For bedre at imødekomme behovene i store globale organisationer og i organisationer med meget komplekse it-infrastrukturer er Windows Vista Enterprise udviklet med henblik på væsentligt at reducere it-omkostninger og -risici. Udover at indeholde alle de funktioner, der findes i Windows Vista Business, er Windows Vista Enterprise udviklet til at levere højere databeskyttelsesniveauer ved anvendelse af hardware-baseret krypteringsteknologi. Det indeholder også værktøjer til at forbedre programkompatibiliteten og gør det muligt for organisationer at standardisere ved at anvende ét enkelt installationsbillede over hele verden. Windows Vista Enterprise vil kun være tilgængeligt for de kunder, der har pc'er, som er dækket af Microsoft Software Assurance eller Microsoft Enterprise Agreement. Windows Vista Enterprise indeholder Windows BitLocker™-drevkryptering, som er en ny teknologi, der hjælper med at forhindre, at følsomme data og immaterielle rettigheder falder i de forkerte hænder, hvis en computer mistes eller bliver stjålet. Windows BitLocker anvender hardware-baseret datakrypteringsteknologi, som giver dig mere ro i sindet, da du ved, at din virksomheds immaterielle rettigheder er mere sikre og fortsat vil være dit strategiske aktiv. Eftersom hele harddisken er krypteret, reducerer Windows BitLocker desuden de omkostninger, der opstår i forbindelse med, at gamle pc'er tages ud af brug. Windows Vista Enterprise indeholder indbyggede værktøjer til at forbedre programkompatibiliteten med tidligere versioner af Microsoft-operativsystemer såvel som med UNIX-operativsystemer. I Windows Vista Enterprise er inkluderet licens til at køre fire virtuelle operativsystemsessioner. Det gør det muligt at køre et program af ældre dato under et ældre Windows-operativsystem i et virtuelt miljø oven på Windows Vista Enterprise. Denne funktion sparer dig tid og penge, hvis du ikke nemt kan overflytte et ældre program direkte til Windows Vista. Desuden indeholder Windows Vista Enterprise SUA (Subsystem for UNIX-based Applications), som gør det muligt for dig at køre UNIX-programmer uændret på en Windows Vista Enterprise-baseret pc. Mens UNIX-databaseadministratorer eller -systemadministratorer i dag skal have både en UNIX-arbejdsstation og en Windows-baseret pc, gør Windows Vista Enterprise det muligt for dig at konsolidere begge funktioner i én enkelt Windows Vista-baseret pc. For at minimere problemer i forbindelse med programkompatibilitet kan Windows Vista Enterprise-kunder abonnere på Desktop Optimization Pack for Software Assurance. Denne tjeneste kan accelerere installationen af værktøjer som f.eks. SoftGrid til programvirtualisering. Dette kan reducere program til program-konflikter og med Asset Inventory Services bidrage til hurtigere indsamling af oplysninger om programmer, der kører i organisationen. Et grænsefladesprog styrer, hvilket sprog en bruger ser i menuen Start i Windows, i hjælpesystemet, i indbyggede administrationsværktøjer og i dialogbokse i Windows. Windows Vista Enterprise indeholder alle tilgængelige grænsefladesprog i ét produkt. Adgang til alle de Windows-grænsefladesprog, der er på verdensplan, gør det muligt for organisationer at udvikle ét enkelt installationsbillede, der kan anvendes over hele verden, og at installere individuelle pc'er, der på samme tid tilbyder forskellige grænsefladesprog til forskellige brugere. Enterprise-udgaven af Windows Vista er kun tilgængelig for Microsofts volumenlicenskunder. Den kan ikke købes i detailhandlen. Windows Vista Enterprise er udviklet med henblik på at imødekomme behovene i store globale organisationer og i organisationer med meget komplekse it-infrastrukturer. Hvis jeres organisation har disse behov, hjælper Windows Vista Enterprise med at reducere jeres it-omkostninger, og det giver yderligere beskyttelseslag til følsomme data. I vore dages digitale verden er vigtige virksomhedsoplysninger ofte et mål for tyveri og misbrug. Og da nye love kræver, at virksomhederne opererer med større synlighed, har konkurrenter øget adgang til virksomhedens immaterielle rettigheder. Windows Vista yder flere former for beskyttelse for at hjælpe virksomheden med at tage hånd om den voksende risiko og udgifterne, der er forbundet med både sikkerhed og lovoverholdelse som f.eks. beskyttelse af kundedata. Sikkerhedstrusler over for vigtige oplysninger udgør en af de største udfordringer for de virksomheder, der bruger moderne it-teknologi. Windows Vista er udviklet til at hjælpe virksomheder med at overvinde risici med en yderst stabil platform, der yder maksimal sikkerhed. En grund er den måde, hvorpå operativsystemet udnytter nye krav og standarder for sikkerhedscertificering. Resultat: En mere beskyttet platform højner øger sikkerheden.  