Cloud-baseret Microsoft Dynamics NAV 2013 brancheløsning

Cloud-baseret Microsoft Dynamics NAV 2013 brancheløsning klarer paragrafferne forEffekt Advokatfirma

Situationen

Hvordan sikrer vi som nystartet advokatvirksomhed mulighed for at skrue op og ned for IT-omkostninger og kapacitet i takt med at virksomheden udvikler sig – så vi både gør det overskueligt at starte op i dag og vokse organisk i morgen? Og hvilket IT-system kan både give os denne fleksibilitet og understøtte advokatbranchens specifikke behov så effektivt, at vi kan fjerne ikke-værdiskabende processer og koge sagsgangene ned? Dét var spørgsmålene øverst på agendaen, da full-service Effekt Advokatfirma skulle vælge IT-løsning.

Løsningen

Effekt Advokatfirma valgte en cloud-baseret advokatbrancheløsning med Microsoft Dynamics NAV 2013, Legal365 (Navokat) samt Office 365. De tre løsninger er tæt integreret, og giver tilsammen et solidt overblik over alt fra økonomistyring til tidsbesparende journalisering direkte fra Outlook. Legal365, der indeholder specifikke arbejdsprocesser i en advokatvirksomhed, er bygget på Microsoft Dynamics NAV 2013. Oplysninger om specifikke sager – alt fra korrespondance, paradigmer til økonomi og relationer – kan nemt findes både fra Microsoft Dynamics NAV 2013 og Outlook via en specialfunktion i Outlook. Dermed kan Effekt Advokatfirma med få klik – direkte fra Outlook og i én arbejdsgang – både journalisere, tidsregistrere, oprette og pdf-konvertere wordbaserede brevskabeloner, samt oprette fremnoteringer. Den samlede løsning driftes og hostes ét sted: Hos Abakion, der er totalpartner. ”Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Abakion´s overordnede tilgang matcher filosofien i et moderne advokatfirma som vores, der består af yngre advokater,” siger partner Jesper Lindhardt, Effekt Advokatfirma. Om valget af løsningen siger han: ”Vi kendte allerede løsningen fra et af de store advokathuse, og vidste derfor, at den var gennemprøvet.”

Fordele

Køreklar løsning

”Vi har fået en komplet, køreklar løsning, der er hurtig at komme i gang med, og som er målrettet behovene i en advokatvirksomhed som vores,” siger Jesper Lindhardt. Advokatfirmaet havde testet løsningen få dage inden de gik live. ”Testen bekræftede vores positive forventninger om, at vi får mere tid til det væsentlige – og dermed hurtigere sagsbehandling. Jeg ser frem til at få strømlinet sagsbehandlingen 360 grader rundt om vores behov,” fastslår Jesper Lindhardt.

Sparer administrativ medarbejder

Gevinsterne forventes at blive realiseret via løsningens automatiserede workflows, der forenkler de administrative processer –– og gør det muligt for de fire advokater selv at klare al administration. På den korte bane fjerner det behovet for at ansætte en administrativ medarbejder. ”Fremover vil vi kunne håndtere alt selv. Lige fra økonomistyring, tidsregistrering og dokumenthåndtering til arkivering. Uden denne løsning ville vores administrative opgaver kræve ansættelse af en fultids administrativ medarbejder,” siger Jesper Lindhardt.

Arkivering direkte fra Outlook

Fremover vil arkivering af filer og dokumenter i Microsoft Dynamics NAV 2013 ske direkte fra Outlook i stedet for manuel håndtering. Jesper Lindhardt uddyber: ”Et klik i Outlook, så klarer det automatiserede workflow resten. Filerne placeres automatisk i de rette mapper og under rette sagsnummer. Det vil give os voldsomme tidsbesparelser. Tilmed bliver det nemt at genfinde dokumenter.”

”Tidsregistreringsværktøjet vil give os bedre overblik over lønsomheden, samt øge den hastighed, vi kan fakturere med. Det styrker i sidste ende likviditeten.”

Om brugeroplevelsen siger han: ”Microsoft Dynamics NAV 2013-løsningen og Legal365 samt Office 365 er ren plug´n´play at komme i gang med. Og så er det smart, at alt foregår i et og samme system – og at alle værktøjer ligner Office-programmerne.”

Køreklar fra dag ét

Effekt Advokatfirmas ønske om at implementere en cloud-baseret brancheløsning til at effektivisere de administrative processer udspringer af to forhold: Dels ønsker de at have adgang til en effektiv, målrettet IT-værktøjskasse, der gør det nemt at komme i gang. Dels har man et ønske om på sigt at vokse organisk.

”Ved at vælge en Cloud-baseret løsning har vi fået et komplet, køreklart IT-miljø fra dag ét. Det sikrer, at vi er hurtigt oppe at køre – uden at vi skal tænke på noget som helst omkring IT. En Cloud-baseret løsning passer derfor som fod i hose med vores ønske om at forenkle og skære ind til benet,” siger Jesper Lindhardt.

Værdiskabende fleksibilitet

Fleksibiliteten ved Microsoft´s cloud-platformen er også central for Effekt Advokatfirma´s fremadrettede vækstplaner. Planen er at blive 20 jurister. ”Ved at placere al vores IT i skyen, kan vi skrue op og ned for brugere og kapacitet. Så den dag, det bliver aktuelt, tilføjer vi blot nye brugere. Denne fleksibilitet er af uvurderlig værdi for en dynamisk opstartsvirksomhed. Vi er ikke fastlåst i et system, og kan nemt skrue op og ned,” siger Jesper Lindhardt.

”Set i forhold til den værdi løsningen skaber, tøver jeg ikke med at kalde investeringen fornuftig og absolut acceptabel. Jeg ser frem til at realisere de forventede gevinster med den nye Azure-baserede Microsoft Dynamics NAV 2013 advokatbrancheløsning,” slutter Jesper Lindhardt.

Kundeprofil

Effekt Advokater er et full-service advokatfirma med fokus på erhvervskunder. Deres primære specialer er selskabsret, generationsskifte samt køb og salg af virksomheder.

Udfordring

Effekt Advokater ønskede en brancherettet it-løsning, der kunne tilbyde hurtig opstart og understøtte virksomhedens vækststrategi.

Løsning

En cloud-baseret løsning til advokatbranchen baseret på Microsoft Dynamics NAV 2013

Fordele

Hurtig opstart på en komplet IT-infrastruktur, nye værdiskabende processer og fleksibilitet til at vokse.

Partner

Konsulenthuset Abakion

www.abakion.dk

Anvendte produkter

Microsoft Dynamics NAV 2013, advokat-brancheløsningen Legal365 og Office 365.

Alle produkter i løsningen er integreret og arbejder sammen via Microsoft Cloud-platformen Azure.

Tamanho do cliente: Small Organization
Setor: Capital Markets/Securities
País ou região: Denmark
Soluções:
  • Microsoft Dynamics
  • Microsoft Azure
  • Microsoft Dynamics NAV 2013
Recursos baixáveisDocumento do Word