Vigtigheden ved sund computerbrug

Et interview med Edie Adams, certificeret professionel ergoterapeut

Spørgsmål: Hvad er ergonomi?

Svar: Ergonomi er videnskaben omkring menneskets effektivitet og velvære i forbindelse med job og aktiviteter, udstyr, værktøjer og miljøet. Ergonomi omhandler forståelsen for de fysiske, sanselige, kognitive og følelsesmæssige aspekter af mennesker for at kunne skabe sikre, effektive, behagelige og attraktive produkter.

Spørgsmål: Fortæl lidt om, hvordan du blev ekspert i ergonomi.

Svar: Jeg har en bachelorgrad i psykologi, hvor jeg lærte om menneskelig adfærd og at forske i, hvordan mennesket agerer. Jeg har også en kandidatgrad i miljødesign inden for industriel design, hvor jeg lærte om, hvordan forskellige ting blev skabt i byggemiljøet gennem design.

Da jeg læste til industridesigner, virkede det til, at mine bedste produktidéer stammede fra min viden om mennesker, så jeg forsøgte at bruge den viden mere i mit arbejde. Da jeg var ved at afslutte min kandidatafhandling, begyndte ergonomi at blive et anerkendt fænomen i samfundet. Jeg så muligheder med min baggrund og valgte derfor at blive certificeret ergonom (CPE).

Spørgsmål: Hvordan kom du i kontakt med Microsoft?

Svar: I 1991 var Microsoft i færd med at designe det, der senere ville blive Microsoft Mouse 2.0. De spurgte mig til råds omkring menneskets egenskaber og begrænsninger i relation til hænderne. Jeg var allerede i Seattle i forbindelse med ergonomiundervisning og -design, så jeg var i stand til at hjælpe dem. Jeg har beskæftet mig med ergonomi som en del af produktdesign og brugeroplevelse lige siden. Microsoft har længe være engageret i at skabe en stærk computeroplevelse ved hjælp af enestående hardware.

Spørgsmål: Hvorfor skulle folk interessere sig for det ergonomiske design af deres mus og tastatur?

Svar: Mus og tastaturer er værktøjer, vi bruger i dagligdagen til at få adgang til vores onlineverdener inden for produktivitet, social interaktion, underholdning og selvudfoldelse. De utallige fordele ved teknologi gøres tilgængelige via vores interaktion med mus og tastaturer. Alle de oplevelser vi har med teknologi bygger på dette fundament af fysisk komfort. Hvorfor skulle der ikke være nogen, der bekymrede sig om at gøre det til det stærkest mulige fundament?

Spørgsmål: Hvilke slags skader kan man få som følge af dårlig ergonomi?

Svar: Skadeskategorierne kaldes myoser (CTD) eller belastningsskader (RSI). Det handler primært om bløddelslæsioner der bliver værre og værre med tiden. Hvis du vrider om på din ankel under en løbetur, kan du nemt identificere årsagen til din stivhed og smerte. Men hvis du har smerter i håndleddet, kan det være vanskeligt at huske alle de aktiviteter, du har udsat dine armer og hænder for, og du kan derfor risikere at tilskrive smerten en forkert årsag.

Der er tre centrale faktorer, der bidrager til udviklingen af CTD: Positur (kroppens holdning, f.eks. vinklen på dit håndled), kraft (det muskelarbejde, der kræves for at sidde stille eller bevæge kroppen) og frekvens (hvor ofte du har en unaturlig kropsholdning eller bruger omfattende eller længerevarende anstrengelser).

Et kendskab til disse faktorer og en anerkendelse af dem, når de viser sig i dine egne aktiviteter, kan hjælpe dig med at træffe fornuftige beslutninger i forbindelse med brugen af din computer. Forebyggelse er meget mere effektivt. Se Vejledning i sund brug af computere for at få nogle tips og tricks til, hvordan du effektivt forbedrer din komfort, mens du bruger din computer.

Spørgsmål: På hvilken måde gør Microsoft Comfort Curve- og Natural-produkterne en positiv forskel for at forhindre disse typer skader?

Svar: Den underliggende geometri ved tastaturet og musens struktur er beregnet til at støtte kroppen, når du bruger din computer. Disse produkter ser forskellige ud, fordi de ER forskellige. Deres design er optimeret til fysisk komfort. Når du bruger dem, kan du mærke forskellen.

Det er altafgørende for din komfort at finde det rigtige tastatur og den rigtige mus, der passer til din situation. En mus skal støtte den øverste del af håndfladen, så fingrene kan hvile på musen og klikke på knapperne med minimal fingerbevægelse, mens dit håndled ligger fladt. På samme måde skal et tastatur sikre, at dine fingre kan glide henover tasterne, mens dine håndled ligger fladt.

Spørgsmål: Hvordan udviklede I jeres design til Microsofts ergonomiske produkter?

Svar: Designet i det nye Sculpt-tastatur og Sculpt-musen startede på baggrund af en dyb tilknytning til vores kunder. Vi begyndte at spørge os selv, "Hvad kommer til at gøre den største forskel for vores slutbrugere?" Da svaret var komfort, byggede vi videre på forskningen fra vore ergonimiske produkter i forbindelse med Microsoft Hardware siden lanceringen af Microsoft mouse 2.0 og det første Microsoft Natural Keyboard i midten af 1990'erne. I tidens løb har hundredevis af brugere bidraget med feedback til vores ergonomiske produkter via brugertests, modelevalueringer, ergonomiske vurderinger og studier af kropsstillinger/-brug.

Det kræver et talentfuldt og dedikeret team at efterkomme brugernes behov i forbindelse med design af vores mus og tastaturer. Enhedernes komfort skal passe til deres enestående teknik og problemfri funktioner. Samarbejde på tværs af fag i design-, produktions- og marketingsfasen sikrer, at brugeren får mest muligt ud af al den komfort.

Microsoft