Microsoft klar med første Dynamics C5 version

Første resultat af integrationen af C5 og Microsoft Dynamics er nu på gaden. Med lanceringen af Microsoft Dynamics C5 2008 sætter Microsoft en tyk streg under, at Danmarks suverænt mest udbredte regnskabssystem har et stærkt og fremtidssikret udviklingspotentiale.

Flere end 70.000 små og mellemstore danske virksomheder anvender i dag C5 til at styre deres økonomi, hvilket uden sammenligning gør C5 til Danmarks mest udbredte regnskabssystem. Nu kan disse virksomheder se frem til at få lettet hverdagen i betydelig grad, når den nye C5-udgave, under navnet Microsoft Dynamics C5 version 2008, udkommer i dag.

Over 25.000 af kunderne abonnerer på Microsoft Dynamics C5 via deres Microsoft Dynamics C5-partner. Derved har de direkte adgang til en portal målrettet den enkelte Dynamics-kunde, med relevant information, undervisnings-materiale og selvfølgelig mulighed for at hente den sidste nye version.

Størrelsen forpligter
Med den nye C5-lancering signalerer Microsoft, at det forpligter at levere forretningskritisk software til et så stort antal virksomheder. Microsoft har da også en klar strategi om at udvikle ny og forbedret funktionalitet i Dynamics C5 – i tæt samarbejde med brugere og partnere.

”Med C5 2008 versionen har vi nye forbedringer, som kunderne direkte kan tage i brug, samtidig med at vi har arbejdet meget med den bagvedliggende teknologi. Det giver vores partnere mulighed for at løse nye og spændende opgaver for kunderne”, siger Flemming Rand, som er produktchef for Dynamics C5 i Danmark

Nye muligheder i velkendte omgivelser
Med Microsoft Dynamics C5 2008 får kunderne nye muligheder i velkendte omgivelser. Det skal sikre, at de mange brugere føler sig velkomne og klar til hurtigt at tage de nye muligheder i brug.

”Det er vigtigt, at vores trofaste kunder er helt trygge ved systemet og dets brugerflader. Det har vi været meget optagede af hele vejen igennem. Tilbage i maj måned kunne jeg stolt meddele at C5 var blevet en del af Dynamics familien, og jeg må sige at jeg er endnu mere stolt nu, hvor jeg ser resultatet”, siger Flemming Rand.

Mange efterspurgte funktioner
Microsoft Dynamics C5 version 2008 indeholder som standard en lang række efterspurgte funktioner og forbedringer i forhold til tidligere udgaver, blandt andet:

• Lagerafmærkning
• Indbygget Backup værktøj
• Afsendelse af lønsedler som e-mails
• Revisor import/eksport funktionalitet
• Integration til SP: Programmerne
• Lønintegration direkte i finanskladden
• Automatiseret installation af Microsoft SQL Server Express 2005
• COMAPI / ActiveX understøttelse
• Windows Vista 32 og 64 bit understøttelse

Desuden har C5 2008 – som led i Microsofts Trustworthy Computing-initiativ – gennemgået en omfattende sikkerhedskontrol. Dette sikrer, at programmets kode lever op til Microsofts højeste sikkerhedskrav for software til virksomhedsformål.

Virksomheder kan anskaffe Microsoft Dynamics C5 2008 via deres partner. Man kan også købe en udgave tilpasset helt små virksomheder – Microsoft Dynamics C5 2008 Light version – til en forventet udsalgspris omkring DKK 3.000 eksklusiv moms i butikker eller hos sin Microsoft Dynamics C5-partner. C5 Light kan dog udvides i takt med virksomhedens behov.

For yderligere information (kun pressehenvendelser) kontakt venligst:
Sara Helweg-Larsen , Kommunikationsdirektør, Microsoft Danmark på sarahl@microsoft.com eller telefon: 22 10 45 81.

Flemming Rand, Product Marketing Manager for Microsoft Dynamics C5 i Danmark på rand@microsoft.com eller telefon 44 89 07 50.