Microsoft klar med standardløsning til procesindustrien

Microsoft Danmark introducerer Process Industries for Microsoft Dynamics AX (tidligere Axapta) på det danske marked. Løsningen er allerede implementeret i en lang række virksomheder verden over, og henvender sig især til procesorienterede virksomheder inden for produktion og distribution af fødevarer, farmaceutiske produkter, papir, kemikalier og metal. Et seminar i maj giver interesserede virksomheder mulighed for at se nærmere på løsningen.

Microsoft Dynamics Industry Solution er en vifte af standardiserede ERP-løsninger, som er tilpasset specifikke industrier. Nu introducerer Microsoft Danmark den nyeste af slagsen – en løsning direkte til procesindustrien. Og det er et gennemprøvet produkt, som de danske procesvirksomheder nu kan se frem til at få nytte af. Siden introduktionen for et år siden, er løsningen blevet solgt og implementeret hos mere end 120 virksomheder rundt om i verden.

”Vi har ledt efter den helt rigtige løsning til det danske marked, og den har vi fundet med Process Industries for Microsoft Dynamics AX. Det var vigtigt for os, at løsningen allerede var i brug hos andre kunder og dermed allerede har bevist sit værd”, siger Alexander Schadow, Produktchef for Microsoft Dynamics AX hos Microsoft Danmark.

Høj udviklingsstandard sikrer fremtiden
Process Industries for Microsoft Dynamics AX lever op til samme udviklingsstandard som resten af Microsofts produkter. Det betyder bl.a., at Microsoft via sine partnere yder den samme høje supportgaranti som de øvrige Dynamics produkter. Løsningen er desuden fremtidssikret under Microsofts Business Ready Enhancement Plan, og det har betydning for de partnere, som nu skal sælge løsningen.

”At Microsoft står bag løsningen, har været afgørende for, at vi har valgt at investere i at blive certificeret, så vi kan sælge den”, siger Dan Halager Nielsen, account manager hos Logica, som er én af de certificerede partnere.

En anden er microsolutions, og herfra fremhæver man bl.a. omfanget af den branchespecifikke funktionalitet.

”Den pakke som kunden køber, er temmelig unik, når man ser på, hvor mange behov, løsningen møder. Desuden er Microsofts udviklingsstrategi og produktbredde altid garant for, at virksomhedernes investering i virksomhedsstyringsløsninger er fremtidssikret”, siger sales manager Henrik Walther Madsen, microsolutions

Individuelle løsninger kræver dyrebare ressourcer
Mange virksomheder i procesindustrien kører i dag med individuelt tilpassede løsninger, for at kunne løse de specifikke problemstillinger, de står med. Det omfatter bl.a. omvendte styklister, sikring af at lageret bliver tømt efter First to expire, first to use princippet osv. Med en standardløsning kan virksomhederne bruge mere tid og ressourcer på at optimere deres forretning og deres processer frem for at investere dyrebare ressourcer i at tilpasse systemet.

Process Industries for Microsoft Dynamics AX er primært designet til at hjælpe procesorienterede virksomheder inden for produktion og distribution af fødevarer, farmaceutiske produkter, papir, kemikalier og metal. Nøglefunktionaliteten i løsningen omfatter bl.a.:

  • Supply Chain Management: First Expired/First Out lagerstyring, lot sporbarhed og seriestyring, styring af produktionsprocesser, styring af leverandørgodkendelser
  • Process Inventory Management: Aktuel vægt/dobbelt enheder, styring af kostprisen for en procesvare, multi-dimensional lager, container management
  • Formula and Recipe Management: Specificering af formularer og recepter, Styring af procesvarer, batchstyring, co-produkter og bi-produkter
  • Quality Management: Kontrol og sikring af kvaliteten

Introduktionsseminar i maj
Sammen med sine certificerede partnere inviterer Microsoft den 22. maj 2008 den danske procesindustri til at lære løsningen bedre at kende. Interesserede i arrangementet eller Process Industries for Microsoft Dynamics AX, kan kontakte:

  • Microsoft Danmark:
    • Jacob Dahl, Solution Sales Specialist, +45 4489 0771
    • Alexander Schadow, Produktchef, +45 4489 0730
  • Logica:
    • Dan Halager Nielsen, Account Manager, +45 8746 2631
  • Microsolutions:
    • Henrik Walther Madsen, Sales Manager, +45 7560 2480


For yderligere information kontakt venligst:
Sara Helweg-Larsen, Kommunikationsdirektør, Microsoft, tlf.: 44 89 05 81, e-mail: sarahl@microsoft.com

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq "MSFT"), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Om Microsoft Dynamics AX
Microsoft Dynamics AX er en omfattende virksomhedsløsning, der giver mellemstore og store virksomheder adgang til branchespecifikke end-to-end-funktioner, og som i høj grad kan skaleres og tilpasses. Ved at understøtte flere sprog og valutaer sikrer Microsoft Dynamics AX, at løsningen er klædt på til at drive forretning på tværs af landegrænser. Microsoft Dynamics AX hjælper også med at optimere og centralisere forsyningskædeprocesser og forbedre realtidsindsigten i driften.

Microsoft Dynamics Industry Solutions er betegnelsen for Microsofts ERP-løsninger til bestemte industrier på markedet. Microsoft udvikler løsningerne, men selve den specifikke viden, som gør det muligt at levere den rigtige løsning til den relevante industri, leveres af en Microsoft partner med den rette, industrispecifikke viden.