Fejlfinding: Webkameraer

Almindelige LifeCam-problemer

Gennemse Vigtigt-filen for Microsoft LifeCam

Gennemse Vigtigt-filen for Microsoft LifeCam for at få de nyeste produktoplysninger om Microsoft LifeCam-softwaren.

Når jeg starter LifeCam-softwaren, får jeg vist en fejlmeddelelse om, at mit LifeCam ikke er registreret.

Prøv følgende:

  • Frakobl LifeCam-webkameraet, og tilslut det igen.
  • Frakobl andre ubrugte USB-enheder.
  • Brug en anden USB-port på computeren. Benyt en USB 2.0-port, hvis muligt.
  • Hvis du bruger en USB-hub, skal du koble LifeCam fra hubben, og slutte den direkte til din computer.
  • Genstart computeren.
  • Fjern LifeCam-softwaren, og installer den igen.

Jeg får vist meddelelsen: LifeCam kan ikke finde LifeCam-filmappen eller gemme en fil i den. Du kan finde flere oplysninger i Fejlfinding og produktsupport i hjælpen til LifeCam.

LifeCam opretter mappen LifeCam-filer i din standardbilledmappe for at gemme billeder, video og lydklip. Hvis der er begrænset adgang til din standardbilledmappe, kan LifeCam muligvis ikke starte.

  • Løs problemet ved at fjerne begrænsningen på mappeadgangen. Du kan få oplysninger om, hvordan du gør dette, i dokumentationen til operativsystemet.

Jeg kan ikke finde en ønsket LifeCam-funktion.

Prøv følgende:

Bemærk!

Ikke alle LifeCam-modeller indeholder alle funktioner. Kontrollér oplysningerne på LifeCam-emballagen for at kontrollere, at dit webkamera indeholder alle de ønskede funktioner.

Kontrolelementer til panorering og vipning fungerer ikke.

Prøv følgende:

  • Du skal zoome, før panorering og vipning fungerer.
  • Nogle LifeCam-kameraer understøtter ikke panorering, vipning og zoom ved høje opløsninger. Reducer opløsningen på LifeCam for at aktivere effekterne.

Bemærk!

Ikke alle LifeCam-modeller indeholder alle funktioner. Kontrollér oplysningerne på LifeCam-emballagen for at kontrollere, at dit webkamera indeholder alle de ønskede funktioner.

Start af et videoopkald

Jeg har problemer med at starte et videoopkald.

Kontrollér følgende for mulige årsager og løsninger:

  • Kontrollér, at du har en internetforbindelse med høj hastighed, f.eks. bredbånd eller DSL.
  • Installer et onlinemeddelelsesprogram, og gennemse programdokumentationen for at se, hvordan du foretager videoopkald.
  • Kontrollér, at dit onlinemeddelelsesprogram kan bruges til videoopkald.
  • Installer LifeCam-softwaren, og slut webkameraet til computeren.
  • Kontrollér, at onlinemeddelelsesprogrammet kan registrere webkameraet.
  • Kontrollér, at du har hovedtelefoner eller højttalere og mikrofon i computeren, og at de ikke er på lydløse.
  • Luk LifeCam-softwaren, da du ikke kan køre LifeCam og foretage et videoopkald i onlinemeddelelsesprogrammet samtidig.

Kontrollér, at den/de personer, du vil ringe til:

  • Har en internetforbindelse med høj hastighed, f.eks. bredbånd eller DSL.
  • Ikke kører LifeCam-softwaren.
  • Har sluttet et webkamera til deres computer, og at det kan registreres af onlinemeddelelsesprogrammet.
  • Bruger samme onlinemeddelelsesprogram, som du gør.
  • Er logget på onlinemeddelelsesprogrammet med onlinestatus “online.”
  • Vises på din kontaktliste, og at du vises på deres.
  • Har sluttet hovedtelefoner eller højttalere og mikrofon til computeren.
  • Har modtaget og kan acceptere invitationen til videoopkaldet.

