Hede kys på Messenger

Hvis du vil forføre din kvinde på Valentins dag er en flirt over Windows Live Messenger et rigtigt godt supplement til blomster og frækt undertøj. En ny undersøgelse viser nemlig, at kvinder er flittige brugere af Windows Live Messenger, når der skal flirtes – selv om det egentlig er mændene, der er mest positive over for nettet som scorested.

Hvis man spørger en kvinde, hvad hun tror er det bedste sted at møde sin udkårne, er der en overvejende sandsynlighed for at hun svarer ”gennem vennerne”. Men når det kommer til stykket flirter hun ivrigt på Windows Live Messenger. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget på MSN.dk.

Hele 62 % af de adspurgte kvinder har svaret, at de bruger Windows Live Messenger til flirt, mens det kun gælder 48 % af mændene. Både mænd og kvinder synes det er lettere at flirte over Messenger end ansigt til ansigt, fordi det giver én mere tid til at tænke over et godt svar, og det er mindre skræmmende.

Ægte kærlighed på MSN
MSN.dk har i anledning af Valentins dag etableret et mødested for alle romantiske sjæle. Her kan man få gode råd til den store romantiske dag, få tips og gode råd til, hvordan man plejer sit parforhold og teste om man er en god date. Brugerne kan også lægge sine egne romantiske billeder op i et galleri, og deltage i konkurrencen om det bedste foto af ægte kærlighed.

”Danskerne har i stor stil taget Valentins dag til sig, og når vi samtidig er så glade for at flirte på nettet, så er det jo oplagt at skabe et helt forum – kun til de forelskede,” siger Jens Lernø Storm, landechef for MSN i Danmark.

De voksne vil mødes på nettet
Har man endnu ikke fundet den ægte kærlighed er nettet et godt sted at lede. Undersøgelsen fra MSN viser, at jo ældre man bliver, jo mere tror man på internettet som mødested, og jo mindre tiltro har man til vennerne. Hele 58 % af danskerne over 40 år mener at nettet er det bedste sted at møde nye mennesker. Omvendt er det de yngre, der er de mest flittige brugere af nettet.

”Det er interessant at se, at de unge tager internettet for givet, fordi de er vokset op med det, hvorimod de ældre stadig ser det som en teknologisk landvinding, der giver nye muligheder,” siger Jens Lernø Storm

Hvad enten man skal score eller sende en kærlig tanke til den man holder af, er nettet en oplagt mulighed for at få romantikken i højsædet – ikke bare på Valentinesdag, men hver dag.

Se mere på livsstil.dk.msn.com/valentine


For yderligere information kontakt:

Jens Lernø Storm, Country manager, Microsoft Online Service Group på
tlf. +45 409 0 413, e-mail: jensl@microsoft.com

Astrid Simonsen Joos, Marketing Direktør, Microsoft Online Service Group, tlf. +45 5157 8114, e-mail: astrids@microsoft.com


Om Microsoft Online Service Group
Microsoft OSG (Online Services Group) er den samlede betegnelse for Windows Live, MSN og Microsoft Digital Advertising Solutions

Om MSN og Windows Live
MSN har hver måned besøg af flere end 465 millioner unikke brugere verden over. Med lokale versioner på 42 markeder er MSN førende i at levere webindhold til forbrugere og online reklamemuligheder til virksomheder i hele verden. Windows Live samler alle de informationer og interesser, som folk holder mest af på ét sted.. Windows Live og Live Search er tilgængelige på www.windowslive.dk; MSN kan findes på www.msn.dk.

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq "MSFT"), grundlagt i 1975, er verdens førende virksomhed inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugere og virksomheder at udnytte deres fulde potentiale.