Security Development Lifecycle sikrer, at Windows Vista er konstrueret efter de højeste sikkerhedsstandarder. Forbrydere bliver stadigt mere raffinerede i deres forsøg på at stjæle oplysninger. Windows Vista bruger nye metoder til at sikre virksomhedens data mod eksterne trusler og forhindrer derved, at virksomheden mister penge eller følsomme virksomhedsoplysninger. Trådløse sikkerhedsforbedringer til virksomhedens mobile arbejdsstyrke og funktioner, der er udviklet til at sikre computeren, når medarbejderne bruger internettet, hjælper med at beskytte virksomheden mod diverse former for trusler.  Funktioner som Brugerkontokontrol bidrager til at udvide sikkerheden for systemerne – og det reducerer risikoen for tab og øger muligheden for gevinst. Virksomhedens netværk kan blive mere sårbart, når medarbejderne får øget adgang til computerindstillinger og it-specifikke oplysninger. Windows Vista giver virksomheden større kontrol over, hvad medarbejderne kan og ikke kan, samtidig med at de har adgang til de nødvendige værktøjer til at få adgang til oplysninger, og som de skal bruge for at være produktive. Økonomiske tab, der opstår på baggrund af manglende eller uautoriseret adgang til data, er et centralt problem for virksomheder. Windows Vista indeholder teknologi og værktøjer, der sikrer virksomhedens data. For eksempel kan sikkerhedsindstillingerne nemt skræddersyes til at yde et bestemt sikkerhedsniveau til specifikke typer af virksomhedsoplysninger. Endvidere har Windows Vista Enterprise avancerede niveauer for databeskyttelse med BitLocker™-drevkryptering, der specifikt tager hånd om risici i forbindelse med bærbare pc'er.  Gruppepolitik-funktioner, som f.eks. muligheden for at blokere for installation af USB-enheder, giver organisationer større kontrol over følsomme oplysninger. Det behøver ikke at blive dyrere at leve op til de stadig større krav til it-systemerne. Windows Vista, der er udviklet mhp. at være lettere at styre, samt mere pålideligt og rentabelt, øger it-effektiviteten med ny teknologi og værktøjer, der er med til at optimere desktopinfrastrukturen og mindske it-omkostningerne. Det kan være en dyr og omfattende opgave at implementere et operativsystem i hele virksomheden. Hvis it-afdelingen arbejder med ældre operativsystemer, skal de gentage lignende processer for hver enkelt type computer, der findes i virksomheden og for hvert sprog, der anvendes. Med Windows Vista kan it-afdelingen nu bruge et standardimage til operativsystemer til implementering af nye desktop-pc'er, uanset hvilken type hardware eller hvilket sprog. Udover at reducere omkostninger giver det også it-medarbejderne mere tid til at fokusere på strategiske initiativer og nye teknologier.  Med muligheden for at bruge et standardimage til at installere systemer med reduceres omkostningerne til it. Det kan være dyrt og tidskrævende at opdatere computerkonfigurationer. Windows Vista omfatter forbedrede teknologier, der gør det nemmere at fjernstyre pc'er. Det hjælper også med at fastholde pc'er i den ønskede konfiguration ved at forhindre brugerne i at foretage uautoriserede ændringer. Fjernovervågning er også forbedret og gør det muligt for it-administratorerne at bevare et bedre overblik over de pc'er, de styrer. Med Windows Vista er det nemmere at holde computere konfigurerede på en konsekvent måde og udføre fejlfinding.  Med automatiske funktioner som f.eks. værktøjet Windows Netværksdiagnosticering er det meget nemmere at foretage fejlfinding i forbindelse med pc-problemer. Supportomkostningerne øges, når brugerne ikke har de rette værkstøjer og oplysninger til at løse problemer med deres pc'er. Windows Vista hjælper medarbejderne med selv at løse problemer, så de er mindre afhængige af helpdesk. Windows Vista omfatter også funktioner, der øger helpdeskens evne til at foretage fejlfinding og problemløsning på kortere tid.  