Jeg har trykket på Windows Live Call-knappen, men der er ingen kontaktpersoner på min kontaktliste.

  • Windows Live Call-knappen fungerer kun med Windows Live Messenger. Hvis du bruger et andet onlinemeddelelsesprogram, fungerer knappen ikke.
  • Hvis du bruger Windows Live Messenger, skal du kontrollere følgende:
    • Kontrollér, at din computer har forbindelse til internettet.
    • Kontrollér, at du har kontaktpersoner i Windows Live Messenger. Ellers skal du tilføje én. (Gennemse Messenger-programmets dokumentationen for at se, hvordan du tilføjer en kontakt).
    • Luk listen over kontaktpersoner, og vent, indtil du har logget på onlinemeddelelsesprogrammet, og tryk derefter på Windows Live Call-knappen igen.

Jeg kan ikke starte et videoopkald.

Kontrollér følgende:

  • At dit LifeCam er sluttet til en USB-port.
  • At du og dine kontaktpersoner bruger samme onlinemeddelelsesprogram, og at I begge kan foretage videoopkald og sende og modtage streamingvideo.
  • At både du og din kontaktperson har forbindelse til internettet og er logget på onlinemeddelelsesprogrammet med onlinestatus online.
  • At din kontaktperson har accepteret din invitation om at starte videoopkaldet.

Dashboard-ikonet vises ikke i Windows Live Messenger.

Prøv følgende:

  • Kør Lyd- og videoindstillinger i onlinemeddelelsesprogrammet igen.
  • Start videoopkaldet igen fra onlinemeddelelsesprogrammet.

Jeg får vist følgende fejlmeddelelse: Kameraet bruges af et andet program.

Prøv følgende:

  • Luk LifeCam-softwaren og andre programmer, der bruger dit LifeCam-kamera. (Du kan ikke køre LifeCam-softwaren og foretage et videoopkald med onlinemeddelelsesprogrammet samtidig, da begge kræver komplet og udelt adgang til dit LifeCam-webcam).
  • Start videoopkaldet igen fra onlinemeddelelsesprogrammet.

Under et videoopkald forringes billedkvaliteten, og der vises en meddelelse om dårlig systemydeevne.

  • Systemet kan mangle ressourcer, fordi du åbner eller kører et ressourcekrævende program eller proces. Prøv at lukke ubrugte programmer, eller vent, indtil systemprocesser, f.eks. sikkerhedskopiering eller virusscanning, er fuldført.
  • Du kan have indstillet LifeCam-videoopløsningen for højt til computeren.
    • Hvis du vil nulstille opløsningen i LifeCam-softwaren, skal du under fanen Settings (Indstillinger) vælge en lavere opløsning.
    • Læs dokumentationen til onlinemeddelelsesprogram for at se, om du kan nulstille opløsningen på LifeCam.

Under et videoopkald kan jeg ikke høre den person, jeg ringer til, eller vedkommende kan ikke høre mig.

Kontrollér følgende:

  • Højttalerne er tilsluttet computeren og fungerer korrekt.
  • Lydstyrken på computeren ikke er skruet ned eller sat på lydløs.
  • LifeCam er placeret i nærheden af dig.
  • Den indbyggede mikrofon i LifeCam ikke er tildækket eller blokeret, og at LifeCam-mikrofonen ikke er skruet ned eller sat på lydløs.

Bruge videoeffekter

Hvis du har problemer med videoeffekter, skal du gennemgå følgende oplysninger for at finde mulige årsager og løsninger.

Nogle videoeffekter fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt.

Kontrollér følgende:

  • For at kunne fungere korrekt skal visse videoeffekter bruge et videokort, der understøtter Pixel Shader-funktionalitet. Kontrollér, at dit videokort understøtter Pixel Shader 2.0 eller en nyere version.

