Windows
Køb af eller opgradering til Windows Vista

Windows Overførsel

Vil du gerne have en ny computer, der kører Windows Vista, men gruer ved tanken om at skulle flytte alle dine personlige filer fra den gamle pc til den nye?

Du har ikke noget at frygte.

Windows Overførsel hjælper dig, så det er nemt at flytte de filer og indstillinger, som er lagret på din pc, der kører Windows 2000, Windows XP eller Windows Vista, til en ny pc, der kører Windows Vista. Ved hjælp af Windows Overførsel overføres automatisk elementer som:

  • Brugerkonti

  • Filer og mapper

  • E-mails, indstillinger og kontaktpersoner

  • Fotos, musik og videoer

  • Windows-indstillinger

  • Programdatafiler og indstillinger

  • Internetindstillinger

Du kan bruge Windows Overførsel til at oprette forbindelse mellem de to pc'er for at starte overførslen på flere måder.

Overførselskabel

Et overførselskabel er et særligt USB-kabel, der er udviklet til at fungere sammen med Windows Overførsel, idet der oprettes en direkte forbindelse mellem den gamle pc og den nye. Brug af et af disse kabler er den nemmeste og hurtigste måde at foretage overførslen på og anbefales især, hvis du ikke har adgang til et netværk. Overførselskabler kan bruges på pc'er, der kører Windows 2000 (kun filer), Windows XP og Windows Vista.

Du kan købe et overførselskabel hos mange computerproducenter og -forhandlere. Du kan sikre dig, at kablet er udviklet til Windows Overførsel, ved at kigge efter logoet "Certificeret til Windows Vista" eller "Fungerer sammen med Windows Vista" på pakken.

Du gør det på følgende måde

  1. Installer det lille softwareprogram, der blev leveret sammen med kablet (eller hent det her), på den aktuelle pc.

  2. Sæt kablet i begge computere.

  3. Windows Overførsel startes og leder dig gennem overførselsprocessen. Dine oplysninger og filer overføres med ca. 20 GB i timen.

Brug af et hjemmenetværk eller et lille virksomhedsnetværk

Hvis du allerede har et traditionelt eller trådløst netværk, er det en god ide at bruge denne metode til at overføre alle dataene. Du kan bruge netværket til at overføre alle dataene i realtid på tværs af netværket eller ved hjælp af en delt mappe på netværket.

Brug af en ekstern harddisk

Hvis du har en ekstern harddisk, kan Windows Overførsel kopiere dine data til denne disk og derefter kopiere dataene fra disken til din nye computer.

Brug af cd eller dvd

Windows Overførsel kan bruge pc'ens cd- eller dvd-brænder til at overføre dine data. Denne løsning er ikke den bedste, men kan være et alternativ, hvis du kun flytter en lille mængde data, der kan være på en enkelt disc. Hvis du har en større mængde data, der ikke kan være på en enkelt disc, kan du bruge denne overførselsmetode ved hjælp af flere discs.

Og det er det. Du skal bare vælge en dataoverførselsmetode, vælge de data, du vil overføre ved at følge den letforståelige guide på skærmen, og derefter lade Windows Overførsel gøre arbejdet for dig. Når overførslen er fuldført, kører din nye pc med Windows Vista, og den er konfigureret med alt det, du har brug for.

Du kan lære mere om detaljerne ved Windows Overførsel ved at læse mere i Windows Vista Hjælp.


Sammenlign vigtige funktioner i Windows Vista-versioner.

Nem overførsel af alt indhold og indstillinger fra din gamle pc til din nye Windows Vista-baserede pc.

Få mere at vide om dine muligheder for at opgradere til Windows Vista.


2007 Microsoft Office system
2007 Microsoft Office System
Passer perfekt sammen med Windows Vista. Se selv..
Søg hjælp, få svar
Få den nødvendige hjælp – fra fejlfindingstips, til hvordan du kontakter Microsofts support.
Få opdateringer til Windows i din indbakke
Vær blandt de første til at se tips, nyheder og overførsler. Få nyhedsbrevet Exploring Windows. Nyhedsbrevet er på engelsk.

Microsoft
© 2009 Microsoft