Windows
Windows Vista-udgaver

Windows Vista Home Premium

Windows Vista Home Premium er en udgave, der er nem og sikker at bruge, og som leverer underholdning til din pc derhjemme, eller når du er på farten.

Windows Vista Home Premium

Mobilt  

Windows Vista Home Premium er en udgave, der er nem og sikker at bruge, og som leverer underholdning til din pc derhjemme, eller når du er på farten.

Her er den: Den foretrukne udgave af Windows til private brugere af stationære og bærbare pc'er. I Windows Vista Home Premium får du større produktivitet og den underholdning, du skal bruge på pc'en derhjemme eller på farten. Det omfatter Windows Media Center, hvilket gør det nemmere at nyde de digitale fotos, tv og film samt musik. Derudover kan du være tryg ved at bruge pc'en på grund af den øgede sikkerhed og pålidelighed. Windows Vista Home Premium giver med andre ord private pc-brugere en helt ny oplevelse.

For det første indeholder den et epokegørende design, som gør det nemt at bruge pc'en i dagligdagen. Via Windows Aero kan du opleve dynamiske afspejlinger, animationer med flydende bevægelser, gennemsigtige glasagtige menulinjer, og du får mulighed for at skifte mellem de åbne vinduer i et nyt tredimensionalt layout. De hurtige søgefunktioner og nye måder at arrangere oplysninger på betyder, at du hurtigt kan finde og bruge de e-mails, de dokumenter, de fotos, den musik og andre oplysninger, du ønsker.

Windows Vista Home Premium hjælper dig også med at gøre dine personlige oplysninger, pc'en og familiens computeroplevelse mere sikker i forhold til tidligere versioner af Windows. Windows Internet Explorer 7 i Windows Vista indeholder f.eks. automatisk beskyttelse mod skadelig software og svindelwebsteder, så du kan bruge pc'en online på en mere sikker måde. Windows Vista Home Premium indeholder også automatisk sikkerhedskopiering af dine filer, f.eks. værdifulde digitale fotos, musik, film, dokumenter og andre filer, så du kan slappe af og koncentrere dig om det, der interesserer dig mest. Og ved hjælp af den indbyggede forældrekontrol kan forældre sikre, at børnenes brug af computeren er mere beskyttet og kontrolleret.

Og hvad med det sjove? En stor fordel ved Windows Vista Home Premium er den væsentlige forbedring af oplevelsen ved digital underholdning. I Windows Media Center er det nemmere at arrangere og nyde fotos, musik, dvd'er, optaget tv og hjemmevideoer. Oplev underholdningen på din pc eller på dit tv i dagligstuen med et trådløst netværk mellem en Xbox 360 og din PC¹,². I Windows Vista Home Premium er det nemmere at brænde diasshow og hjemmevideoer til noget, der ligner en professionel dvd, som venner og familie senere kan se på en dvd-afspiller eller en pc, når de har lyst. Kombineret med den fantastiske understøttelse af spil og musik leverer Windows Vista Home Premium en komplet underholdningsoplevelse til private brugere.

Hvis du vil have en pc, du også kan bruge, når du er på farten, vil du se, hvordan Windows Vista Home Premium hjælper dig med at få det optimale ud af din bærbare pc. Den har et forenklet strømstyringssystem, gør det nemmere at oprette trådløse netværk og indeholder strømlinede metoder til synkronisering med de enheder, der opretholder din forbindelse. På grund af den utrolige fleksibilitet kan du også tegne og skrive med hånden på en Tablet PC og nyde din underholdning via Windows Media Center, når du er på farten, på café eller slapper af på sofaen. Det har aldrig før være muligt med bærbare computere.

Endeligt gør Windows Vista Home Premium det nemmere end nogensinde før at konfigurere og vedligeholde den nye pc. Der findes nye funktioner, som gør det nemmere at overføre alle data og indstillinger fra den gamle pc til den nye, og teknologi, der er med til at sikre, at systemet kører hurtigt og pålideligt.

Uanset om du skal afstemme dit checkhæfte, lave hjemmeopgaver til skolen på pc'en, se en hentet eller optaget film eller dele dine favoritbilleder med venner på en dvd, er oplevelsen meget bedre på en pc, der kører Windows Vista Home Premium.

Bemærk! Hvis systemet indeholder en 64-bit processor, kan du drage fordel af det avancerede design i denne udgave af Windows Vista. Læs mere.

Få ting fra hånden – nemmere og intuitivt

Den enestående brugeroplevelse med Windows Aero (US) omfatter flotte visuelle effekter, herunder nyttige animationer, gennemsigtige glasagtige menulinjer og direkte miniaturevisninger af åbne programmer. Du har aldrig haft en bedre oplevelse på skrivebordet.

En unik del af Windows Aero-oplevelsen er Windows Flip 3D (US), som giver dig mulighed for dynamisk at bladre gennem åbne programmer i en tredimensional, stablet visning, så du hurtigt kan finde og vælge det, du ønsker.

