feature_detail_new_products_08_12

En familie af muligheder

Bliv bekendt med vores nye mus og tastaturer, som er udviklet til at fungere sammen med Windows.

Hvert år fornyr Microsoft Hardware sig med nye, spændende produkter, og i år er ikke anderledes. Vi er stolte af at kunne lancere vores nye produkter med funktioner, der er lavet specifikt til Windows 8, lige i tide til vores kommende præsentation af netop Windows 8. Aldrig har det været lettere at få arbejde fra hånden. Desuden er alle vores produkter ideelle til brug med tablets og bærbare computere.

Se vores video i højre side og få en forsmag på mulighederne.

win8-new-wedge-touch-mouse

Wedge Touch Mouse: Lille, smart og perfekt til Windows 8

Wedge Touch Mouse er ikke som andre enheder. Den er lille nok til at putte i lommen og dermed den perfekte følgesvend til din bærbare computer eller tablet, når du er på farten. Det kunstneriske og minimalistiske design giver dig en flydende firevejsrulning. Og takket være Bluetooth-teknologi kan du bruge den overalt uden at skulle bøvle med ledninger og modtagere. Og endnu bedre: Wedge Touch Mouse går i "Rygsæktilstand" (en slags lav strømtilstand) for at spare på batteriet, når computeren eller tabletten er i dvaletilstand eller slukket. Du kan putte musen i tasken uden at skulle bekymre dig om, du nu huskede at slukke den, fordi den selv registrerer, at der ikke længere er brug for den.

win8-new-sculpt-touch-mouse

Sculpt Touch Mouse: Firevejsrulning og Bluetooth-teknologi

Den perfekte, bærbare Sculpt Touch Mouse er ideel til at få tingene fra hånden. Med den firevejs berøringsstrimmel kan du nemt køre op og ned, til højre og venstre i lange (og korte) Windows-dokumenter samt på vandrette Windows 8-skærme med et svip med fingeren. Mens du ruller, mærker du den dejlige overraskelse ved taktil feedback. Og ligesom Wegde touch Mouse ovenfor har den Bluetooth-teknologi, så du kan tage den med dig uden at skulle bøvle med ledninger og modtagere.

win8-new-touch-mouse

Touch Mouse: Opdaterede bevægelser til Windows 8

Når Windows 8 kan købes i forretningerne, kan du vælge at få et helt nyt sæt fingerbevægelser til Touch Mouse som er optimeret til navigation i Windows 8. Eftersom Windows 8 benytter lodret og vandret rulning, vil Touch Mouse give en jævn og ubesværet naturlig vandret rulningsoplevelse. Men du kan også vælge at fortsætte med de nuværende Windows 7-bevægelser. Touch Mouse har en stor berøringsfølsom overflade, der reagerer på bevægelser med en, to og tre fingre, som i dag er optimeret til administration af vinduer: forankring, bevægelse, minimering og maksimering, rullen frem og tilbage på websiden, skift mellem opgaver osv.

win8-new-wedge-mobile-keyboard

Wedge Mobile Keyboard: En perfekt, bærbar følgesvend til din tablet

Det nye, ultratynde Wedge Mobile Keyboard blev designet til Windows 7- og Windows 8-tabletbrugere, som konstant er på farten. (Det kan også bruges med iPad og Android-enheder.) Dets tynde, lette design gør det nemt at transportere, samtidig med at Soft Touch-tastaturet i fuld størrelse giver en komfortabel, effektiv skriveoplevelse. Det holdbare tastaturdæksel beskytter ikke kun enheden mod skrammer, men kan også hurtigt omdannes til et tabletstativ. Og med Bluetooth-teknologi kan du koble tastaturet til din tablet uden at skulle bøvle med ledninger.

win8-new-sculpt-mobile-keyboard

Sculpt Mobile Keyboard: Ideel til rejser, skabt til komfort

Med en tykkelse på under 2 cm er Sculpt Mobile Keyboard både tyndt og kompakt, hvilket gør det ideelt til personer på farten. Derudover betyder den indbyggede trådløse Bluetooth-forbindelse, at du ikke skal bøvle med ledninger, kabler eller modtagere. Comfort Curve Keyboard er designet med en svag 6-graders hældning på tastaturet, som fremmer en mere naturlig stilling for arm og håndled og giver mere komfort ved brug i længere tid.

mk_SCK_sm

Sculpt Comfort Keyboard: Designet for komfort, bygget for produktivitet

Sculpt Comfort Keyboard er pakket med ergonomiske funktioner, som er designet til at opfordre til en mere naturlig, afslappet stilling af arme, hænder og håndled. Det er også udstyret med hurtigtaster, der med ét klik giver dig hurtig adgang til de mest brugte funktioner i Windows 8. Sculpt Comfort Keyboard har også en innovativ mellemrumstast, der er opdelt i to: en traditionel mellemrumstast til højre tommelfinger og tasten Tilbage til venstre tommelfinger.

win8-new-artist-edition-ho

Andre nyheder: Limited Edition Artist Series (tredje sæson)

Ud over de nye produkter, der er nævnt ovenfor, har vi også en ny serie Limited Edition Artist Series-mus. Vælg mellem fem nye design, der er skabt af globale kunstnere. Uanset hvad du arbejder med, inspirerer de dig til at tænke kreativt.

Microsoft