Gælder for

Surface Pro, Surface Pro 2, Surface Pro 3, Windows 8.1.


Slutte Surface Pro til et tv, en skærm eller en projektor

Du kan gøre dine fotos, videoer og præsentationer større ved at slutte din Surface Pro til et tv, en skærm eller en projektor. Eller slut den til et HDTV, og se film på en stor skærm.


Du skal bruge er et kompatibelt kabel og en kompatibel adapter for at slutte Surface Pro, Surface Pro 2 eller Surface Pro 3 til en anden skærm. Du kan endda slutte nogle skærme til trådløst. Surface-videoadaptere findes i afsnittet Tilbehør på dette websted og i Microsoft Store.

Hvordan tilslutter jeg en anden skærm?

Du kan se, hvilken adapter eller hvilket kabel du har brug for, ved at se på videoportene på dit tv, din skærm eller din projektor.

  • HDTV: Hvis dit tv har en HDMI-port, skal du bruge et HDMI-kabel og en Mini DisplayPort til HD AV-adapter eller et HDMI til Mini DisplayPort-kabel (sælges separat).
  • Projektor eller skærm: Hvis din skærm har en DisplayPort, kan du slutte den til Surface ved hjælp af et DisplayPort til Mini DisplayPort-kabel (sælges separat). Hvis din skærm ikke har en DisplayPort eller HDMI-port, skal du bruge et VGA-kabel og Mini DisplayPort til VGA-adapteren. En VGA-adapter eller -kabel er kun til video. Lyd afspilles fra Surface-højttalerne, medmindre du har eksterne højttalere tilsluttet. Du kan finde flere oplysninger under Lyd, lydstyrke og højttalere til Surface.
  • Hvis du har de seneste Surface- og Windows-opdateringer, kan du serieforbinde flere skærme fra din Surface Pro 2 eller Surface Pro 3.

  • Trådløs: Du kan også tilslutte trådløse skærme, når Windows registrerer én i nærheden.

Oprette forbindelse til en kabelført skærm

Trin 1:  Slut et HDMI- eller VGA-kabel til HDMI-porten, DisplayPort eller VGA-porten på dit tv, din skærm eller din projektor.
Trin 2: 

Slut den anden ende af kablet til en Surface-videoadapter eller til Mini DisplayPort på din Surface eller til din dockingstation.
(Du skal bruge en adapter, hvis enden af kablet ikke er et Mini DisplayPort-hanstik).

Mini DisplayPort på Surface Pro og Surface Pro 2

Mini DisplayPort på Surface Pro og Surface Pro 2

Mini DisplayPort på Surface Pro 3

Mini DisplayPort på Surface Pro 3

Mini DisplayPort på dockingstation

Mini DisplayPort på Surface-dockingstationer

Trin 3:  Hvis du bruger en adapter, skal du sætte adapteren i Mini DisplayPort på din Surface eller din dockingstation.
(Hvis du bruger en Surface Pro 3-dockingstation med Surface Pro 3, kan du bruge Mini Display-porten på Surface og Mini Display-porten på din dockingstation – begge på én gang.)

Oprette forbindelse til en trådløs skærm

Trin 1:  Stryg indad fra skærmens højre kant, og tryk derefter på Enheder.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege i nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren opad og derefter klikke på Enheder.)
Trin 2:  Tryk eller klik på Projicer, og tryk eller klik derefter på Tilføj en trådløs skærm.
Trin 3:  Vælg den trådløse skærm på listen over de fundne enheder, og følg vejledningen på skærmen.

Hvis du har problemer med at tilslutte Surface, eller du har spørgsmål om skærmopløsningen, skal du se Har du problemer med at slutte til en anden skærm?

Hvis du bruger en trådløs Microsoft-displayadapter til at tilslutte en skærm med Miracast, skal du se Sådan gør du: displayadaptere for at få oplysninger om, hvordan den tilsluttes.

