Windows 7 til de hurtigste

I dag gør Microsoft sit næste styresystem Windows 7 tilgængelig for den brede offentlighed. Skønt der er tale om en beta-version, vil du allerede nu kunne opleve, at det nye styresystem er nemmere og hurtigere at arbejde i. Betaen byder blandt andet på forbedrede søgefunktioner, hurtigere opstarts- og lukketid samt bedre muligheder for at dele dokumenter. Kort sagt vil Microsoft med Windows 7 gøre det nemmere og mere effektivt for dig at arbejde med din pc. Men du skal være hurtig, for der er kun 2,5 millioner betaversioner til rådighed verden over.

Med det nye styresystem Windows 7 har Microsoft sat sig for at forbedre de funktioner, som står højt på mange computerbrugeres ønskeliste. Fra i dag kan du i den nye betaversion blandt andet selv teste, hvordan det er blevet nemmere at finde de dokumenter, du leder efter, hvordan opstarts- og lukketiden er blevet væsentligt reduceret, og hvordan batterilevetiden er øget kraftigt. Du kan nu bruge mere tid på det vigtigste og mindre tid på at vente. Men skynd dig til tasterne – der er kun 2,5 millioner downloads til rådighed.

Stolte af beta-versionen
Det er en betaversion af Windows 7, som pc-brugere verden over fra i dag kan teste, og der er endnu et stykke vej, før den endelige version af Windows 7 er på gaden.

”Windows 7 er fortsat i en udviklingsfase, og der ligger stadig arbejde foran os, før vi har et færdigt produkt. Men vi er så glade og stolte over resultatet indtil videre, at vi synes, det er på sin plads at lade vores kunder kigge lidt med”, siger Mortimer Liebman, Windows consumer divisionschef i Danmark. ”Vi åbner beta-versionen op for forbrugerne, fordi vi lytter til dem og tager deres feedback meget seriøst” siger Mortimer Liebman.

Det nye styresystem bygger på platforme og logikker fra det nuværende styresystem Vista. ”Derfor er den bedste vej til Windows 7 gennem Vista, da for eksempel brugergrænsefladen på flere områder vil ligne hinanden. Vista er til stadighed det bedste styresystem på markedet, når det gælder sikkerhed, dokumentdeling og pc management” siger Mortimer Liebman.

Download betaversionen her:
http://www.microsoft.com/windows/windows-7/default.aspx Betaversionen kan kun installeres på maskiner med Windows Vista. Det er altså ikke muligt at opgradere fra Windows XP. Betaversionen udløber d. 1. august, hvorefter systemet ikke længere kan bruges. Der er 2,5 millioner downloads til rådighed verden over.


For ydereligere information kontakt:

Mortimer Liebman, Windows consumer divisionschef, Microsoft
tlf. 20 21 15 62, e-mail: mortl@microsoft.com

Julie Rosendal, kommunikationskonsulent, Microsoft
tlf. 22 40 15 86, e-mail: v-jurose@microsoft.com


Om Consumer & Online (C&O)
Microsoft C&O er den forretningsenhed, der varetager Microsofts forbrugerrelationer. C&O driver alt salg, marketing, indhold og forretningsudvikling på tværs af Windows, Windows Mobile, Windows Live, Live Search og MSN. Ydermere er Microsoft Advertising en del af C&O. Microsoft Advertising driver alt annoncesalg på ovennævnte platforme.

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq "MSFT"), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.