Hvad er spyware?

Udgivet: 23 oktober 2006
Spyware: Hvad er det?

Spyware er et ord, som generelt bruges om software, der udfører bestemte handlinger, f.eks. reklamerer, indsamler personlige oplysninger eller ændrer konfigurationen af din computer, almindeligvis uden din tilladelse.

Spyware forekommer ofte i forbindelse med software, som viser reklamer (adware) eller software, som sporer personlige eller følsomme oplysninger.

Det betyder ikke, at al software, som indeholder reklamer eller registrerer dine onlineaktiviteter, er af det onde. Du kan f.eks. tilmelde dig en gratis musiktjeneste, men du "betaler" for tjenesten ved at acceptere at modtage målrettede reklamer. Hvis du er klar over betingelserne og accepterer dem, har du sikkert besluttet, at dette er i orden. Du kan også lade firmaet registrere dine onlineaktiviteter, så de kan se, hvilke reklamer de skal vise dig.

Andre former for spyware medfører ændringer på din computer, som kan være irriterende og kan få computeren at køre langsomt eller gå ned.

Disse programmer kan ændre din webbrowsers hjemmeside eller søgeside eller føje yderligere komponenter til din browser, som du ikke ønsker. Programmerne gør det også meget vanskeligt for dig at få dine oprindelige indstillinger tilbage.

Nøglen er under alle omstændigheder, om du (eller en anden, som bruger computeren) forstår, hvad softwaren gør, og at du har accepteret, at softwaren installeres på din computer.

Der er forskellige måder, hvorpå du kan få spyware eller anden uønsket software på din computere. En almindelig måde er, at software installeres under installationen af anden software, du har valgt, f.eks. et program til deling af musik- eller videofiler.

Når du vil installere noget på din computer, bør du altid omhyggeligt gennemlæse alle offentliggørelser, inkl. licensaftalen og erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger. I visse tilfælde står det i dokumentationen, at uønskede programmer installeres, men ofte står det skrevet sidst i en lang licensaftale eller erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
 


**
**