It-medarbejderne kan bedre administrere organisationens pc'er med værktøjer som Pålidelighedsovervågning. Mængden af data øges hurtigt, og behovet for få adgang til og administrere data bliver stadigt mere komplekst. Det bliver sværere og mere tidskrævende for virksomhedens medarbejdere at finde og bruge oplysninger effektivt. Selve virksomhederne er også mere komplekse og skal klare mere med mindre, sideløbende med at de står over for en konkurrence, der bliver hårdere og hårdere. Som følge heraf skal virksomhederne bruge værktøjer til søgning og informationsstyring, der gør det muligt for medarbejderne at være mere produktive, tage bedre forretningsbeslutninger og at opnå bedre virksomhedsresultater. Windows Vista udstyrer medarbejderne med gode og pålidelige værktøjer, der hjælper dem med effektivt at finde og bruge de rette oplysninger rettidigt. Informationsstyring er en vigtig aktivitet i forbindelse med at skabe vækst for virksomheden. Den tid, medarbejderne bruger på at finde frem til de rigtige oplysninger – og uforvarende at duplikere data, der allerede er der – svækker produktiviteten og dirigerer værdifulde ressourcer væk fra innovation og kundekontakt. Windows Vista hjælper virksomheder med effektivt at styre komplekse datasamlinger og giver nye søgemuligheder, så brugerne kan finde stort set alting på deres computer eller på virksomhedsserveren i løbet af kort tid.  Windows Vista hjælper dig med hurtigt at finde præcis det, du leder efter. Det er vigtigt at have nem adgang til oplysninger uden for virksomhedens intranet, så medarbejderne kan holdes informerede, engagerede og produktive. Windows Vista gør det nemmere at finde oplysninger på internettet med avancerede browserfunktioner og nye dynamiske værktøjer, som gør det mere sikkert og spændende at bruge internettet.  Medarbejderne kan navigere hurtigere rundt på internettet med funktioner som Hurtig fanenavigation i Internet Explorer 7. Afbalancering af store arbejdsbyrder, stramme deadlines og omfanget af oplysninger kan gøre det sværere for medarbejderne at levere brugbare resultater. Det effektive og intuitive Windows Vista-miljø kan hjælpe, fordi det er nemmere at navigere rundt i end tidligere Windows-versioner. Endvidere hjælper en række nye værktøjer brugerne med at finde de rette oplysninger nemmere, hurtigere – og med bedre resultater.  Aero-brugergrænsefladen og funktioner som Flip 3D gør det nemmere at fokusere på den enkelte opgave, selvom man arbejder på flere forskellige ting samtidig. Pc'er med lav ydeevne kan føre til en reduceret produktivitet blandt medarbejderne og øge it-arbejdsomkostningerne. Windows Vista har en uovertruffen ydeevne, driftssikkerhed og reaktionsevne, der reducerer nedetiden og øger medarbejdernes produktivitet.  Windows Vista giver øget pc-ydeevne med funktioner som ReadyBoost. Med det stigende antal mobile og eksterne medarbejdere er det en udfordring for mange virksomheder at skaffe effektive teknologiske værktøjer, der kan maksimere de mobile medarbejderes produktivitet og samtidig opretholde et højt sikkerhedsniveau for vigtige virksomhedsoplysninger. Windows Vista kan give den mobile arbejdsstyrke bedre vilkår med yderst sikre og problemfri måder til at få adgang til og udveksle oplysninger. Windows Vista omfatter løsninger, der kan skaleres og justeres, så virksomheder med mobile arbejdsstyrker får hjælp til at leve op til skiftende kundekrav. Forbedrede mobilitetsfunktioner gør den mobile arbejdsstyrke mere produktiv og kan i sidste ende skabe en konkurrencemæssig fordel for virksomheden, samtidigt med at it-omkostningerne holdes nede.  Mobile medarbejdere kan hurtigt tilpasse sig forskellige steder med funktioner som Windows Mobilitetscenter. Når medarbejdere rejser eller arbejder uden for virksomheden, har de ofte svært ved at samarbejde med kollegaer, svare på vigtige e-mails og løse forretningsproblemer. Windows Vista er udviklet til at forbinde folk med hinanden, forbedre samarbejdet og øge kundekontakten med sikker adgang til personer, grupper og til de seneste og mest aktuelle oplysninger.  Funktioner som Windows Mødeforum, der gør det muligt at bruge ad hoc-netværk, bidrager til, at mobile medarbejdere kan samarbejde mere effektivt. Med et stigende antal mobile og hjemmearbejdende ansatte er det blevet sværere at opretholde netværkssikkerheden og fortroligheden af oplysninger. Windows Vista leverer de nyeste trådløse sikkerhedsprotokoller og forbedrede beskyttelseslag, der beskytter netværket og giver sikker fjernadgang til dokumenter og programmer.  Beskyt data, der lagres på din mobile pc, mod uautoriseret adgang med udvidede sikkerhedsfunktioner som f.eks. BitLocker-drevkryptering. Det kan være dyrt og tidskrævende at supportere og styre teknologi for medarbejdere, der rejser, pendler eller arbejder i eksterne kontorer. I takt med at den mobile arbejdsstyrke bliver mere almindelig i mange virksomheder, kan Windows Vista hjælpe med at reducere tidsforbruget og udgifterne i forbindelse med styring af mobile pc'er eller andre mobile enheder, der er forbundet til et centralt netværk.  Det er nemmere for mobile medarbejdere at foretage fejlfinding og diagnosticering og løse almindelige computerproblemer ved hjælp af funktioner som f.eks. Diskdiagnosticering. |