 Online-svindlere kan overtage styringen med flere computere på én gang ved hjælp af en virus, og forvandle dem til "zombier", der arbejder sammen som en kraftig "botnet", der kan udføre skadelige handlinger. Botnets, som kan omfatte helt op til 100.000 "zombie"-computere, distribuerer spam-e-mails, spreder virus, angriber andre computere og servere og begår andre former for ulovligheder og svindel. Botnets er i høj kurs blandt internetsvindlere, og er blevet et alvorligt problem på internettet. Sådan finder du ud af, om din computer er blevet inficeretEn virus, der gør din computer til en zombie, kan gøre computeren langsommere, få den til at vise mystiske meddelelser eller fungere på uventede måder. Denne type virus får typisk ikke din computer til at gå ned, da zombie-computere skal være tændt og have forbindelse til internettet, for at botnettet kan fungere. Du kan få en gratis virusscanning med Windows Live OneCare-sikkerhedsscanner. Hvis du vil have konstant beskyttelse, skal du benytte et antivirusprogram som f.eks. Windows Live OneCare, der er gratis i 90 dage. Læs om andre måder at se, om din computer er inficeret med virus. Sådan gør du, hvis din computer er ramt af virusHvis din computer viser tegn på at være inficeret med virus, skal du først kontrollere, at din computersoftware er opdateret. Derefter skal du køre Microsofts værktøj til fjernelse af skadelig software. Værktøjet til fjernelse af skadelig software undersøger computere med Windows Vista, Windows XP, Windows 2000 og Windows Server 2003 for infektioner, som stammer fra bestemte almindeligt udbredte skadelige programmer, og hjælper med at fjerne eventuelle inficerede filer. Læs mere om, hvordan du kan fjerne virus. 5 metoder, som kan forhindre din computer i at blive en zombie1. | Du må aldrig åbne vedhæftede filer i e-mail, onlinemeddelelser eller mobilbeskeder, medmindre du ved helt nøjagtigt, hvad den vedhæftede fil indeholder, selvom den kommer fra en afsender, du kender. Vedhæftede filer kan indeholde e-mail-virus. | 2. | Brug en internetfirewall. Bemærk! Windows XP med Service Pack 2 (SP2) har en indbygget og aktiv firewall. | 3. | Hold dig opdateret. Besøg Microsoft Update, og aktiver Automatiske Opdateringer. Bemærk! Hvis du har installeret 2007 Microsoft Office System, Microsoft Office 2003 eller Microsoft Office XP, vil Automatiske Opdateringer også opdatere Office-programmerne. Hvis du har en ældre version af Office, skal du bruge Microsoft Office Update. | 4. | Abonner på et branchestandardiseret antivirusprogram og på et antispywareprogram, og hold programmerne opdateret. Microsoft tilbyder Windows Live OneCare, der er gratis i 90 dage, og Windows Defender. Windows Defender leveres sammen med Windows Vista. Hvis du bruger Windows XP SP2, kan du hente Windows Defender gratis. | 5. | Brug softwareprodukter med gyldige licenser. Botnets består ofte hovedsageligt af computere, som kører med piratkopierede versioner af operativsystemer og softwareprogrammer. Programmer uden licens kan være mere modtagelige for virusangreb og kan endda allerede indeholde virus, når du modtager dem. |
| |