Microsoft Danmarks aktuelle projekter i samfundet
Adgangen til teknologi og evnen til at bruge den er afgørende i dagens Danmark. Derfor støtter vi en række projekter, der gør teknologi lettere tilgængelig
Ældremobiliseringen
Ældremobiliseringen og Microsoft har indgået et samarbejde, hvor Ældremobiliseringen har bistået med at få udviklet en e-learning værktøjskasse på dansk, der hedder Digitale færdigheder. Formålet er at lære og teste grundlæggende computerbegreber og -færdigheder, så de ældre lærer at anvende computerteknologi i hverdagen og derved udvikler nye sociale og økonomiske muligheder for sig selv, deres familier og deres lokalsamfund. Om brugerne så er helt nybegyndere mht. computerarbejde eller har nogen erfaring, hjælper kurset med at udvikle en grundlæggende forståelse for computere.
Takket være samarbejdet mellem Ældremobiliseringen og Microsoft er Danmark et af de første lande i verden, der får mulighed for at bruge indlæringsprogrammet på nationalsproget.
Tilgængelighed
Hos Microsoft bruger vi mange ressourcer på at udvikle vores software, så det let kan tilpasses handicappede og ældre. Vi har i Danmark arbejdet sammen med Handicaporganisationen DSI og har sammen med dem afholdt en konference om, hvordan alle får adgang til vidensamfundet. Vi har fået flere danske virksomheder med i Microsofts tilgængelighedsprogram, ligesom vi har givet en række ældre træning i vores tilgængelighedsværktøjer. Sammen med Dansk Center for Tilgængelighed har Microsoft også fået udarbejdet en tilgængelighedsvejledning for internetsider. Microsoft har på denne hjemmeside lavet en oversigt over de tilgængelighedsfunktionaliteter som vi har i vores software.
Som led i programmet har vi bl.a. været initiativtager og finansieringspartner til tolv tværfaglige undervisningsforløb, de såkaldte X-veje. Vi har bidraget til udviklingen af inspirationsmaterialet ’Udspil – fagligt samspil og it’, og vi tilbyder interesserede lærere en pædagogisk it-efteruddannelse i samarbejde med Uni*C. Uddannelsen støttes finansielt af Undervisningsministeriet.
Kontaktoplysninger
Microsoft Danmark
Hovedkontor
Telefon: 82 333 100
Send os en e-mail
Microsoft Danmark ApS
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup
Åbningstider
Man - fre: 8.30 - 16.30
Yderligere oplysninger
