*
Microsoft*
resultater fra Bing

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Programmet til forbedring af kundeoplevelsen fra Microsoft®

Opdateret: Februar 2009

Microsoft er forpligtet til at hjælpe med at beskytte dine personlige oplysninger. Nærværende erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger indeholder en beskrivelse af indsamling og brug af data i forbindelse med de CEIP-rapporter (Customer Experience Improvement Program - Microsofts program til forbedring af kundeoplevelsen), der sendes til Microsoft, hvis du deltager i programmet. Denne erklæring gælder ikke for andre Microsoft-websteder, -produkter eller -tjenester - online eller offline.

Indsamling og brug af oplysninger

Når du deltager, indsamler vi basisoplysninger om, ,hvordan du anvender dine programmer, din computer eller enhed og tilsluttede enheder. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan de enkelte komponenter er konfigureret, og hvordan de kører. Disse rapporter sendes til Microsoft, hvor vi bruger dem til at forbedre de funktioner, vores kunder bruger mest, og til at finde løsninger på de mest almindelige problemer.

Du kan normalt vælge at deltage i programmet til forbedring af kundeoplevelsen, første gang du installerer et Microsoft-produkt. Hvis du vil ændre din deltagelse senere, skal du klikke i menuen Hjælp i de fleste Microsoft-programmer og derefter klikke på Indstillinger for kundefeedback. (I forbindelse med visse produkter kan det være nødvendigt at kontrollere menuen Indstillinger).

CEIP-rapporter indeholder normalt oplysninger om:

Konfiguration, f.eks. antallet af processorer i computeren, antallet af anvendte netværksforbindelser, det aktuelt installerede operativsystem, skærmopløsning for skærmenheder, styrken af det trådløse signal mellem computeren og en mediaafspilningsenhed, og om funktioner som f.eks. trådløs Bluetooth-teknologi eller USB-forbindelser med høj hastighed er aktiveret.

Ydeevne og overvågning, f.eks. hvor hurtigt et program svarer, når du klikker på en knap, hvor mange problemer du oplever med et program eller en enhed, og hvor hurtigt oplysninger sendes eller modtages via en netværksforbindelse.

Brug af et program, f.eks. de funktioner, du bruger mest, hvor ofte du starter programmer, og hvor mange mapper du typisk opretter på skrivebordet.

Internetaktiverede funktioner i programmer sender oplysninger om din computer (standardcomputeroplysninger) til websteder, du besøger, og webtjenester, du bruger. Det er generelt ikke muligt at identificere dig personligt på baggrund af disse oplysninger. Standardcomputeroplysninger omfatter typisk bestemte oplysninger om din computersoftware og -hardware, f.eks. IP-adresse, version af operativsystem, browserversion, hardware-id, som angiver enhedsproducent, enhedsnavn samt version og internationale og sproglige indstillinger. Selvom der også sendes standardcomputeroplysninger sammen med hver CEIP-rapport, der sendes til Microsoft, gemmer Microsoft ikke din IP-adresse sammen med dine CEIP-rapporter.

CEIP genererer et GUID (globally unique identifier), som lagres på computeren for at den kan identificeres. GUID'et er et vilkårligt genereret nummer. Det indeholder ingen personlige oplysninger, og det bliver ikke brugt til at identificere dig. CEIP bruger GUID'et til at se, hvor omfattende den feedback, vi modtager, er, og hvordan vi skal prioritere den. GUID'et giver f.eks. Microsoft mulighed for at skelne mellem en kunde, der oplever et problem hundrede gange, og andre kunder, der kun oplever det samme problem én gang. GUID'et lagres på din computer og sendes sammen med hver CEIP-rapport. CEIP-rapporter indeholder ikke med overlæg kontaktoplysninger, f.eks. navn, adresse eller telefonnummer. Nogle rapporter kan dog ved et uheld indeholde id'er (udover GUID'et), f.eks. et serienummer for en enhed, der er tilsluttet computeren. Microsoft filtrerer de oplysninger, der findes i rapporter fra programmet til forbedring af kundeoplevelsen, for at forsøge at fjerne eventuelle individuelle id'er, de måtte indeholde.

Microsoft anvender CEIP-oplysninger til at foretage softwareforbedringer. Vi deler muligvis CEIP-oplysninger med partnere, men oplysningerne kan ikke bruges til at identificere dig.

Oplysninger, der indhentes af eller sendes til Microsoft, kan opbevares og behandles i USA eller andre lande, hvor Microsoft eller Microsofts associerede selskaber, datterselskaber eller agenter vedligeholder funktioner. Microsoft har ret til at videregive disse oplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis Microsoft mener, at en sådan handling er nødvendig for at: (a) overholde lovgivningen eller opfylde de retsskridt, der er gældende for Microsoft eller webstedet, (b) beskytte og forsvare de rettigheder eller den ejendomsret, der er knyttet til Microsoft og Microsofts websteder, eller (c) handle i situationer, hvor det er nødvendigt at beskytte den personlige sikkerhed for Microsofts medarbejdere, brugere af Microsoft-software eller -tjenester eller medlemmer af offentligheden. Microsoft ansætter i visse tilfælde firmaer til at yde begrænsede tjenester på Microsofts vegne, f.eks. til at yde kundesupport, behandle transaktioner eller udføre statistiske analyser af rapporter. Microsoft videregiver kun de oplysninger til disse firmaer, de har brug for for at yde tjenesten. De er forpligtet til at hemmeligholde oplysningerne og har ikke ret til at bruge dem til andre formål.

Sikkerhed

Microsoft er forpligtet til at hjælpe med at beskytte sikkerheden af de indsamlede oplysninger. CEIP anvender en række sikkerhedsteknologier og -procedurer til at beskytte rapporter mod uautoriseret adgang, brug og afsløring. Vi gemmer f.eks. de oplysninger, du placerer på computersystemer med begrænset adgang, som befinder sig i kontrollerede omgivelser.

Ændringer til nærværende erklæring

Microsoft opdaterer muligvis denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger af og til. I denne forbindelse reviderer vi også datoen for "seneste opdatering" øverst i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger. Du opfordres til med jævne mellemrum at gennemse nærværende erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for at holde dig opdateret om, hvordan vi beskytter de indsamlede oplysninger.

Flere oplysninger

Microsoft tager gerne imod kommentarer til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du mener, at Microsoft ikke overholder nærværende erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger, skal du kontakte os via e-mail eller almindelig post, og vi vil identificere og løse problemet på rimelig vis.

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for CEIP
Microsoft Corporation
One Microsoft Way
Redmond, Washington 98052
Send en e-mail til askceip@microsoft.com.
Du kan finde kontaktoplysninger til Microsofts datterselskab eller associerede selskab i dit land eller område på www.microsoft.com/worldwide.



©2014 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt os |Juridisk meddelelse |Varemærker |Integritet og sikkerhed |Copyright & rettigheder