Du kan hurtigt finde oplysninger på computeren – herunder dokumenter, e-mails, billeder og selv musikfiler – med Hurtig søgning (US), som er integreret i hele Windows Vista.

Det er nemmere end nogensinde før at søge efter oplysninger på internettet med Internet Explorer 7 (US), som tilbyder websøgninger direkte fra browseren, uden brug af ekstra værktøjslinjer. Fanebrowsing (US) giver dig også mulighed for samtidig at browse på flere websider i ét vindue.

Se straks de oplysninger, der interesserer dig, med Windows Sidepanel og gadgets (US), der bringer oplysninger i realtid, som vejret og nyhederne, direkte til skrivebordet.

Fleksibel arrangering gør det nemt og hurtigt at finde og se dine filer den måde, du ønsker det.

Genoplev de gamle minder med Windows Billedgalleri (US). Det er nu nemmere at hente billeder fra dit digitale kamera og derefter arrangere, redigere, vise og dele dem med familie og venner.

Kom hurtigt i gang ved at bruge Windows Overførsel (US) til automatisk at kopiere filer, billeder, musik, e-mail og indstillinger fra den gamle pc til den nye Windows Vista-baserede pc.

Windows Vista arbejder i baggrunden, hvor den passer sig selv, så du kan få en bedre og hurtigere computeroplevelse. Ved hjælp af de nye teknologier til selvjustering af ydeevne og diagnosticering (US) kan Windows Vista forbedre svartiden for de programmer, du bruger mest, og reducere den tid, det tager at hente filer.

Windows SuperFetch (US) hjælper også med at forbedre pc'ens svartid og ydeevne ved at spore, hvilke programmer du bruger mest, og derefter forudindlæse dem i hukommelsen, så de er nemmere at få adgang til.

Windows Vista indeholder en ny selvreparerede (US) teknologi, der kan identificere og løse problemer, så systemafbrydelser holdes på et minimum.

Windows Vista indeholder indbygget diagnosticering (US), som søger efter hardwarefejl, netværksproblemer og langsom ydeevne, så problemerne kan løses, inden de begynder at påvirke produktiviteten.

Bedre beskyttelse af pc'en, dine personlige oplysninger og af din familie i forhold til alle tidligere versioner af Windows.

Windows Defender (US) hjælper automatisk med at beskytte pc'en mod pop-up-vinduer, langsom ydeevne og sikkerhedstrusler, der opstår som følge af spyware og anden uønsket software.

Dynamisk sikkerhedsbeskyttelse (US) i Internet Explorer 7 hjælper dig med at opnå en højere sikkerhedsbeskyttelse end nogensinde før, når du browser på internettet. Internet Explorer 7 indeholder en antiphishingteknologi (US), der er med til at beskytte dig mod svindelwebsteder, som forsøger at stjæle personlige oplysninger.

Som noget enestående i Windows Vista er den beskyttede tilstand i Internet Explorer (US), som gør det endnu mere sikkert at browse på internettet med Windows Vista, idet det undgås, at der hentes uønsket skadelig software.

Du kan bruge Forældrekontrol (US) til at administrere reglerne for børns brug af computeren. Du kan angive tidsgrænser for brugen og administrere deres adgang til internettet og til pc-spil.

Ved hjælp af standardbrugerkonti (US) kan du trygt give børnene tilladelse til at bruge pc'en, idet risikoen for, at de installerer skadelig software eller foretager skadelige ændringer af pc'en, minimeres.

Ved hjælp af en planlagt sikkerhedskopiering (US) kopieres dine filer – uvurderlige digitale fotos, musik, film, dokumenter m.m. – automatisk, så du kan slappe af og koncentrere dig om det, du ønsker.

Få hjemmeunderholdning på en helt ny måde

Brug Windows Media Center1, når du vil bruge hele dit digitale underholdningsbibliotek på pc'en eller tv'et ved hjælp af den brugervenlige brugergrænseflade i Media Center. Brug en fjernbetjening til Media Center, en mus eller en berøringsskærm til at få vist dine fotos i et dynamisk diasshow, gennemse musiksamlingen efter cover, afspille dvd'er eller se og optage dine foretrukne tv-programmer. Med Media Center er det endnu nemmere at hente film og se dem, når du har lyst.

Brænd dine fotodiasshow og videofilm på en dvd med et professionelt look med Windows DVD Maker (US), og se dem på en standard-dvd-afspiller eller pc, når du har lyst.

Gå til næste niveau med Windows Media Center, og benyt dig af hele din digitale samling af underholdning på tv i hele huset med understøttelse af Xbox 360 (US) og andre elektroniske enheder, der er forbundet med hjemmenetværket1,2.

Afspil næste generation af spil med hyperrealistiske visuelle effekter og en utrolig ydeevne. Lige fra det simple til det avancerede er der spil til Windows (US) på pc'en eller online til folk i alle aldre og med alle evner. Og med DirectX 10 (US) er det kun Windows Vista, der kan køre de nyeste og grafisk mest avancerede pc-spil på markedet.

