Samfundsmæssigt og socialt engagement
Microsoft er en global virksomhed med globale visioner og ambitioner. Vi er samtidig bevidste om, at vores ledende position på det verdensomspændende softwaremarked medfører et socialt ansvar og kræver et samfundsmæssigt engagement i de lokalsamfund, som vi er en del af.
Hos Microsoft ønsker vi at være til positiv gavn i det omgivende samfund. Vi ønsker også at forvalte vores lederskab på ansvarlig vis. Det betyder i praksis, at social ansvarlighed er en integreret del af vores forretningsstrategi.
Hertil kommer, at vi er engageret i en lang række socialt rettede initiativer, som ikke har en umiddelbar tilknytning til vores forretning. Det drejer sig om samarbejder og projekter, som alene har til formål at understøtte vores mission om at hjælpe mennesker verden over til at udnytte deres potentiale fuldt ud. Hos Microsoft kalder vi det
Realizing Potential
Vores sociale ansvarlighed i Danmark kommer til udtryk på en lang række områder. Læs mere ved at klikke på de overordnede emner herunder:
Medarbejdernes engagement
Alle Microsofts medarbejdere fokuserer på social ansvarlighed. Og vi forventer det samme af vores forretningspartnere, når de samarbejder med eller repræsenterer Microsoft.
Vores medarbejdere arbejder efter en række regler – Standards of Business Conduct. Vi skal alle overholde dette regelsæt, så vi kan være med til at skabe en virksomhed, der udviser social ansvarlighed. Vi har desuden udarbejdet en såkaldt Vendor Code of Conduct, som stiller en række lignende krav til vores samarbejdspartnere, når de samarbejder med eller agerer som repræsentanter for Microsoft.
Hertil kommer, at alle vores medarbejdere har mulighed for og opfordres til at donere tre arbejdsdage om året til frivilligt arbejde på et samfundsprojekt. Ledelsen opfordrer desuden medarbejderne til at deltage og involvere sig i en række udvalgte projekter, som vurderes at have en positiv indflydelse på det danske samfund.