Fremtidens underholdning er mobil og altid på

Siden den oprindelige Xbox kom på markedet i november 2001, har den primært haft succes som en enhed til dagligstuen med fantastiske spillemuligheder og -oplevelser. Men i dag lever vi med mange forskellige enheder. De millioner af mennesker, der bruger deres Xbox til underholdning, har også andre enheder inden for rækkevidde. For mere end en milliard mennesker verden over har smartphones og tablets ændret, hvordan vi læser, spiller spil, kommunikerer med venner, ser film, lytter til musik og udforsker verden. Enhedernes popularitet og udbredelse har fået os til at overveje, om de ikke kunne bruges til mere.
Vi mener, at underholdning problemfrit skal kunne bruges på tværs af enheder, og at enhederne skal samarbejde om at gøre din foretrukne underholdning mere tilgængelig og give dig helt nye oplevelser på tværs af dit tv og dine mobile enheder.
Med lanceringen af Windows 8 har vi skabt et forbrugerøkosystem på tværs af tv, telefon og pc/tablet. Vi tilbyder ikke længere blot spil, men også nye musik- og videotjenester, som er udviklet til miljøer med flere skærme. Det giver forbrugeren en enkel og problemfri oplevelse, herunder "køb én gang, og afspil overalt" og mulighed for at sende indhold fra egne mobile enheder til et tv via Xbox 360 med et tryk på en knap.
Xbox SmartGlass er vores tilgang til underholdning på tværs af skærme. Med Xbox SmartGlass fokuserer vi på to overordnede målsætninger:
  • At gøre det enkelt at finde og styre din underholdning med dine eksisterende enheder (Windows 8-, Windows Phone-, iOS- og Android-enheder)
  • At sikre, at du får mere ud af din underholdning
    • Gå til din underholdning, og brug din telefon og tablet som fjernbetjening. Styr Xbox 360 med berøringsskærmen på din smartphone eller tablet, og brug dine mobile enheder til at spole frem eller tilbage eller sætte underholdningen på pause.
    • Tv og film – Start et tv-program eller en film på din Windows 8-tablet med Xbox Video, og brug Xbox 360 til at vise det på den store skærm. Se navnene på de medvirkende foran og bag kameraet, og se lignende film.
    • Sport – Få vist øjebliksstatistik, spillerbiografier, nyheder og højdepunkter på en sekundær skærm, mens du ser en kamp.
    • Musik – Brug din smartphone eller tablet til at styre afspilningen af Xbox Music på tv'et, se lignende kunstnere og sange, opret afspilningskøer, læs biografier om kunstnerne og meget mere. Og tag Xbox Music med dig overalt med Windows Phone 8.
    • Internet Explorer til Xbox – Panorer eller knib og zoom med din smartphone eller tablet, og gå på opdagelse på internettet på husets største og bedste skærm, skriv tekst hurtigt og nemt på tastaturet på din tablet eller telefon, og gå derefter tilbage til enheden i browseren, og tag det med dig på farten.
    • Spil – Gør spilleoplevelsen endnu bedre med Xbox SmartGlass. Se din bane i Forza Horizon i fugleperspektiv, find sange til Dance Central III, eller lav et genialt kast i Homerun Stars direkte fra din telefon eller tablet.
Xbox understøtter nu flere produkter (f.eks. Windows 8-tablets og -pc'er, Windows Phone 8, Xbox, Bing og Internet Explorer) og enheder/operativsystemer (f.eks. Xbox 360, Surface, Windows Phones, OEM-pc'er, Apples iOS og Googles Android) og giver dig nem adgang til al din underholdning overalt på tværs af dine foretrukne enheder.
Vi har givet Xbox-underholdning større rækkevidde, så den nu er tilgængelig på flere hundrede millioner enheder verden over sammenlignet med de tidligere 70 millioner konsoller. Vi har også taget vores hidtil største skridt til globalisering, så Xbox-underholdning nu er tilgængelig i 222 lande mod kun 35 for blot nogle år siden.
Det er fremtidens underholdning. Og den er her nu!