Windows Vista: Beta 2, RC1 og RC2 udløber
Den 31. maj 2007 udløber de foreløbige versioner af Windows Vista. Hvis du kører en foreløbig version af Windows Vista (Beta 2, RC1 eller RC2), vil du fra den 18. maj 2007 begynde at modtage meddelelser om, at disse versioner udløber. For at undgå afbrydelser i arbejdet og tab af data anbefaler vi, at pc-brugere, der kører en af disse foreløbige versioner af Windows Vista, opdaterer deres pc'er til den endelige version af Windows Vista inden den 31. maj.
Hvis du vil opdatere en af de foreløbige versioner af Windows Vista til den endelige version, kan du købe den ønskede opgradering til Windows Vista. Opgraderingen til Windows Vista skal være på samme sprog, som den foreløbige version, du vil opdatere.
Hvis du har deltaget i Customer Preview Program, har du brugt en foreløbig version af Windows Vista Ultimate. Windows Vista Ultimate er den mest komplette udgave af Windows Vista – med de funktioner, den sikkerhed og den mobilitet, du har brug for på arbejde, og alle de underholdningsfunktioner, du skal bruge for at have det sjovt.
I nedenstående tabel vises opgraderingsmulighederne for de forskellige foreløbige versioner af Windows Vista:
|
 |
 | Windows Vista Beta 2 | Ren installation med Ultimate-opgradering | Ren installation med opgraderingsversion af den ønskede udgave | Ren installation med fuld version |  |
 | Windows Vista RC1 | Lokal opgradering eller ren installation med Ultimate-opgradering | Ren installation med opgraderingsversion af den ønskede udgave | Ren installation med fuld version |  |
 | Windows Vista RC2 | Ren installation med Ultimate-opgradering | Ren installation med opgraderingsversion af den ønskede udgave | Ren installation med fuld version |  |
 |
En ren installation betyder, at din nuværende version af Windows, herunder alle filer, indstillinger og programmer automatisk overskrives. Du skal tage en sikkerhedskopi af alle data, da denne proces overskriver alle data på din harddisk eller partition. De overskrevne data vil gå tabt og kan ikke gendannes.
En lokal opgradering betyder, at du installerer Windows Vista og beholder dine programmer, filer og indstillinger i din nuværende version af Windows. Vi anbefaler, at du tager en sikkerhedskopi af dine data, inden du opgraderer.
Køb opgraderingen til Windows Vista Ultimate eller til en anden udgave hos en autoriseret forhandler.
Yderligere oplysninger:
Efter den 31. maj 2007 kan brugere, der fortsat kører foreløbige versioner af Windows Vista logge på i 2 timer ad gangen og hente data. Efter 2 timer genstarter pc'en automatisk uden at give mulighed for at gemme data. Muligheden for at logge på i 2 timer ad gangen vil kun gælde i en begrænset periode.
Få svar på ofte stillede spørgsmål på Windows Vista-bloggen.
Nogle produktfunktioner findes kun i nogle af Windows Vista-udgaverne og kræver muligvis avanceret eller yderligere hardware.
Sammenlign vigtige funktioner i Windows Vista-versioner.
Nem overførsel af alt indhold og indstillinger fra din gamle pc til din nye Windows Vista-baserede pc.
Få mere at vide om dine muligheder for at opgradere til Windows Vista.