Oprette digitalt video- og lydindhold

Jeg får vist en fejlmeddelelse om, at jeg skal vælge en lavere videoopløsning.

Du kan har indstillet LifeCam-videoopløsningen for højt til computeren.

  • Hvis du vil nulstille opløsningen i LifeCam-softwaren, skal du under fanen Indstillinger vælge en lavere opløsning.
  • Læs dokumentationen til onlinemeddelelsesprogram for at se, om du kan nulstille opløsningen på LifeCam.

Jeg kan ikke finde en optagelse.

Alle billed-, video- og lydoptagelser, du optager med et LifeCam-webkamera, gemmes i mappen Brugere/brugernavn/Billeder/LifeCam-filer, hvor brugernavnet er det navn, du bruger til at logge på din computer. Hvis du vil åbne denne mappe fra LifeCam-softwaren, skal du klikke på knappen Åbn LifeCam-mappe.

Jeg får vist en fejlmeddelelse om, at kameraet for øjeblikket bruges af et andet program.

Prøv følgende:

  • Luk alle programmer, der muligvis bruger LifeCam. (Du behøver ikke at lukke onlinemeddelelsesprogrammet for at LifeCam kan fungere. Du skal dog afslutte dit videoopkald, hvis du er i gang med et).

Jeg får ikke vist et videoeksempel i LifeCam-vinduet.

Prøv følgende:

  • Kontrollér systemressourcerne, og luk alle åbne programmer, du ikke bruger.
  • Luk alle programmer, der muligvis bruger LifeCam. (Du kan ikke køre LifeCam-softwaren og foretage et videoopkald med onlinemeddelelsesprogrammet samtidig, da begge kræver komplet og udelt adgang til dit LifeCam-webcam).
  • Kontrollér, at LifeCam-linsen ikke er tildækket eller blokeret, og at LifeCam har tilstrækkeligt lys.
  • Frakobl LifeCam-webkameraet, og tilslut det igen.
  • Frakobl andre ubrugte USB-enheder.
  • Benyt en anden USB-port. Benyt en USB 2.0-port, hvis muligt.
  • Hvis du bruger en USB-hub, skal du frakoble hubben og slutte LifeCam direkte til din computer.
  • Kontrollér, at lyd- og videoindstillingerne er justeret korrekt.

Jeg kan ikke optage eller gemme en optagelse.

Prøv følgende:

  • Video- og lydfiler kan være store. Kontrollér, at der er tilstrækkelig hukommelse og plads på harddisken.
  • Kontrollér rettighederne for den mappe, du gemmer dine LifeCam-filer i. Hvis rettighederne er angivet til at afvise adgang, kan LifeCam ikke optage eller gemme klip.
    1. Hvis du vil åbne standardbilledmappen og kontrollere tilladelserne, skal du i menuen Start klikke på Billeder eller Mine billeder, afhængigt af hvilket operativsystem du bruger.
    2. Hvis du vil ændre rettighederne for mappen, skal du se dokumentationen til operativsystemet.

Min videooptagelse ser hakket ud.

Prøv følgende:

  • Sørg for bedre lys i området.
  • LifeCam-videoopløsningen kan være indstillet for højt.
    • Hvis du vil nulstille opløsningen i LifeCam-softwaren, skal du under fanen Indstillinger vælge en lavere opløsning.
    • Læs dokumentationen til onlinemeddelelsesprogram for at se, om du kan nulstille opløsningen på LifeCam.
    • Slå alle videoeffekter fra. Når du tilføjer videoeffekter i video med høj opløsning, kan de forringe ydeevnen.
  • Frakobl LifeCam-webkameraet, og tilslut det igen.
  • Frakobl andre ubrugte USB-enheder.
  • Benyt en anden USB-port. Benyt en USB 2.0-port, hvis muligt.
  • Hvis du bruger en USB-hub, skal du koble LifeCam fra hubben, og slutte den direkte til din computer.
  • Hvis du bruger et Microsoft LifeCam-webkamera, der understøtter TrueColor, skal du kontrollere indstillingerne under fanen Settings (Indstillinger). Hvis afkrydsningsfeltet TrueColor eller TrueColor + ClearFrame Technology er markeret, skal du fjerne markeringen for at deaktivere det.