Serieforbundne skærme

Du kan serieforbinde skærme fra en Surface Pro 2 eller Surface Pro 3 eller fra en Surface-dockingstation. Du skal bruge to skærme med DisplayPort 1.2-indgangsporte, og mindst en af dem skal også have en DisplayPort-udgangsport. Du skal også bruge standard DisplayPort-kabler med mindst én mini DisplayPort-udgang for at tilslutte.

Trin 1: Slut mini DisplayPort-porten på Surface til DisplayPort-indgangen på den første skærm. Hvis det kun er den ene af dine skærme, der har en udgangsport, er det den skærm, der skal tilsluttes først
Trin 2: Slut udgangsporten på den første skærm til DisplayPort-indgangsporten på den anden skærm.
Trin 3: Følg brugervejledningen til skærmen for at få begge skærme til at bruge DisplayPort 1.2 som en indgangskilde.
Trin 4: Se i brugervejledningen til den første skærm, om du også skal aktivere DisplayPort 1.2. (Dette kan også blive kaldt Multi-Stream Transport eller MST.) Dette gør det muligt for den første skærm at sende signal til den anden skærm.

Når dine skærme er tilsluttede, kan du justere indstillingerne. Du kan få flere oplysninger under Få det bedste skærmbillede på skærmen.

Konfigurere dine skærme

Når du tilslutter en eller flere andre skærme, kan du vælge, hvad der skal vises på hver skærm. Sådan gør du:

Trin 1:  Stryg indad fra skærmens højre kant, og tryk derefter på Enheder. (Hvis du bruger en mus, skal du pege i nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren opad og derefter klikke på Enheder.)
Trin 2: 

Tryk eller klik på Projicer, og vælg derefter en af følgende indstillinger:

  • Kun pc-skærme. Du kan se alt på din Surface-skærm. (Når du er tilsluttet en trådløs projektor, ændres denne indstilling til Afbryd forbindelsen.)
  • Duplet. Du kan se det samme på begge skærme.
  • Udvid. Du kan se alt over begge skærme, og du kan trække elementer mellem dem.
  • Kun anden skærm. Du kan se alt på den eller de tilsluttede skærme, og Surface-skærmen forbliver tom.
Bemærkninger

Hvor mange skærme kan jeg slutte til Surface Pro 2 eller Surface Pro 3?

Antallet af eksterne skærme, som din Surface Pro 2 eller Surface Pro 3 understøtter, afhænger af opdateringshastigheden og opløsningsindstillingerne, og om displayet på din Surface er tændt eller slukket. For Surface Pro 3 afhænger det også af, hvilken Surface Pro 3-processor du har (i7, i5 eller i3).
Surface
Surface-skærm
Eksterne skærme
Opdateringshastighed
Skærmopløsning
Surface Pro 2 eller
Surface Pro 3 med en hvilken som helst processor
Til
En
60 Hz
Op til 3840 x 2160
Surface Pro 2 eller
Surface Pro 3 med en hvilken som helst processor
Til
En
24 Hz
Op til 4096 x 2160
Surface Pro 2 eller
Surface Pro 3 med i7- eller i5-processor
Til
To
60 Hz
Op til 2560 x 1440
Surface Pro 2 eller
Surface Pro 3 med i7- eller i5-processor
Til
To
30 Hz
Op til 3840 x 2160
Surface Pro 2 eller
Surface Pro 3 med i7- eller i5-processor
Fra
Tre
60 Hz
Op til 1920 x 1200
Surface Pro 3 med i3-processor
Til
To
60 Hz
Op til 1920 x 1200

Brug proceslinjer på alle dine skærme

Når den anden skærm eller en projektor er indstillet, som du vil have det, vil du muligvis have mere end én proceslinje for at lette skift mellem apps og filer på skrivebordet. Sådan får du proceslinjer på alle dine skærme og skifter den måde, knapper vises på dem.

