Microsoft Office 365 til store virksomheder er en brugervenlig samling webbaserede værktøjer, som giver dig adgang til e-mail, vigtige dokumenter, kontakter og kalenderen, uanset hvor du befinder dig, og hvilken enhed du arbejder på. Du kan få en hurtig introduktion ved at se rundvisningen til Office 365 for brugere for at få et overblik over Office 365.

Disse værktøjer omfatter Microsoft Office Web Apps, der er Microsoft Office-programmer på computeren, som du allerede kender, f.eks. Microsoft Word, Excel og PowerPoint. Du kan bruge Office Web Apps til at oprette og redigere dokumenter på en hvilken som helst pc med en webbrowser.

Denne Startvejledning hjælper dig igennem nogle almindelige opgaver, så du får en fornemmelse af, hvordan det er at bruge med Office 365 i hverdagen.

Hvis du er administrator af Office 365, skal du se Introduktion til Office 365 for administratorer for at få flere oplysninger om administrationsopgaverne.

Internetoplevelsen

Office 365 Portal giver dig øjeblikkelig adgang til din e-mail og dit firmas delte dokumenter. Når og hvor som helst du har adgang til internettet, har du også adgang til Office 365.

Før du går i gang, skal du kende dit Microsoft Online Services-id og din adgangskode. Hvis du ikke allerede har dem, kan du kontakte firmaets administrator for at få dem.

Logge på Office 365 Portal

  1. Gå til Office 365-siden log på .

  2. Angiv dit Microsoft Online Services-id og din adgangskode.

Header til Office 365 Portal

Når du logger på Office 365 Portal, skal du se øverst på siden. Den vandrette linje, der indeholder links, kaldes headeren. Headeren vises øverst på de fleste sider, så du nemt kan få adgang til funktionerne i Office 365. Klik blot på et af disse links.

Header i Office 365

  • Startside Denne side får du vist, hver gang du logger på Office 365.
  • Outlook Klik på dette link for at læse din e-mail.
  • Teamwebsted Klik på dette link for at dele dokumenter.

E-mails

Din Office 365-konto indeholder e-mail. Din e-mail gemmes på Microsofts servere for at sikre og beskytte dine personlige oplysninger. Du kan læse e-mail i programmet Outlook på computeren, eller du kan læse e-mail i Microsoft Outlook Web App.

Oprette en e-mail i Outlook Web App

  1. Klik på Outlook i headeren.

    Indbakken vises. Hvis du har brugt programmet Outlook på computeren, er denne side velkendt.

  2. Klik på Ny for at starte en ny meddelelse øverst i midterste rude.

Kontakter

Du kan oprette kontakter for at gemme oplysninger om de personer, du kommunikerer med, herunder deres e-mail-adresse, postadresse og telefonnummer.

Oprette en kontakt

  1. Klik på Kontakter nederst til venstre i vinduet.

    Outlook-kontaktpersoner i Office 365

  2. Klik på Ny øverst i midterste rude.

    Ny kontaktperson i Office 365

  3. Indtast de oplysninger, du vil medtage for kontakten, i vinduet for den nye kontakt.

Importere kontakter til Outlook Web App

  1. Klik på Importér øverst i midterste rude.

    Importer kontaktpersoner i Office 365

  2. Følg trinnene i guiden Importér kontakter.

Hvis du har dublerede kontakter, gentages de automatisk på den nye kontaktliste. Hvis du vil opnå større kontrol over dublerede kontakter, kan du gå til Importere kontakter senere i denne vejledning under "Oplevelsen med programmerne på computeren".

Kalender

Du kan bruge kalenderen til at gemme aftaler og oprette møder med dine kolleger. Når du har oprettet et møde, kan du bruge kalenderen til at få vist en oversigt over din tidsplanlægning og finde et tidspunkt, hvor din kolleger også har tid. Du kan derefter sende en mødeindkaldelse til dine kolleger.

Se din kalender

  • Klik på Kalender i nederste venstre hjørne af vinduet.

    Vis kalender i Office 365

Oprette et møde

  1. Klik på Ny øverst i midterste rude.

    Nyt møde i Office 365

  2. Indtast navnene på de mødedeltagere, du vil invitere, på linjerne Til og Valgfri.

  3. Angiv et emne.

  4. Angiv et sted.

  5. Vælg de ønskede datoer og tidspunkter ved siden af Starttidspunkt og Sluttidspunkt.

  6. Angiv formålet med mødet i meddelelsesteksten.

  7. Nær toppen af vinduet skal du klikke på fanen Tidsplaner. Du kan se, om mødedeltagerne er ledige. Hvis de ikke er ledige, skal du vælge et andet tidspunkt.

  8. Klik på Send øverst i venstre hjørne af vinduet.

Chatte

Når du har føjet personer til kontaktlisten, kan du chatte med dem direkte fra browseren via Outlook Web App.