Jeg kan ikke se kontrolelementet til mikrofonlydstyrke under fanen Settings (Indstillinger).

Hvis skyderen til lydstyrke ikke vises i Windows XP eller Vista på LifeCam under fanen Settings (Indstillinger), skal du prøve følgende:

  1. Luk LifeCam-softwaren, og frakobl alle Microsoft-enheder, der er sluttet til computeren.
  2. Genstart LifeCam-softwaren, og tilslut derefter kun én LifeCam-enhed.
    Skyderen til lydstyrke skal være synlig, når du åbner fanen Settings (Indstillinger) i LifeCam.

Jeg kan ikke justere kontrolelementet til mikrofonlydstyrke under fanen Settings (Indstillinger).

Hvis du tidligere har sat LifeCam-mikrofonen på lydløs i Windows XP, kan du ikke bruge fanen Settings (Indstillinger) i LifeCam til at slå lyden til igen eller indstille lydstyrken for din mikrofon. Prøv følgende:

  • Åbn Windows Kontrolpanel, og slå lyden til igen for LifeCam. Du kan få oplysninger om, hvordan du gør dette, i hjælpen til operativsystemet.
  • Brug lydstyrkeindstillingerne i Windows eller skyderen til lydstyrke under fanen Settings (Indstillinger) i LifeCam til at indstille lydstyrken.

Jeg kan ikke sætte min mikrofon på lydløs

Hvis du tidligere har sat LifeCam-mikrofonen på lydløs i Windows XP, kan du ikke bruge fanen Settings (Indstillinger) i LifeCam til at slå lyden til igen eller indstille lydstyrken for din mikrofon. Sådan løses problemet:

  1. Åbn Windows Kontrolpanel, og slå lyden til igen for LifeCam. Du kan få oplysninger om, hvordan du gør dette, i hjælpen til Windows-operativsystemet.
  2. Brug lydstyrkeindstillingerne i Windows eller skyderen til lydstyrke under fanen Settings (Indstillinger) i LifeCam til at indstille lydstyrken.

Hvis skyderen til lydstyrke ikke vises i Windows XP eller Vista på LifeCam under fanen Fanen Settings (Indstillinger):

  1. Luk LifeCam-softwaren, og frakobl alle Microsoft-enheder, der er sluttet til computeren.
  2. Genstart LifeCam-softwaren, og tilslut derefter kun én LifeCam-enhed.

Jeg kan ikke tage billeder.

Kontrollér følgende:

  • LifeCam-linsen ikke er tildækket eller blokeret.
  • LifeCam har tilstrækkeligt med lys.
  • Kontrollér rettighederne for den mappe, du gemmer dine LifeCam-filer i. Hvis rettighederne er angivet til at afvise adgang, kan LifeCam ikke optage eller gemme klip.

Sådan åbner du standardbilledmappen og kontrollerer tilladelserne

  1. Klik på Billeder eller Mine billeder i menuen Start, afhængigt af hvilket operativsystem du bruger.
  2. Hvis du vil ændre rettighederne for mappen, skal du se dokumentationen til operativsystemet.

Mit billede er grynet, sløret eller af dårlig kvalitet.

Prøv følgende:

  • Vent et par sekunder. Hvis dit LifeCam har autofokuseringsfunktionalitet, kan det tage et par sekunder, før det fokuserer.
  • Hvis du bruger LifeCam VX-1000, VX-3000 eller VX-6000, kan du dreje på fokusringen foran på LifeCam-kameraet for at indstille fokus til live-streaming af video.
  • Sørg for bedre lys i området.
Microsoft