Gælder for

Surface RT, Surface Pro, Windows 8.1, Windows RT 8.1.


Opdatere Surface fra Windows 8 til Windows 8.1

Få det maksimale ud af din Surface RT eller Surface Pro ved at opdatere til den seneste version af Windows RT 8.1 eller Windows 8.1.


Kører du allerede en prøveversion af Windows RT 8.1 eller Windows 8.1?

Så skal du se Opdatere Surface fra Windows 8.1 Preview.

Hvordan opdaterer jeg min Surface RT?

Hvis du er klar til gå i gang, skal du følge disse trin for at downloade den gratis opdatering fra Windows Store:

Trin 1:  Gå til startskærmen, og tryk eller klik på Store-feltet.
Trin 2:  Tryk eller klik på Windows 8.1-opdateringen i Store. Hvis du ikke kan se opdateringen på Store-startskærmen, skal du se under Jeg kan ikke finde opdateringen i Windows Store
Trin 3:  Tryk eller klik på Download.
Trin 4:  Opdateringen downloades og installeres i baggrunden, samtidig med at du bruger din Surface til andre ting.
Installationsprogrammet kontrollerer, om du har tilstrækkelig diskplads, om dine apps og enheder fungerer sammen med Windows 8.1, og om du har alle de nødvendige opdateringer. I nogle tilfælde finder installationsprogrammet ud af, at der måske er noget, du skal gøre, før du kan fortsætte installationen af opdateringen. Hvis det er tilfældet, ser du en meddelelse, der angiver, hvad du skal gøre.
Bemærk!
Hvis installationen af en eller anden årsag bliver afbrudt, kan du genstarte opdateringen fra det sted, hvor du sluttede, ved at gå tilbage til Store og downloade opdateringen igen.

Hvordan opdaterer jeg min Surface Pro?

Du kan få vigtige tip til, hvordan du klargør din Surface Pro til opdatering til Windows 8.1 under Opdatere til Windows 8.1 fra Windows 8.

Hvis du er klar til gå i gang, skal du følge disse trin for at downloade den gratis opdatering fra Windows Store:

Trin 1:  Gå til startskærmen, og tryk eller klik på Store-feltet.
Trin 2:  Tryk eller klik på Windows 8.1-opdateringen i Store. Hvis du ikke se opdateringen på Store-startskærmen, skal du se under Jeg kan ikke finde opdateringen i Windows Store nedenunder.
Trin 3:  Tryk eller klik på Download.
Trin 4:  Opdateringen downloades og installeres i baggrunden, samtidig med at du bruger din Surface til andre ting.
Installationsprogrammet kontrollerer, om du har tilstrækkelig diskplads, om dine apps og enheder fungerer sammen med Windows 8.1, og om du har alle de nødvendige opdateringer. I nogle tilfælde finder installationsprogrammet ud af, at der måske er noget, du skal gøre, før du kan fortsætte installationen af opdateringen. Hvis det er tilfældet, ser du en meddelelse, der angiver, hvad du skal gøre.
Bemærk!
Hvis installationen af en eller anden årsag bliver afbrudt, kan du genstarte opdateringen fra det sted, hvor du sluttede, ved at gå tilbage til Store og downloade opdateringen igen.

Jeg kan ikke finde opdateringen i Windows Store.

Prøv disse trin, hvis du ikke kan finde opdateringen i Windows Store. Efter hvert trin skal du se, om det problem, du havde, er løst.

Trin 1:  Luk og åbn Windows Store igen.
Trin 2:  Sørg for, at KB 2871389 er installeret i Windows Update.
Stryg indad fra højre side af skærmen, tryk på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pc-indstillinger for at se opdateringsoversigten. Tryk eller klik på Opdatering og genoprettelse, og tryk eller klik derefter på Windows Update. Tryk eller klik på Se din opdateringsoversigt.
Trin 3:  Hvis KB 2871389 ikke vises på din liste oversigtsliste over opdateringer, skal du installere den manuelt. Du kan finde flere oplysninger om manuel opdatering under Installere Surface- og Windows-opdateringer.
Trin 4:  Genstart Surface.
Trin 5:  Nulstil Windows Store.
Det kan du gøre ved at stryge indad fra skærmens højrekant, trykke eller klikke på Søg og skrive kør i søgefeltet. Tryk eller klik på Kør, og skriv wsreset i kommandoen Kør. Tryk eller klik på OK.
Trin 6:  Hvis du fortsat ikke kan se Windows 8.1-opdateringen i Store, skal du kontakte os.
Bemærk!
Hvis du bruger en Surface-enhed i et organisatorisk miljø, skal du muligvis have hjælp af it-afdelingen for at opdatere til Windows 8.1. Det er muligt, at du bruge en kommerciel version af Windows, f.eks. en volumenlicens eller en enterprise edition.

Se Hvorfor kan jeg ikke finde opdateringen i Store? for at få flere oplysninger.

Support

Mens du opdaterer din Surface, har du adgang til telefon- og chatsupport. Før du opdaterer, kan du se Opdatere til Windows 8.1: Ofte stillede spørgsmål.