Nyt samarbejde mellem KUNSPORT.DK og Microsoft

Et nyt og spændende samarbejde er opstået mellem KUNSPORT.DK og Microsoft. Siden december 2007 har KUNSPORT.DK leveret alle sportsnyhederne til msn.dk.

Stor interesse for sport
”Sport har stor interesse for mange mennesker,” udtaler Jens Storm Lernø, Country Manager hos Microsoft Online Service Business i Danmark, ”derfor har det været vigtigt for os at finde en stabil og professionel leverandør af sportsnyheder. Med KUNSPORT.DK har vi fundet et onlinemedie, der udelukkende koncentrerer sig om sport i alle afskygninger, og dermed har vi fået et nyt og spændende område at tilbyde alle vores brugere på msn.dk.”

Danmarks mest dedikerede sportsportal
Hos KUNSPORT.DK er der også stor tilfredshed med aftalen. Direktør Lene Nielsen siger: ”For os er det naturligvis en blåstempling at være leverandør af sportsnyheder til MSN. Vi er meget glade for samarbejdet og ser det selvfølgelig også som en mulighed for at komme ud til en bredere brugerskare.”

Ambitionen hos KUNSPORT.DK er at være Danmarks mest dedikerede sportsportal og dermed blive et af danskernes foretrukne sportsmedier. Vi dækker alle sportsgrene, men har primært fokus på fodbold, håndbold, ishockey, golf, motorsport og cykling. Udover vores egne journalister har vi også godt 35 sportsstjerner, der blogger hos os. På den måde er der både de traditionelle nyheder og artikler krydret med tanker og oplevelser fra sportsudøvernes egen dagligdag.

Samarbejdet slutter ikke her…
Udover samarbejdet på sport.dk.msn.com er det meningen at samarbejdet skal udvides til også at omfatte andre af Microsofts produkter, bl.a. Windows Live Messenger, hvor man vil blive tilbudt at modtage sportsnyheder online.

”Der er utroligt mange muligheder i dette samarbejde,” udtaler Lene Nielsen, KUNSPORT.DK, ”og dem skal vi sammen finde ud af at udnytte bedst muligt.”

Yderligere oplysninger om samarbejdet kan fås hos Lene A. Nielsen, KUNSPORT.DK A/S tlf. 70256025 eller Jens Storm Lernø, Microsoft Online Service Business Denmark, 40904134