Trin 1:  Stryg indad fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg.
(Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og derefter klikke på Søg).
Trin 2:  Skriv proceslinje og navigation i søgefeltet, og tryk eller klik på Proceslinje og navigation.
Trin 3:  Vælg Vis proceslinjen på alle skærme under Flere skærme.
Trin 4: 

Vælg én af følgende indstillinger på listen Vis proceslinjeknapper på:

  • Alle proceslinjer: Proceslinjeknapperne for alle de åbne vinduer kopieres på proceslinjerne på hver skærm.
  • Hovedproceslinje og proceslinje, hvor vinduet er åbent: Der vises en proceslinjeknap på den primære skærm og også på proceslinjen på den skærm, hvor vinduet er åbent.
  • Proceslinje, hvor vinduet er åbent: Der vises kun en proceslinjeknap på den skærm, hvor vinduet er åbent. Ingen knapper er gengivet på andre proceslinjer.
Trin 5:  Tryk eller klik på OK.

Flytte apps mellem dine skærme

Du kan nemt multitaske, hvis du slutter en anden skærm til din Surface. Du kan bruge en skærm til arbejde (Office-apps) og den anden til underholdning (chat eller musik).

Når den er tilsluttet, kan du bruge følgende tastekombinationer til at flytte en app til den anden skærm:

For
Skal du gøre dette
Flytte Windows Store-apps til en anden skærm.
Windows-tasten Windows-tasten + Page Up
eller
Windows-logotasten Windows-logotasten +Page Down
Flytte skrivebordsapps til venstre, i midten og til højre på en skærm og derefter til næste skærm.
Windows-tasten Windows-tasten + højre pil
eller
Windows-tasten Windows-tasten + Skift + venstre pil

Du kan også flytte en skrivebordsapp til en anden skærm ved at klikke på vinduets titellinje og trække den til den anden skærm.
Bemærkninger
  • Du kan åbne skrivebordsapps på begge skærme eller apps fra Windows Store på den ene og skrivebordsapps på den anden.
  • Brug de fire hjørner på en af skærmene for at åbne startskærmen, amuletter og dine seneste apps.
  • Når du åbner startskærmen, amuletterne eller dine seneste apps på en anden skærm, så flyttes apps fra Windows Store også til den pågældende skærm.
  • Du kan bestemme, om du vil have en proceslinje på alle dine skærme, og hvordan knapperne på proceslinjen skal arrangeres. Du kan finde flere oplysninger under Skifte indstillinger for proceslinjen for flere skærme.

Brug af to eller flere apps side om side

Afhængigt af din skærmopløsning kan du have op til fire apps åbne på skærmen ad gangen. Du kan planlægge møder i din kalender, mens du besvarer en mail, eller optage en klasselektion med Lydoptager, mens du tager noter på skrivebordet.

Sådan bruges to apps side om side:

Trin 1:  Åbn en app, du vil bruge
Trin 2:  Skub ind fra toppen af skærmen, indtil der vises en åbning bag appen, og træk derefter appen til venstre eller højre side. (Hvis du bruger en mus, skal du trække det øverste af skærmen ned, indtil der vises en åbning bag appen, og derefter trække den til venstre eller højre.)
Trin 3:  Gå tilbage til Start, og åbn en anden app. Den vises ud for den første app.
Trin 4:  Du kan tilpasse størrelsen på apps ved at trække skillelinjen mellem dem.

Sådan bruges tre apps side om side:

  • Hvis du går tilbage til Start og åbner en tredje app, vises den oven over de to første. Du kan trykke eller klikke på venstre eller højre side af den tredje app for at udskifte den med én af appsene nedenunder.
  • Hvis du vil bruge alle tre apps på den samme skærm, skal du trække den tredje app, indtil der vises et åbent område ud for eller mellem de andre apps. Hvis der ikke åbnes et område, kan skærmen kun indeholde to apps adgangen.