Chatte med en kontakt

  1. Klik på Kontakter i nederste venstre hjørne af skærmbilledet.

    Outlook-kontaktpersoner i Office 365

  2. Højreklik på et navn på kontaktlisten, og klik derefter på Chat.

  3. Gå i gang med at skrive i vinduet Chat.

    Vinduet Chat i Office 365

Dele dokumenter og oplysninger med SharePoint Online

I Office 365 får du et teamwebsted, hvor du kan arbejde i de samme dokumenter og dele oplysninger. Teamwebstedet vedligeholdes ved hjælp af Microsoft SharePoint Online, hvor dit team gemmer dokumenter på én central placering. Når du lagrer dokumenter i SharePoint Online, opretholdes sikkerheden, samtidig med at du kan foretage versionsstyring og redigere og få vist dokumenterne i Office-programmerne på computeren eller Office Web Apps. Ud over at arbejde i de samme dokumenter kan du også dele billeder, oversigter, wikier, blogindlæg osv. Du kan få mere at vide om lagring af dit arbejde fra Office 2010 på dit teamwebsted under Gemme et Office 2010-dokument på SharePoint.

Få vist SharePoint-webstedet for dit team

  • Klik på Teamwebsted i headeren.

Få mere at vide om SharePoint 2010

Tilbage til toppen

Oplevelsen med programmerne på computeren

Du kan stadig bruge de Microsoft Office, du allerede kender og bruger dagligt. Du opnår den bedste oplevelse, hvis du konfigurerer pc'en, så den kan "tale" med Office 365.

Bemærk Oplysningerne i dette afsnit gælder for computere, der har et Microsoft Windows-operativsystem installeret. Hvis du bruger en Mac, skal du se under Konfigurere Mac til Office 365.

Konfigurere Office-programmer på computeren til Office 365

Du kan åbne Office 365-e-mail-kontoen direkte fra programmet Outlook på computeren. Når du arbejder med andre Office-programmer på computeren, kan du gemme filerne direkte på SharePoint-teamwebstedet for at dele dokumenter og samarbejde med teammedlemmerne.

Hvis du vil konfigurere Office-indstillingerne til disse funktioner, skal du køre Konfigurationsprogram til Microsoft Office 365 på computeren.

Konfigurer og sæt dine Office-programmer på computeren op

  1. Klik på Startside i headeren.

  2. Klik på Hent programmer i højre side af siden Startside under Ressourcer.

  3. Installér de ønskede programmer på pc'en fra siden Hent programmer.

    Når du er færdig med at installere programmerne, skal du vende tilbage til siden Hent programmer, kigge på overskriften Konfigurer og sæt dine Office-programmer på computeren op og derefter klikke på Konfigurer.

  4. Følg installationsvejledningen.

Læse e-mail i Outlook-programmet på computeren

Du kan læse e-mail i enten Outlook-programmet på computeren eller i Outlook Web App. Du kan nemt skifte mellem programmet på computeren og webprogrammet. Nogle bruger f.eks. programmet på computeren på arbejde, og webprogrammet hjemme og når de er på farten.

Hvis du har hentet og installeret Microsoft Office 2010, skal du starte Microsoft Outlook 2010 for at få adgang til Office 365-e-mail-kontoen. I Outlook får du hjælp til de første trin, der skal udføres for at konfigurere indstillinger.

Hvis du har installeret en tidligere version af Office Outlook 2007 eller Outlook 2010 på computeren, og du vil åbne din Office 365-e-mail-konto, skal du først oprette en ny profil, før du kan få adgang til Office 365-e-mail-kontoen. En profil består af konti, datafiler og indstillinger, der angiver, hvor din e-mail er gemt.

Oprette en profil til Office 365

  1. Hvis Outlook kører, skal du afslutte Outlook.

  2. Klik på menuen Start i Windows, og klik derefter på Kontrolpanel.

  3. I feltet Søg i Kontrolpanel skal du søge efter E-mail.

  4. Klik på E-mail i Kontrolpanel.

  5. Klik på Vis profiler i dialogboksen Konfiguration af e-mail.

  6. Klik på Tilføj for at oprette en ny profil.

  7. Skriv et navn for profilen, og klik derefter på OK.

  8. I dialogboksen Tilføj ny e-mail-konto, skal du skrive din Office 365-e-mail-adresse.

  9. Klik på Næste, og udfør derefter de øvrige trin i guiden.

  10. Når du vender tilbage til dialogboksen E-mail, ser du den nye profil på listen.

  11. Klik på Spørg efter den profil, der skal bruges, og klik derefter på OK.

Hver gang du åbner Outlook fremover, bliver du bedt om at vælge en profil. Hvis du vil skifte mellem profiler, skal du afslutte Outlook og genstarte programmet.

Importere kontakter

Du kan importere kontakter i Outlook fra andre programmer eller fra eksporterede kontakter fra Outlook. I disse instruktioner antages det, at du allerede har eksporteret kontakter fra Outlook eller et andet program, f.eks. en webklient, et Excel-regneark eller et databaseprogram.

Der er forskel på, hvordan du importerer kontakter i Office Outlook 2007 og Outlook 2010. Følg nedenstående fremgangsmåde, afhængigt af den version du bruger.