Installer, administrer og spil alle dine spil fra ét sted, der er nemt at få adgang til, med Windows Games Explorer (US).

Få det endnu sjovere med din pc med tre nye spil (US), der findes i Windows Vista Home Premium: Mahjong, Skak og Pingpong-pen.

Hent, rediger og udgiv dine digitale hjemmevideoer i standard- eller high-definition-format med den opdaterede Windows Movie Maker (US).

Windows Media Player 11 (US) indeholder nye funktioner, der er udviklet for at hjælpe dig med at administrere biblioteket med digital musik, digitale fotos og digitale videoer, du har gemt på pc'en. Og du kan nemt oprette forbindelse til en lang række bærbare afspillere, så du kan tage din mediesamling med dig overalt.

Oprethold produktiviteten og underholdningsværdien med din mobile pc

Brug din mobile pc, når du har lyst, uden at skulle bekymre dig om batteriets levetid, ved hjælp af hurtig slumring og fortsættelse (US). Hvis du trykker på tænd/sluk-knappen, kan du midlertidigt afbryde og derefter fortsætte computersessionen efter få sekunder, samtidig med at du sparer på batteriet i slumretilstand.

Netværks- og delingscenter (US) gør det nemmere at oprette en mere sikker forbindelse til trådløse netværk, når du er på farten, og gør det nemmere at oprette et sikkert trådløst netværk derhjemme.

Med Windows Mobilitetscenter (US) sparer du tid og bekymringer, idet du får hurtig adgang til og kan angive nøgleindstillinger for mobilsystemet – det hele fra ét sted.

Du kan bruge Windows Mødeforum (US) til at oprette trådløs forbindelse mellem din mobile pc og en af dine venners pc, så I kan dele fotos, videoer og dokumenter, når du er på café, arbejder på et gruppeprojekt eller i mange andre situationer – også selvom du ikke har forbindelse til internettet.

Hold de understøttede digitale medieenheder, Smartphones og andre digitale enheder synkroniseret med din pc ved hjælp af Windows Vista Synkroniseringscenter (US).

Udtryk dig selv mere naturligt og personligt med en Tablet PC (US) eller en anden pc ved hjælp af den nye berøringsskærmsteknologi, der giver dig mulighed for at tegne, berøre eller skrive direkte på skærmen, når du opretter e-mails, redigerer fotos eller arbejder med dine favoritprogrammer.

Windows Vista Home Premium
Anbefalede systemkrav

  • 1 GHz 32-bit (x86) eller 64-bit (x64) processor

  • 1 GB systemhukommelse

  • 40 GB harddisk med mindst 15 GB ledig plads

  • Understøttelse af DirectX 9-grafik med:

    • WDDM-driver

    • 128 MB grafikhukommelse (minimum)

    • Pixel Shader 2.0 i hardware

    • 32 bit pr. pixel

  • Dvd-rom-drev

  • Lydoutput

  • Internetadgang (der skal måske betales gebyr)

Yderligere krav for at bruge bestemte funktioner

  • Tv-tunerkort i forbindelse med tv-funktioner (kompatibel fjernbetjening er valgfri)

  • Windows Tablet-teknologi og Windows trykfølsom teknologi kræver en Tablet PC eller en berøringsskærm

De faktiske krav og produktfunktioner kan variere, afhængigt af systemkonfigurationen. Windows Vista Upgrade Advisor kan hjælpe dig med at se, hvilke funktioner og hvilken udgave af Windows Vista der kører på din computer.

Windows Vista Home Premium
Understøttede minimumkrav

Visse funktioner er ikke tilgængelige med understøttede minimumkrav.

  • 800 MHz processor og 512 MB systemhukommelse

  • 20 GB harddisk med mindst 15 GB ledig plads

  • Understøttelse af Super VGA-grafik

  • Cd-rom-drev

Få ægte Windows

Den pålidelighed, de funktioner og de fortsatte forbedringer, du forventer og fortjener af din pc, er kun tilgængelige, hvis du har en ægte kopi af Windows Vista.

Se efter logoet

Hold øje med hardware og software med Windows Vista-logoet for at få det optimale ud af Windows Vista.

Windows Experience Index

Windows Experience Index hjælper dig med at forstå, hvor godt Windows Vista vil køre på din pc, og gør det nemmere at købe nye pc'er, hardwareopgraderinger og software.

Sammenlign vigtige funktioner i Windows Vista-versioner.

Nem overførsel af alt indhold og indstillinger fra din gamle pc til din nye Windows Vista-baserede pc.

Få mere at vide om dine muligheder for at opgradere til Windows Vista.


2007 Microsoft Office system
2007 Microsoft Office System
Passer perfekt sammen med Windows Vista. Se selv..
Søg hjælp, få svar
Få den nødvendige hjælp – fra fejlfindingstips, til hvordan du kontakter Microsofts support.
Få opdateringer til Windows i din indbakke
Vær blandt de første til at se tips, nyheder og overførsler. Få nyhedsbrevet Exploring Windows. Nyhedsbrevet er på engelsk.
Microsoft
© 2009 Microsoft