
Ford flirter med piger på MSNFord tager nye værktøjer i brug for at komme i kontakt med unge kvinder. For unge kvinder tænder ikke på åbent hus-arrangementer, når de skal vælge bil. Bilen er et accessory i stil med håndtasken og derfor har bilproducenten sammen med Nordisk Film lavet en helt ny tv-serie for kvinder, der samtidig bliver Skandinaviens første webbaserede livsstilsprogram. Serien hedder BOOST og kommer til at køre på kvindewebsitet MSN Style. Første afsnit går i luften d. 16. januar.
Hvordan får man kvinder i alderen 21-35 år til at forelske sig i en bil? Ifølge Ford laver man en online tv-serie med tre unge kvinder, der kører rundt og besøger kendte danskere i den frække nye Ford Fiesta. BOOST-serien kommer i 12 afsnit og bliver vist på kvindewebsitet MSN Style, hvor seerne også kan dele tips om stil, mode og skønhed med hinanden og deltage i en masse konkurrencer. Serien har også en fan-gruppe på Facebook, hvor BOOST-fans kan følge med i hvilke gallapremierer, koncerter, modeshows, pladereleases og natklubber BOOST-værtinderne skal besøge i de øvrige afsnit.
Til kvinder – af kvinder
Mere end 300 danske kvinder meldte sig til casting på MSN Style i efteråret for at blive en af de tre værtinder, der skal køre landet tyndt i en funky ny Ford Fiesta og udforske tidens skønhedstips og besøge et hav af modeevents. Sammen vil de tre værtinder sætte de gode råd på prøve og tjekke, om de holder i virkelighedens verden. 28-årige Anne Louise Abegg er en af de kvinder, der gik hele vejen og skal være en af de tre værter.
”Jeg glæder mig vildt meget til at være med til at lave programmerne, fordi vi jo kommer med i allerforreste række til masser af eksklusive events. Et af de første steder vi skal besøge er No. 8, der er den hotteste klub i København. Jeg har aldrig selv været der og tror der må være en del kvinder, som gerne vil have et kig med indenfor sådan et sted”, siger Anne Louise Abegg.
Afsnittet hvor BOOST-pigerne besøger fra No. 8 sendes torsdag d. 22. januar, men serien skydes i gang allerede d. 16. januar. Alle afsnit af serien sendes på MSN Style og www.boostme.dk.
Første webbaserede livsstilsprogram
BOOST bliver det første livsstilsprogram på nettet i Skandinavien og med serien går Ford helt nye veje for at komme i kontakt med unge kvinderne. Målet er at ramme kvinderne hvor de er og underholde dem med relevant og anvendeligt indhold.
"I BOOST-programmerne fokuserer vi på alt andet end hestekræfter og brændstofforbrug for vores målgruppe betragter bilen som et accessory i stil med håndtasken. Noget man smykker sig med og gerne viser frem", siger Lene Dahlquist, pressechef hos Ford, der glæder sig til at se, hvordan programmet bliver modtaget.
BOOST-serien er udviklet i et samarbejde mellem Nordisk Film og mediebureauet Mindshare. Nordisk Film producerer, mens Mindshare står for udvikling og tilrettelæggelse af kampagnen.
PRESSEINVITATION:
Vil du med til launch party torsdag d. 15. januar på natklubben No. 8?
Så kontakt Jan Godsk på tel. +45 31 67 44 63.
Om BOOST
BOOST er et nyt online tv-program der tester tidens stil- og skønhedstrends og ser om de holder i virkeligheden når de bliver sat på prøve til gallapremierer, koncerter, modeshows, pladereleases og på byens fedeste natklubber. Serien kommer i 12 afsnit og sendes første gang fredag d. 16. januar. Serien vises på MSN Style og www.boostme.dk
For yderligere info kontakt venligst:
Lene Dahlquist, pressechef, Ford Motor Company
Mobile: +45 40 32 82 68
Anne Louise Abegg, vært på BOOST
Mobile: +45 22 41 96 48
Signe Toftegaard Madsen, kommunikationschef, Microsoft
Mobile: +45 20 74 85 43
Følgende filer kan downloades: PDF