspartnere arbejder derfor for andet år i træk sammen om at tiltrække og ansætte nyuddannede IT folk. De første kandidater har allerede fundet drømmejobbet. Trods tusindvis af ubesatte stillinger i landets IT virksomheder, melder IT fagforeningerne alligevel om ledighed blandt deres medlemmer. Ifølge uddannelses- og beskæftigelsespolitisk sekretær i PROSA, Mads Kellermann, går 23,7 % af danske IT dimittender arbejdsløse. Det skyldes ikke branchens ofte kritiserede nørdede image, men en klar uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Produktchef for Microsoft Office, Linda Timm, mener det er en kortsigtet strategi: Hos Microsoft tog man sidste år konsekvensen af den presserende flaskehals med lanceringen af rekrutteringsprogrammet Microsoft Office Academy, der er rettet mod nyuddannede. Kandidaterne bliver certificerede samtidig med at de tilegner sig praktisk erfaring i et spændende job som udvikler eller konsulent hos en af Microsofts samarbejdspartnere. Pilotprojektet var så stor en succes, at programmet nu er en fast del af IT virksomhedens rekrutteringsaktiviteter. Det helt rigtige jobDe første pladser i 2008 programmet er allerede besat, men Microsofts forretningspartnere tager imod ansøgninger helt indtil den 3. december. På et informationsmøde sidst i september kunne interesserede høre om programmet samt møde Microsoft og samarbejdspartnere. Det gjorde den nyudklækkede software ingeniør, Taregh Jasemian, og han har nu blot en måned senere fået job hos Avanade. For Taregh var det udsigten til et udfordrende job og muligheden for at blive Microsoft certificeret, der tiltrak: ”Jeg har altid interesseret mig meget for Microsoft, og arbejdet med deres programmer på universitetet; derfor var det vigtigt for mig at finde den helt rigtige virksomhed, hvor jeg både ville få spændende arbejdsopgaver, samtidig med at jeg kunne videreudvikle mine kompetencer. Der er så mange jobs lige nu, at det er virkelig svært at få et overblik over ens reelle muligheder. Her hjalp Microsoft Office Academy mig med at finde det rigtige job i den rigtige virksomhed”, siger Taregh Jasemian. Succesfuldt samarbejdeAt kombinationen af efteruddannelse og praktisk erfaring er optimal for både virksomheder og nyuddannede er tydeligt når man snakker med deltagerne fra første års Microsoft Office Academy. Hai Nam Nguyen, der i dag er ansat hos Ementor Danmark, sætter pris på den mulighed rekrutteringsprogrammet gav ham: ”Microsoft Office Academy er en rigtig god mulighed for at møde virksomheder. Det har virkelig kickstartet mit arbejdsliv, for jeg er blevet hjulpet godt på vej med at få job, erfaringer og de certifikater, som er vigtige i branchen. Det er ikke så nemt, når man er helt grøn.” Virksomhederne har også været ovenud tilfredse med forløbet, ”Vi ønsker at give unge, som er dygtige til programmering eller har et udpræget konsulentgen et spændende job og sørge for, at de bliver certificerede i relevante teknologier. Det sikrer både vores og deres fremtid”, siger direktør for ProActive, Max Sejbæk. Hønen og æggetAfsaneh Doryab deltog i projektet sidste år, og er i dag ansat hos Ementor Danmark. Hun mener, at initiativet gør op med et klassisk paradoks, når man som nyuddannet vil ind på arbejdsmarkedet. ”Umiddelbart er der mange jobs at få, men man har ofte bedre chancer for at få job, når man har noget erfaring. Men erfaring får man jo kun i et job, og hvis jobbet kræver erfaring, kan det være svært,” siger Afsaneh Doryab. AnsøgningsfristDer er ansøgningsfrist til Microsoft Office Academy 2008 mandag den 3. december. For yderligere information kontakt venligst: Information om rekrutteringsprocessen kan fås ved henvendelse til:Pernille Løvengreen, MatchMaker på 3525 4080 eller pl@matchmaker.dk. |