Importere kontakter ved hjælp af Outlook 2007

  1. I Office Outlook 2007 skal du klikke på Importér og eksportér i menuen Filer.

  2. Klik på Importér fra et andet program eller en anden fil, og klik derefter på Næste.

  3. Klik på Kommaseparerede værdier (DOS), og klik derefter på Næste.

  4. Klik på Gennemse for at finde den fil, der indeholder de kontakter, du vil importere, og vælg den.

  5. Vælg en af følgende under Indstillinger:

    • Erstat dubletter med de importerede emner: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, erstattes oplysningerne om vedkommende med dem, du importerer.
    • Tillad oprettelse af dubletter: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, oprettes den importerede kontakt som en ny kontakt.
    • Importér ikke dubletter: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, importeres oplysningerne om den dublerede kontakt ikke.
  6. Klik på den mappe for kontakter i Outlook, du vil gemme de importerede kontakter i, og klik derefter på Næste.

    De fleste har kun én mappe til kontakter. Hvis du har flere mapper til kontakter, skal du vælge den mappe, du vil gemme dine kontakter i.

  7. Klik på Udfør.

Importere kontakter ved hjælp af Outlook 2010

  1. Klik på fanen Filer i Outlook 2010.

  2. Klik på Åbn.

  3. Klik på Importér.

  4. Klik på Importér fra et andet program eller en anden fil, og klik derefter på Næste.

  5. Klik på den type fil, du vil importere under Vælg den filtype, der skal importeres, og klik derefter på Næste.

    Den mest almindelige filtype er Kommaseparerede værdier (Windows). Hvis du importerer kontakter, som er eksporteret fra Outlook i en Outlook-datafil (.pst), skal du klikke på Outlook-datafil (.pst).

  6. Klik på Gennemse under Fil, der skal importeres, og vælg den fil, du vil importere, og klik derefter på OK.

  7. Klik på en af følgende indstillinger under Indstillinger i dialogboksen Importér en fil:

    • Erstat dubletter med de importerede emner: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, erstattes oplysningerne om vedkommende med dem, du importerer.
    • Tillad oprettelse af dubletter: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, oprettes den importerede kontakt som en ny kontakt.
    • Importér ikke dubletter: Hvis der allerede findes en kontakt i Outlook, importeres oplysningerne om den dublerede kontakt ikke.
  8. Klik på Næste.

  9. Klik på en mappe til de importerede kontakter under Vælg en destinationsmappe i dialogboksen Importér en fil, og klik derefter på Næste.

    Generelt skal du vælge mappen Kontakter, medmindre du har flere konti eller har oprettet flere mapper til kontakter for din konto.

  10. Klik på Udfør.

Chatte med Lync 2010

Microsoft Lync 2010 er et program, du installerer på computeren, så du kan kommunikere med andre via chat, lyd- og videoopkald.

Hent og kør Lync 2010

  1. Klik på Startside i headeren.

  2. Klik på Installér Lync 2010 under overskriften Lync på siden Startside.

  3. Følg installationsvejledningen.

  4. Når installationen er afsluttet, kan du køre Lync 2010 fra menuen Start.

Du kan finde flere oplysninger om brugen af Microsoft Lync Online på supportsiden.

Sende en chatbesked

  1. Start Lync 2010.

  2. I det hvide felt øverst i vinduet Lync 2010 skal du skrive navnet på en af dine kontakter eller e-mail-adressen på en kollega.

  3. Navnet eller e-mail-adressen vises direkte under det hvide felt.

    Vinduet Lync IM i Office 365

  4. Højreklik på navnet eller e-mail-adressen.

    Der vises en genvejsmenu med alle de tilgængelige kommandoer.

  5. Klik på Send en chatbesked.

Tilbage til toppen

Mobiloplevelsen

Du kan slutte en lang række mobilenheder – normalt mobiltelefoner, hvor oplysninger kan synkroniseres med Windows – til Office 365 og derefter bruge enheden til at sende og modtage e-mails og få adgang til kalenderoplysninger.

Du kan finde oplysninger om at konfigurere din Windows-mobilenhed, Apple iPhone eller BlackBerry®-mobilenhed under Brug af e-mail på din mobiltelefon i Hjælp.

Tilbage til toppen

Hjælp og Office 365-community

Vil du have mere hjælp med Office 365? Du kan finde svar på mange spørgsmål i Hjælp til Office 365. Start med afsnittet Introduktion . Vi er også i gang med opbygge et community med de øvrige brugere af tjenesterne. Brugerne deler her deres problemer, løsninger og andre gode råd. Du kan søge efter svar i alle artikler i Hjælp og indlæg i community'et samtidigt.

Få svar på et spørgsmål i Hjælp og community

  1. Gå til siden Startside.

  2. Skriv det, du søger efter, i feltet Søg i højre side.

    Søgefelt i Office 365

  3. På resultatsiden vises svar fra Office 365-community'et og Hjælp.

  4. Hvis du ikke kan finde det svar, du leder efter, kan du skrive dit spørgsmål i Community.

©2011 Microsoft Corporation   Juridisk meddelelse | Beskyttelse af personlige oplysninger 
Feedback