De 10 bedste grunde til at installere Windows XP Service Pack 2
-
Hjælp til at beskytte computeren mod skadelige vedhæftede filer
Service Pack 2 hjælper dig med at beskytte computeren mod virus, der kan sprede sig gennem Internet Explorer, Outlook Express
eller Windows Messenger, ved at give dig besked om vedhæftede filer, der kan være usikre.
- Forbedre beskyttelsen af dine personlige oplysninger, når du arbejder på internettet
Service Pack 2 beskytter dine personlige oplysninger ved at anvende de sikkerhedsindstillinger, der gælder for din computer, på de filer og det indhold, du henter ved hjælp af Internet Explorer.
- Undgå at hente filer, der kan være usikre
Overvågning af hentning og blokeringsoplysningerne i Internet Explorer advarer dig om hentede filer, der kan være risikable, og giver dig mulighed for at blokere filer, der kunne være skadelige.
- Reducere mængden af pop-up-vinduer
Blokering af pop op-vinduer i Internet Explorer gør det mere behageligt at arbejde på internettet og hjælper med at mindske mængden af uønskede reklamer og uønsket indhold, der popper op, når du arbejder på internettet.
- Få firewallbeskyttelse fra start til lukning af computeren
Den indbyggede Windows Firewall er nu slået til som standard. Det hjælper med at beskytte Windows XP mod virus og orme, der kan spredes over internettet.
- Få kontrol over dine sikkerhedsindstillinger
Det nye Windows Sikkerhedscenter giver dig mulighed for let at få vist din sikkerhedsstatus og administrere de vigtigste sikkerhedsindstillinger fra ét praktisk sted.
- Få de seneste opdateringer på en let måde
Forbedringer af funktionen til automatisk opdatering af Windows XP gør det endnu lettere at få adgang til Windows-opdateringer. Dertil kommer, at der er indført ny teknologi for at hjælpe kunder, som benytter en opkaldsforbindelse, til at hente opdateringer mere effektivt.
- Beskytte din e-mail-adresse
Forbedringer af Outlook Express hjælper med at reducere uønskede e-mails ved at begrænse muligheden for, at din e-mail-adresse bliver opfanget med henblik på at sende spam.
- Undgå nedbrud som følge af tilføjelsesprogrammer til browseren
Med den nye administrationsfunktion til tilføjelsesprogrammer i Internet Explorer kan du let få vist og styre tilføjelsesprogrammer for at mindske risikoen for nedbrud og gøre det mere behageligt at arbejde på internettet.
- Benytte trådløse forbindelser uden problemer
Service Pack 2 indeholder forbedret understøttelse af trådløse forbindelser og forenkler processen med at finde og oprette forbindelse til trådløse netværk hjemme eller på farten.
| |