Nedtællingen til ophør af support til Windows XP begynder

8. april 2014 lukker Microsoft for supporten til Windows XP, som har været på banen i ti år. Det betyder, at du ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer, fejlretninger eller online teknisk support til pc'er, som stadig kører Windows XP SP3 og Office 2003. Med hensyn til sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger kan det have markant betydning for din virksomhed, så hvis du benytter et af disse produkter, skal du tage dig af det snart.

Potentiel betydning for virksomheden:

Sikkerhedsrisici

Uden vigtige sikkerhedsopdateringer kan din pc blive sårbar over for skadelig virus, spyware og anden skadelig software, som kan betyde, at dine virksomhedsdata og -oplysninger kan blive stjålet eller beskadiget.

Ingen at ringe til

Når der opstår problemer, vil den online og telefonbaserede tekniske support desværre ikke længere være tilgængelig for dig eller din it-partner, hvilket betyder, at du selv skal klare problemerne.

Nedetid

Risikoen for systemfejl og afbrydelse af virksomhedens drift kan blive større med ophør af support, manglende understøttelse af softwaren og den høje alder på den hardware, som kører Windows XP.

Reduceret kompatibilitet

Mange software- og hardwareleverandører vil ikke længere understøtte produkter, der kører Windows XP, da der ikke længere oprettes Windows XP- og Office 2003-opdateringer, som kan afhjælpe problemerne.

Læs mere

Se videoen

What People Are Saying

Organisationer, der beholder Windows XP-miljøet, udsætter ikke blot sig selv for sikkerhedsrisici og problemer med understøttelse, men spilder også penge på forældet udstyr, i stedet for at investere dem med fordel i modernisering af deres it-miljø.

IDC white paper, Mitigating Risk:
Why Sticking with Windows XP Is a Bad Idea (maj 2012)

Se hvidbogen

Udbredelsen af ny teknologi inden for mobil databehandling og de stadig mere snedige angreb på netværkssikkerheden vil udfordre funktionaliteten af Windows XP, når supporten ophører. Virksomheder skal tage de funktionelle omkostninger og sårbarheden for deres pc'er i betragtning, hvis de beholder det eksisterende operativsystem.

Allan Tong, Director, Asia Pacific, Frost & Sullivan

Windows XP har været en udbredt platform, som både forbrugere og virksomheder har sat sin lid til i rigtigt mange år. Med det nært forestående ophør af den udvidede support til Windows XP er det imidlertid vigtigt at forberede migrationen til nyere versioner af operativsystemet for at sikre, at brugerne fortsat kan regne med deres systemer.

Bryan Ma, Associate Vice President of Client Devices Research, IDC Asia/Pacific.

Installation af Windows 8 på enheder, der er baseret på Intel-processorer, under migrationen fra Windows XP, giver bedre sikkerhed, lettere administration, øget ydeevne, længere batterilevetid og lavere ejeromkostninger. Intel-arkitekturen giver gnidningsfri integration og komplet kompatibilitet – virksomheder kan opleve glæden ved kompatible programmer, eksterne enheder og drivere, hvilket sikrer en glat integration af Windows 8 Enterprise, mens vores kunders investeringer i infrastruktur bliver sikret.

Nadia Steere, Director of Intel Software & Services Group, Microsoft Marketing Alliance

Få alle detaljerne